Energikrisen truer griseproduktionen: Kun de 25% bedste kan tjene penge

Prisstigningerne på foder og strøm rammer danske griseproducenter hårdt, og energikrisen kan være dråben, der kan få glasset til at flyde over og få griseproducenterne til at dreje nøglen om. Nu er håndværket vigtigere end nogensinde før.

Dansk griseproduktion har længe blødt under en meget lav notering og høje foderpriser. Trods grisenoteringen nu ser ud til at være på vej op og normaliseret igen, kommer energikrisen indenom og truer griseproduktionen på ny.

-For dem, der havde gået med tankerne om afvikling, kan det her nu blive dråben, der får bægeret til at flyde over, siger økonomirådgiver i VKST Casper Elkjær Christensen.

Han peger på, at den eneste mulighed for overlevelse er en strømlinet og optimeret produktion.

-Det er nu, hvor en gris mere pr. kuld kan gøre en forskel. Det er nu, det er vigtigt at kunne sit håndværk og landmandskab, og at have styr på sine tal. Det er nu, vi kan se, at gode resultater i stalden kan være en dealbreaker, siger økonomirådgiveren.

Stigning på 533% på et år

Den store faktor, der kan vælte det hele lige nu, er energikrisen og stigningerne på diesel, el og renter.

Elprisen er steget 533% fra august 2021 til august 2022.

Det er den elpris, vi forventer vil holde ved resten af året og frem i 2023

-Det er dog vigtigt at sige, at det hovedsageligt er i august, prisen gik amok, men det er den elpris, vi forventer vil holde ved resten af året og frem i 2023, siger Casper Elkjær Christensen.

Grafen nedenfor viser elprisen uden afgift, hvor 2021 er holdt op mod 2022:

Samtidig er renterne for landmænd steget med 1,6%, og diesel er steget 64% fra august 2021 til august 2022, hvilket har stor betydning i marken.

Kun de 25% bedste kan tjene penge

Sammenholdt med de voldsomt stigende foderpriser mener Casper Elkjær, at ovenstående alt sammen giver grund til stor bekymring.

Det betyder, at griseproducenten skal finde 2.500 kr. et sted for at resultatet går i nul

-For producenter med søer med 30 kg grise ser vi fra august og frem, at indtjeningskravet vil øges fra 5.000 kr. pr. årsso til 7.500 kr. i dækningsbidrag – en stigning på 2.500 kr. pr årsso. Det betyder, at griseproducenten skal finde 2.500 kr. et sted for at resultatet går i nul, forklarer Casper Elkjær Christensen.

Tallene for slagtegrise ser nogenlunde ligesådan ud med en stigning i indtjeningskravet fra 125 kr. pr. slagtesvin til 175 kr. i dækningsbidrag – en stigning på 50 kr.

-Konklusionen er, at den gennemsnitlige bedrift måske lige kan hænge sammen, hvor de bedste 25% kan klare det og give overskud, siger Casper Elkjær Christensen.

Energibesparelser er ikke nemme i griseproduktionen

Det gode landmandskab er én ting, men som de fleste andre danskere, bør man også kigge på generelle energibesparelser i produktionen hos griseproducenterne. Men det er nemmere sagt end gjort, lyder det fra ledelses- og griserådgiver Tove Goldbeck Jensen fra VKST.

-Det er en balance, for hvis man sparer på lyset hos grisene, så daler produktiviteten og går dermed ud over slutresultatet i sidste ende. Så det handler om at finde en besparelse, som ikke går ud over produktionen, forklarer ledelsesrådgiveren.

Hun anbefaler derfor at gennemgå de processer i stalden og foderladen, hvor det ikke påvirker produktiviteten negativt.

Tove Goldbeck Jensen kommer her med råd til, hvad du IKKE må spare på og ideer til, hvor du som griseproducent kan kigge på besparelser i produktionen og reducere el-omkostningerne:

Det må du ikke:

• Korn opbevaring: Beluftning og omrøring må der ikke spares på, da det kan gå udover kvaliteten af foderet
• I stalden: Slukke lyset eller sænke temperaturen i stalden – det kan nedsætte produktiviteten. Slukning af lys skal gennemtænkes

Det kan du gøre:

• Formaling og blanding af foder kan planlægges på tidspunkter med lav strømpris (forudsat at anlægget har kapacitet til det)
• Gennemgang af processen i foderladen kan finde områder, hvor der ikke sker noget ved at spare, ex. tomgangskørsel på sneglene. Nogle ændringer kan dog kræve investeringer, f.eks. i mere lagerkapacitet eller køling af større mængder foder, der skal opbevares før udfodring
• Slukke lys i drægtighedsstald og klimastald, dele af døgnet – afhængig af staldens placering (med eller uden vinduer) – vær dog obs. på, at det ikke påvirker produktiviteten negativt. Foder er også dyrt, så det er vigtigt, at grisene stadig vokser hurtigt, og lys har betydning for opretholdelse af drægtigheden
• Sluk lyset i dele af stalden, hvor der ikke er produktion – gangarealer, foderlade m.m.
• skifte lyskilder til mindre energiforbrugende modeller
• investering i solceller – men obs. på årstidsvariation i produktion i forhold til forbrug – kræver mulighed for oplagring af overskudsstrøm

Derudover er det vigtigt at have styr på sit budget, så der bliver optimeret alle steder, der er mulighed for det.

-Med et ordentligt og korrekt budget har man en bedre idé om, hvor man står, og du får en grundig analyse af resultater og likviditet og et generelt overblik af både den foregående periode og resten af året, siger Casper Elkjær Christensen.

Er du i tvivl om, hvor du står, eller hvor du kan spare i produktionen, er du velkommen til at kontakte VKST og få hjælp til at se på situationen. Kontakt Casper Elkjær Christensen på telefon 4042 1611 eller Tove Goldbeck Jensen på telefon 2011 1802.