Få hjælp til at gøre bedriften mere klimavenlig
3. juni 2021Har du allerede skiftet til LED-lys i stalden? Og sorterer du affald? Er du klar til at gå skridtet videre i forhold til at gøre din bedrift mere bæredygtig og klima-venlig, så kan VKST hjælpe dig.
Få overblik over mulighederne på din bedrift med et klimaregnskab, hvor vi beregner potentialet for at reducere CO2 på din bedrift og samtidig pege på, hvad du konkret skal gøre for at reducere bedriftens CO2-udledning. På den måde bliver tankerne om at reducere klimabelastningen til handlinger.
Klimaregnskabet viser, hvor du kan spare CO2
Om kort tid er det muligt at få lavet et klimaregnskab for den enkelte bedrift, der viser den samlede udledning af CO2, metan og lattergas pr. gris, ko eller hektar og dermed også, hvor der er størst potentiale for at mindske klimabelastningen og optimere bedriftens økonomi.
Et klimaregnskab minder på mange måder om et almindeligt regnskab, men i stedet for omsætning, udgifter og skat, er det mængden af påvirkning, der står nederst på bundlinjen
-Det kan være lidt af en øjenåbner at se, hvor bedriften påvirker klimaet mest, men det er et godt udgangspunkt for at sætte mål og finde de konkrete ting, der skal til for at reducere belastningen, siger Henrik Søndergaard, der er ledelses- og virksomhedsrådgiver, og som står i spidsen for teamet af klima-og bæredygtighedsrådgivere i VKST.
-Et klimaregnskab minder på mange måder om et almindeligt regnskab, men i stedet for omsætning, udgifter og skat, er det mængden af påvirkning, der står nederst på bundlinjen, siger Henrik Søndergaard.
Bæredygtighed på flere parametre: økonomi, klima og sociale forhold
Der bliver talt meget om miljø og klima, når man tænker på bæredygtighed, men teamet i VKST arbejder også med andre områder som fx de sociale, hvor en god og sikker arbejdsplads er nogle af de områder, hvor man også kan snakke om bæredygtighed.
Og så er det helt afgørende, at bæredygtighed og klimatiltag går hånd i hånd med en sund økonomi
-Og så er det helt afgørende, at bæredygtighed og klimatiltag går hånd i hånd med en sund økonomi, fortæller Henrik Søndergaard.
Banken kigger med
Henrik Søndergaard fortæller, hvordan banker og kreditinstitutter begynder at stille spørgsmål til, hvordan CO2 tallet er for ejendommen:
-Der er ingen tvivl om, at klimaregnskabet i fremtiden bliver en faktor på lige vilkår med årsresultatet, siger økonomirådgiveren og peger på, hvordan flere den finansielle sektor også begynder at kigge på klima og bæredygtighed, når de tager stilling til yderligere finansiering. Samtidig ser vi allerede nu investorer, som gerne vil være med til at gå den retning og give støtte og bedre vilkår til projekter omkring bæredygtighed, lyder det fra Henrik Søndergaard, der primært beskæftiger sig med klimaregnskaber, men som også er kundernes indgang til bæredygtighed i VKST.
Det er ham, man kan ringe til, hvis man er lidt i tvivl om, hvor man skal starte for at gøre bedriften mere bæredygtig.
Vil du vide mere? Eller i gang med det samme?
Klima og bæredygtighed er mange ting: fra minivådområder til biodiversitet og foderoptimering. Vil du vide mere om, hvordan din bedrift kan blive mere bæredygtigt, så er du velkommen til at kontakte en af medarbejderne herunder – se deres kontaktinfo ved at klikke på navnet:
Henrik Søndergaard
Klimaregnskaber
Mikael K. Samsøe
Minivådområder, biodiversitet og naturpleje
Gitte Hansen
Foderoptimering, svin
Martin Rath Olsen
Planteavl