GLM 10 – krav om 4 % uproduktivt areal

Sådan er regelændringerne til 2025

Af planteavlskonsulent Tina Hovmand

Danmark har besluttet, at kravet om 4 pct. ikke-produktive arealer videreføres under et nyt
nationalt GLM-krav: ”GLM 10 – Mindsteandel af ikke-produktive arealer”. Der er især én meget væsentlig regelændring i forhold til sidste års brakregler.

Baggrund
De danske politikere har valgt, at vi i Danmark skal fortsætte med obligatorisk braklægning af vores
landbrugsarealer. Det nye nationale krav hedder GLM 10.
Der er få, men meget væsentlige ændringer i kravet i forhold til tidligere.

Hvilke bedrifter er omfattet af det nye GLM 10 krav?
Alle bedrifter med et omdriftsareal er omfattet af reglerne. 4 % af dit omdriftsareal skal være
uproduktivt. Det vil fortsat gælde, at bedrifter med mere end 75 % græs uden N kvote er undtaget,
hvis der ikke jordbehandles eller tilføres gødning til arealerne.

Ændringer i reglerne
Brakarealer tæller til permanent græs
Den helt store regelændring er, at brakordningen ikke længere ”pauser” tællingen til permanent
græs. Det vil sige, at når dit brakareal har været slåningsbrak i 5 år, vil det blive permanent græs i 6.
året og kan derfor ikke bruges til brak længere. Det vil derfor være nødvendigt at finde et andet
omdriftsareal til brak, eller at etablere blomster- eller bestøverbrak på arealet.

I disse tider, hvor klima er i fokus, virker denne regelændring uhensigtsmæssig, men i skrivende stund
oplyser Styrelsen, at det står ved magt, at det er sådan det bliver i 2025 – lad os håbe, at vi kan se
frem til en tilbagetrækning af reglen i 2026. Skulle der ske ændringer på daværende tidspunkt eller
tidligere, udsender vi information herom.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, når der skal tælles år med græs. Vores tidligere
brakordninger, GLM 8 og MFO-brak, pausede tællingen til permanent græs. Derfor skal år, hvor
arealet har været med græs, men anmeldt som GLM 8 brak eller MFO-brak, ikke tælles med i år med
græs. År hvor arealet har været med græs, men har været i en ”Pleje- af græs og naturarealer” ordning
eller en 20-årig ordning, skal heller ikke tælles med i år med græs, da disse ordninger også pauser
græstælling.

Tabel 1. eksempler på tælling af græsår:

*Der kan selvfølgelig også dyrkes anden afgrøde end græs for at bryde status som permanent græs. Sås der fx byg med
græsudlæg, vil det bryde græsstatus, og året efter vil græsudlægget tælle som 1. år med græs. Der kan også sås
bestøverbrak for at bryde græsstatus.

Markkrat
Det er udelukkende allerede eksisterende markkrat, der kan anvendes til opfyldelse af GLM 10. Det
vil sige, at hvis du har et markkrat, du allerede har anvendt til 4 % uproduktivt areal i 2024, og det
omkringliggende areal stadig er i omdrift, kan markkrattet fortsat bruges til at opfylde kravet i 2025.

Eksisterende markkrat må nu kun udgøre 20 % af en mark. Det kan give problemer i tilfælde, hvor
man fx har valgt at omslutte sit markkrat af en mindre mark med slåningsbrak.

Der kan ikke registreres nye markkrat.

Småbiotoper
Småbiotoper + markkrat må samlet maks. udgøre 20 % af en mark.
Denne nye regel kan ramme nogle landbrugere, da en småbiotop til opfyldelse af 4 % uproduktivt
areal i 2024 måtte udgøre op til 50 % af en mark. Landbrugere, der har disse markkrat og småbiotoper
på mere end 20 % af deres mark, må finde nye alternativer til opfyldelse af 4 % uproduktivt areal.

Markbræmmer
Markbræmmer udgår helt. Det er ganske få, der fortsat har markbræmmer, og det bliver lettere
administrativt nu, når denne mulighed udgår. Der er ikke nogen fordel ved at bruge markbræmmer
frem for at anmelde arealet som slåningsbrak. Har du et areal, der i år er anmeldt som markbræmme,
kan det i markplanen 2025 omdøbes til slåningsbrak uden, der skal gøres noget ved arealet fysisk.

Samspil med ordningen Biodiversitet og Bæredygtighed.
Vær opmærksom på, at reglerne for småbiotoper under Biodiversitet og Bæredygtigheds ordningen
IKKE ændres. Det samme gælder med tælling til permanent græs, det er ikke gældende for
brakarealer i biodiversitetsordningen. Brakarealer i denne ordning vil fortsat have deres græsstatus
på pause.

Der vil fortsat være ekstra støtte at få, hvis du braklægger mere end 4 % af dit areal. Og du vil fortsat
få nedsat dit GLM 10 krav til 3 %, hvis du samlet på bedriften udlægger mere end 7 % uproduktivt
areal.
Det vil stadig være muligt at flytte arealer fra Biodiversitet og Bæredygtighed til GLM 10, hvis et areal
underkendes ved kontrol. Men det er kun muligt indtil 15. november i ansøgningsåret. Derfor skal du
overveje, om du vil melde arealer ind i denne ordning, eller om du vil foretrække at have ekstra
arealer under de obligatoriske 4 % uproduktivt.

Flere ting kan gå galt efter 15. november. Der er satellitkontrol omkring den 20. november, hvis du
her er kommet til at pløje et areal, der var tilmeldt GLM 10, kan du ikke anvise erstatningsareal fra
Biodiversitet og Bæredygtighed. Du kan også få underkendt et areal i forbindelse med en fysisk
kontrol efter den 15, november, her vil du heller ikke have mulighed for at anvise et alternativt areal
fra Biodiversitet og Bæredygtighed. Derfor er det vores klare anbefaling at have ekstra arealer under
GLM 10, da alle kan begå en fejl, og fx komme til at pløje et brakareal, eller få kørt det op i efteråret,
så det ikke kan godkendes som brak.

”Permanent ekstensivering” og 4% uproduktivt areal
Har du et omdriftsareal, der kommer ind i ordningen Permanent ekstensivering, skal det indgå i
beregningen om 4 % uproduktivt areal.
Du får mulighed for at udlægge op til 20 % af dit areal med Permanent ekstensivering, som småbiotop.
Du kan derved opfylde kravet på arealet. En småbiotop må maks. være 1 ha stor, og der skal være
mindst 5 meter hen til næste småbiotop. Der må ikke være nogen form for landbrugsaktivitet på
småbiotoper. Heller ikke afpudsning. Det er vigtigt, at man kan skelne småbiotopen fra det øvrige
areal. Du kan fx opsætte markeringsstokke, hvis ikke der er tydelig forskel i plantedækket.
Det er ikke muligt at anmelde slåningsbrak på arealer med tilsagn til permanent ekstensivering.