Gefion og DLS: landbruget betaler prisen for fejl i Miljøstyrelsen

Massivt rod i Miljøstyrelsens beregninger for kvælstof-belastningen i Smålandshavets åbne del kan koste landbruget på Syd- og Vestsjælland dyrt i form af ekstra efterafgrøder. Gefion og DLS har sendt denne pressemeddelelse ud.

Landboforeningen Gefion og DLS har fundet tilsyneladende uforklarlige ændringer i vandplanernes målbelastning. Og det er grunden til, at landbruget i Smålandshavet åben del kan se ind i en fremtid med en braklægningsprocent på 120. Konsekvensen er, at landbrugene i området skal reducere mere kvælstof, end de udleder.

Kvælstofkrav sneget ind i vandplanerne

Som en tyv om natten blev der efter høringsperioden til Vandplan 2 sneget en kvælstofreduktion ind, der betyder, at oplandet til Smålandshavets åbne del går fra meget få, målrettede tiltag i 2. planperiode til 125 pct. braklægning i 3. planperiode.

I juni 2020 kom det så ydermere frem, at Miljøstyrelsen havde placeret et havbrug et helt forkert sted. Den fejl er nu rettet på foranledning af DLS og Gefion. Men for landbruget i oplandet til Smålandshavets åbne del, kan det få store konsekvenser de kommende år, hvor 125 pct. af landbrugsarealet skal braklægges, hvis man skal tro tallene fra styrelsen.

-Det er et absurd rod, der er i Miljøstyrelsens tal og beregninger, og når vi spørger styrelsen om forklaringer, får vi ikke et klart svar. Så er det svært at blive ved med at bevare tilliden til styrelsen, siger John Nielsen, der er formand for DLS.

-Det er det glade vanvid, vi er vidne til i Miljøstyrelsen: regnefejl på regnefejl, tilfældige inddelinger af vandoplande og total fravær af beregning af det kvælstof, der kommer fra udlandet og andre farvande. Og det her rod får kæmpe konsekvenser for landbruget, for styrelsen har kun fokus på kvælstofregulering af landbruget, som betaler prisen i form af endnu flere efterafgrøder, lyder det fra John Nielsen.

Nye krav om flere efterafgrøder

De mange forskellige forklaringer fra Miljøstyrelsen har fået DLS og Gefion til at kræve, at Miljøstyrelsen lægger deres tal og beregningsgrundlag frem:

-Det er ikke første gang, Gefion og DLS finder fejl i vandplanerne. Der er en risiko for, at landbruget i oplandet til Tudeå ved Slagelse ser ind i store tab på grund af ekstra efterafgrøder i næste planperiode. Men det skal ikke være landbruget, der skal betale prisen for fejl i Miljøstyrelsen, siger Torben Hansen, der er formand for Landboforeningen Gefion.

-Myndighederne har givet tilladelse til, at man kan drive både landbrug og havbrug i oplandet. Nu står vi i den situation, at det er landbruget, der alene betaler prisen for de tilladelser, der er givet til havbrug. Det kan vi ikke acceptere, så må Miljøstyrelsen stå ved, at de har givet tilladelserne, så både landbrug og havbrug kan fortsætte produktionen uden ekstra omkostninger, lyder det fra de to foreningsformænd.

De anerkender, at Miljøstyrelsen har erkendt, at de har lavet fejl, men understreger, at hverken landbrug eller havbrug kan leve med, at der hele tiden dukker nye fejl op, som stiller spørgsmålstegn ved det faglige grundlag for vandplanerne.

Samme vand – forskellige krav

Absurditeterne i det massive rod i kvælstofbelastningen forstærkes af, at de administrative og teoretiske grænser i vandplanerne ikke forholder sig til de faktiske farvande, der omgrænser Sjælland:

-Når man kører over Storebælt, vil man syd for broen være langt fra miljømålet, hvorimod nord for broen kan man i princippet øge kvælstofbelastningen i den ydre del af farvandet. Og det til trods for, at det er det samme vand, der løber under broen. Det giver ganske enkelt ikke nogen mening, og viser med al tydelighed, at vandplanerne er lavet i et regneark ved at skrivebord, siger Torben Hansen.

Frygter efterafgrøde-kaos

Torben Hansen frygter, at der bliver kaos efter høst, hvis etablering af efterafgrøder efter årets høst af den ene eller anden grund ikke kan nås:

-Vi finder vandplaner, der er fulde af fejl og bærer præg af tilfældigheder, men samtidig står vi med et umådeligt stort efterafgrødekrav, siger Torben Hansen.