Gamle ærtesorter: Optimering af dyrkningsteknik
22. januar 2026Af juniorkonsulent Ane Halvorsen
Der har de senere år været interesse i køkkenerne for den gamle ærtesort Brunært fra Nakskov på grund af dens gode smag og kogefasthed. Den er dog udfordrende at dyrke på grund af dens morfologi (høj, ranglet og uden fangtråde), som giver høj tendens til lejesæd. Derfor har man i årets Landsforsøg afprøvet følgende tiltag for at forbedre lejesædstendensen:
- Forskellige plantetal (70, 90 og 110 planter pr m2)
- Samdyrkning med havre (70 ærteplanter pr. m2, 180 havreplanter pr. m2)
- Samdyrkning med ærtesorten Ingrid (45 Brunært pr. m2, 45 Ingrid pr. m2)
De forskellige plantetal har ikke haft effekt på hverken udbytte, lejesæd eller afgrødehøjde ved høst. Det skyldes formentlig, at de faktiske plantetal blev lavere end forventet (37, 43 og 46 planter pr m2). Der var derfor ikke den store forskel mellem behandlingerne.
Samdyrkning med Ingrid ært i en 1:1 blanding gav en lille forbedring af lejesædstendensen og afgrødehøjde ved høst. Det var ikke muligt at sortere de to ærtesorter fra hinanden med sold, og derfor kræves en farvesortering, hvis ærterne ikke skal sælges som en blanding.
Samdyrkning med havre gav en betydelig forbedring i afgrødehøjde ved høst, men det kostede gevaldigt på udbyttet. Brunært fra Nakskov i renbestand (70 planter pr m2) gav et udbytte på 23,9 hkg pr ha, hvorimod blandingen med havre (70 planter pr m2 + 180 havre pr m2) gav et udbytte på 16,5 hkg ærter pr ha. En lavere udsædsmængde for havren vil muligvis gøre det muligt at opnå tilfredsstillende udbytter i Brunærten. Dog har tidligere forsøg vist, at samdyrkning med havre i udsædsmængde 120 havreplanter pr m2 ikke har haft effekt på tendensen til lejesæd.
Dyrkning af Brunært fra Nakskov er udfordrende med henblik på lejesæd, men også i forhold til ukrudtskonkurrence samt tørketolerance. Prisen skal afspejle risiko og besvær.
Skal du dyrke ærter til konsum, er det vigtigt, at du har indgået kontrakt på forhånd og aftaler sort med aftager.
