Forberedelse af vinterraps – det skal du være opmærksom på lige nu

5. august 2020

Tiden nærmer sig for, at der skal sås vinterraps igen, og det er vigtigt, at forberedelserne skal gøres i god tid. Planteavlskonsulent Ole Schou fremhæver derfor her tre forskellige emner i rapsen, som du skal forholde dig til lige nu (video i bunden af artikelen).

1. Tjek 1000-kornsvægten på din frø-pose

Når der skal beregnes udsædsmængde er det vigtigt, at du kender TKV (1000-kornsvægten) på dine frø. Som Ole Schou demonstrerer i videoen herunder, er der stor forskel på to forskellige poser fra Artemis og Expansion, der ellers begge har 1,5 mio. frø i sækken. Der er halvt så meget i den ene som i den anden.

I Expansion er TKV på 4,10 gram og i Artemis på 7,4 gram.

Det betyder, at hvis du ønsker at så 35 planter pr. kvadratmeter med 90% forventet markspiring, så skal der bruges 2,9 kg Artemis og 1,6 kg Expansion. Det er en forskel på næsten 50 procent. Derfor er det afgørende, at du indstiller din maskine korrekt, og ikke blot kører på rutinen. Og skifter du sort undervejs eller forsøger dig med sortsblandinger, er det også afgørende. Så husk at tjekke TKV på din sort.

NB: TKV findes ofte i bunden af posen, som det gør i de to tilfælde i videoen herunder.

2. Er der forskel i spirekraften på små og store kerner?

Mange spørger sig selv om, hvorvidt kernestørrelsen har en indvirken på selve spirekraften, og om det giver mening kun at så de store kerner. Ole Schou henviser dog til, at det endnu ikke er bevist, at der skulle være forskel i spirekraften på små og store kerner. Der er dog ingen tvivl om, at man helst skal sortere de helt små fra, men i forhold til raps, hvor nogle kerner sagtens kan være halvt størrelse af de andre, er der ikke noget, der indikerer, at de små kerner har en lavere spirekraft.

Så i stedet for at bruge tid på at sortere kerner, skal du blot sørge for at lave et rigtig godt såbed – så er der ingen forskel på fremspiringen og plantebestanden bagefter.

3. Bejdsning af frø

Den tredje ting, som Ole Schou gerne vil fremhæve, er, at bejdsningen nu kun er med det biologiske middel Integral Pro. Det er dog et produkt, som har en meget ubetydelig effekt på rapsjordlopper. Bejdsningsmidlet er baseret på en bakterie, så det er ikke det helt store, du skal forvente af virkningen. Så lige præcis i år, hvor der rent faktisk ikke er nogen bejdsning af betydning med rapsjordlopper, er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på netop det.


Lige nu tilbyder VKST RapsVagt, hvor vi holder øje med din rapsmark og fortæller dig, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det. Læs mere om det her.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)