ESGreen Tool: Beregn din virksomheds klimaaftryk og se hvilke tiltag, der reducerer virksomhedens CO2-udledning

25. marts 2022

Med det digitale værktøj ESGreen Tool kan du nu beregne klimabelastningen for hele din landbrugsproduktion med udgangspunkt i de oplysninger, der allerede er registreret på virksomheden.

På den måde er det nemt at identificere de indsatser, der skaber mest værdi på klima-kontoen og dokumentere effekten.

Nu kan du selv beregne bedriftens klimaftryk

Det er helt unikt for landbrugssektoren, at den enkelte virksomhedsejer nu har direkte adgang til at beregne virksomhedens klimaaftryk. Det sker gennem det digitale værktøj ESGreen Tool, der er udviklet af Seges Innovation og bygger på anerkendte metoder:

-Med værktøjet er det gjort enkelt og meget operationelt at få overblik over bedriftens klima klimaaftryk og regne på, hvad eventuelle ændringer betyder for aftrykket. Med ESGreen Tool kan du se, hvad det betyder for bedriftens klimaaftryk, hvis du ændrer i fx fodersammensætningen eller gødningshåndteringen, siger Henrik Søndergaard, der er virksomheds- og ledelsesrådgiver med speciale i bæredygtighed, og som er projektleder og skal sørge for, at bæredygtighedsindsatsen er koordineret i hele VKST og ud til kunderne. Derudover er 5 rådgivere certificeret i brugen af ESGreen Tool.

Henrik Søndergaard forudser, at det nye værktøj bliver en stor fordel for den enkelte landmand, fordi ESGreen Tool gør det muligt for landbruget at dokumentere effekten af det enkelte tiltag fx over for aftagere eller finansielle samarbejdspartnere.

-ESGreen Tool og klimaberegningen kan ikke stå alene. Det er viden, der skal ud og arbejde og integreres i virksomhedens strategi, ligesom det er en naturlig del af EGS-rapporten for virksomheden, lyder det fra Henrik Søndergaard.

En af de andre helt store fordele ved ESGreen Tool er, at det bygger på de data for bedriften, der allerede er tilgængelige. Fx kommer oplysninger om markbruget automatisk ind via gødningsregnskabet.

Landmand.dk er din adgang til ESGreen Tool

Det digitale værktøj er en del af landmand.dk, som mange i forvejen kender. Og med integration af eksisterende data om bedriften er det manuelle arbejde minimeret. Sådan gør du, hvis du vil i gang med at beregne bedriftens klimaaftryk:

  1. Log på landmand.dk, hvor du får adgang til programmet
  2. Tilpas og validerer oplysningerne om din bedrift, så du er sikker på, at de stemmer overens med virkeligheden
  3. Beregningen valideres af en certificeres ESGreen Tool-rådgiver fra VKST
  4. Din beregning er klar

 Når beregningerne skal valideres af en certificeret rådgiver, så er det for en garanti for, at oplysninger er anvendt korrekte og give samarbejdspartnere i fx den finansielle sektor en garanti for rigtigheden i data.

Tilmeld dig en af VKST’s to klimadage og få gratis adgang

ESGreen Tool er gratis at bruge i 2022, hvis du deltager i en klimadag eller gennemfører et onlinekursus. Du kan tilmelde dig VKST’s klimadage via de her to links:

Sorø: Den 7 juni 2022 kl. 9.00-14.00
Nykøbing F.: Den 8 juni 2022 kl. 9.00-14.00

VKST havde i sidste uge 7 medarbejdere på kursus i Jylland. De gennemgår en uddannelse som løber over de næste 3 måneder, som giver indgående viden om de udfordringer vi møder i landbruget for at kunne identificere, planlægge og implementere de tiltag, som giver værdi for den enkelte landmand, der hvor de befinder sig i livet.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)