Få styr på de nye regler – og undgå at blive trukket i landbrugsstøtten

21. januar 2025

Hvis du modtager landbrugsstøtte og har medarbejdere ansat, skal du være opmærksom på, at der pr. 1. januar 2025 trådte nye regler for landbrugsstøtte i kraft.

Nu gælder det, at hvis du ikke overholder arbejdsgiverforpligtelser i relation til social konditionalitet, kan det medføre træk i landbrugsstøtten.

Social konditionali…. A-hvaffor-noget?

Social konditionalitet er et begreb, du som arbejdsgiver skal kende. Det betyder egentlig bare, at du skal overholde arbejdstidsreglerne og arbejdsmiljøloven for at kunne modtage fuld landbrugsstøtte.

Hvis reglerne ikke overholdes, kan det – foruden en bøde fra Arbejdstilsynet – også føre til et træk i landbrugsstøtten. Du vil som udgangspunkt blive trukket 3 % i landbrugsstøtten det pågældende år. Ved gentagne overtrædelser stiger sanktionen til 10 %. Jette Sandager, ledelseskonsulent i VKST, understreger dog:

Det her er ikke noget, man skal frygte, når bare tingene er i orden.

– Jeg ved, at de fleste landmænd allerede nu overholder arbejdstidsregler og arbejdsmiljølovgivningen, så det her er ikke noget, man skal frygte, når bare tingene er i orden.

Sådan overholder du reglerne for social konditionalitet

  • Arbejdstidsregler:
    I arbejdstidsreglerne skal du overholde 48-timers reglen samt 11-timers reglen. 
    • 48-timers reglen: 
      Dine medarbejdere må ikke arbejde mere end 48 timer pr. uge løbende over 4 måneder. Hvis du er medlem af GLS-a, gælder det 48 timer løbende over 12 måneder.  
    • 11-timers reglen: 
      Medarbejderne skal have minimum 11 timers sammenhængende hvile pr. døgn. I landbruget kan hvileperioden dog nedsættes til 8 timer indtil 30 dage i et kalenderår. For andre erhverv er det 10 døgn på et år. 
  • Arbejdsmiljøloven:
    I arbejdsmiljøloven gælder det, at hvis du har én eller flere medarbejdere, skal der være udarbejdet en APV i virksomheden. Arbejdsmiljøet skal være i orden, og en gang årligt skal der afholdes en arbejdsmiljøsamtale med medarbejderne.

    I VKST hjælper vi gerne med at få dine arbejdsmiljøforhold gennemgået, så du sikrer dig, at din bedrift overholder reglerne. Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Heidi Stine Ledskov på tlf. 5148 9081 eller hsl@vkst.dk.

Kan alle overtrædelser føre til sanktioner?

Nej, ikke alle overtrædelser kan føre til sanktioner. For at der kan ske en sanktion i form af træk i landbrugsstøtten, skal overtrædelsen være resultat af en handling eller udeladelse, som direkte kan tilskrives modtageren af landbrugsstøtten. Herudover skal overtrædelsen være knyttet til en landbrugsaktivitet, vedrøre bedriften eller andre områder, hvor modtageren er ansvarlig for driften.

Derudover er det kun såkaldte ”eksigible afgørelser”, der kan føre til sanktion under social konditionalitet. En eksigibel afgørelse er bindende og kan gennemtvinges ved fogedrettens hjælp, hvis den ikke bliver efterlevet. Det betyder f.eks., at en bøde fra Arbejdstilsynet er en eksigibel afgørelse, som kan føre til sanktioner under social konditionalitet.

Derimod kan et påbud fra Arbejdstilsynet ikke i sig selv føre til en sanktion under social konditionalitet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har lavet en vejledning, som beskriver, hvad der udgør en eksigibel afgørelse under social konditionalitet. Her kan du også finde eksempler på, hvilke overtrædelser der kan føre til sanktion. 

Du kan finde vejledningen her.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål?

Så kontakt ledelseskonsulent Jette Sandager på tlf. 2170 2552 eller jas@vkst.dk

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*