Er du klar til et kommunalt miljøtilsyn?
14. november 2023Husdyrbrugene står nu over for den tid på året, hvor de kommunale miljøtilsyn begynder at banke på dørene. Tilsynene er afgørende for at sikre, at din landbrugspraksis er i overensstemmelse med lovgivningen, og har du ikke haft et besøg de seneste år, kan du forvente, at de kommer på tilsyn snart.
Hvem kan forvente at få tilsyn?
De kommunale miljøtilsyn kan forventes på bedrifter med mere end følgende dyretyper (eller en kombination)
Hvad skal du forvente af besøget?
Kommunen fører tilsyn med, at gældende lovgivning er overholdt jf. miljøbeskyttelsesloven og husdyrbrugsloven.
Ved et kommunalt tilsyn vil kommunen registrere miljøforholdene på din ejendom og tjekker, at tilladelser overholdes samt at påbud og forbud efterkommes. Derudover skal kommunen:
Hvis du har en miljøgodkendelse, vil kommunen desuden tjekke, om du lever op til vilkårene i godkendelsen.
Hvad skal du gøre klar inden besøget?
Hvis du har en miljøgodkendelse, kan der være vilkår om, at visse forhold skal registreres eller dokumenteres. Fx aflæsning af vand- og elforbrug, produktionens størrelse, logbog for placering af markstakke, læskure, affaldshåndtering, drift af miljøteknologi, rotte- og fluebekæmpelse m.m.
Derudover kan der være generelle regler, fx månedlig kontrol af flydelag på gyllebeholdere, eller plantedække på foldarealer, der skal kunne dokumenteres.
Få hjælp før, under og efter tilsynet
VKST’s miljøkonsulenter kan hjælpe dig med at blive klar til et kommunalt tilsyn. Vi kan komme på besøg og gennemgå din bedrift inden miljøtilsynet, eller vi kan udarbejde et registreringsværktøj til dig, så det er nemt at have alle relevante dokumenter samlet.
Ved at få VKST ud til et kontrolbesøg inden det kommunale tilsyn, kan du få skabt et overblik over de svage punkter i produktionen, så du kan minimere risikoen for sanktioner.
Miljøkonsulenterne kan også deltage som bisidder ved et kommunalt tilsyn. Her sikrer de, at kommunikationen er mere forståelig mellem kontrollant og landmand, og konsulenten kan hjælpe med at afklare eventuelle spørgsmål, ligesom de kan hjælpe med at gennemgå resultaterne og følge op på eventuelle rettelser efter besøget. Er der forhold under besøget, du som landmand ikke er enig i, kan konsulenten også hjælpe med en eventuel klagesag.
Miljøkonsulenterne kan også hjælpe med miljøansøgning til kommunen, hvis det viser sig, at du ikke har de nødvendige tilladelser til dyreholdet.
Kontakt os for hjælp til et kommunalt miljøtilsyn
Ønsker du hjælp fra en miljøkonsulent enten før eller efter det kommunale miljøtilsyn, eller ønsker du en bisidder, så kontakt gerne miljøkonsulent Heidi Ledskov fra VKST på telefon 5148 9081.
VKST hjælper alle typer husdyrbrug i forbindelse med et kommunalt miljøtilsyn.
Læs også: