Etablering af vinterraps udfordret af tørt og varmt sådbed – regn vil gøre godt

18. august 2022

Den regn der forhåbentlig kommer hos de fleste til weekenden, er tiltrængt i rapsmarken. Selvom mange har sået rapsen tidlig, kniber det lidt med fremspiring rundt omkring. Værst er det nok efter slætgræs, som har ligget for længe og brugt vandet op, men også efter korn og bælgsæd kan jorden være meget tør. Hvis man har trukket såning indtil nu, er det vigtigt at passe på den jordfugt der måtte være.

Nogle har måske is i maven og venter med såningen til regnen kommer og fugter såbed op. Det kan i denne varme tid måske resultere god og hurtig spiring.

Er der ikke pløjet endnu kan etablering ende med at blive meget sen. Har man hybrid udsæd og dyrkes rapsen på rækker er der stadig en god chance for succes. Linje sorter sået efter den 20.  august kan få det meget svært. Vi kan håbe, at varmen fortsætter og hjælper rapsen i gang.

Rettidig såning og perfekt etablering er essentielt for en vellykket afgrøde. Det er vigtigt med robuste planter, der kan kompensere for skadedyrsangreb og konkurrere mod ukrudtet.

Husk dispensation hvis du skal så ikke-økologisk hybridraps

Husk at der skal opnås dispensation til anvendelse af ikke-økologisk hybridraps før såning. Fordi der har været økologisk udsæd tilgængelig har der ikke været behov for så mange dispensationssøgning i år. Særligt udsigten til sen såning ser ud til at være et argumentet som kan udløse dispensation. Hvis de tørre forhold fortsætter kan man evt. forsøge sig med en ansøgning nu. Man skal dog have dispensationen før man kan så.

Kontakt din økologikonsulent, hvis du har fået afslag eller har brug for hjælp til at indsende din ansøgning via www.organicxseeds.dk

Skrevet af økologikonsulent Darran Thomsen.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)