God økonomi for mælkeproducenter – men ny regulering vil forandre hverdagen

26. marts 2026

Mælkeproducenterne kan se tilbage på et økonomisk stærkt 2025. Dækningsbidraget satte rekord, tilvækstværdien steg og både soliditet og egenkapital udviklede sig positivt. Det samlede billede er et erhverv i fremdrift, lød det fra afdelingsleder i Kvæg i VKST, Lone Hesseldal Andersen, på økonomimødet for mælkeproducenter i Sorø.

Samtidig forventer man stabile mælkepriser i 2026 og positive råvaremæssige udsigter de kommende år.

– Udviklingen i mælkeprisen fra 2005 til 2025 peger fortsat opad, og efterspørgslen på animalske produkter ser ud til at stige, fortalte økonomi- og virksomhedsrådgiver Henrik Fugl‑Johansen på økonomimødet.

Men selv med stærke resultater i ryggen står erhvervet foran et reguleringsskifte, der bliver markant – og som allerede i 2026 kræver handling.

Kvælstofregulering 2027: Et systemskifte

Fra 1. januar 2027 ophører de nuværende afgrødespecifikke kvoter. Fremover bliver reguleringen udledningsbaseret: Hver bedrift får tildelt en individuel udledningskvote, afhængigt af blandt andet jordtype, dræning og topografi.

Danmark går dermed over til en model, som skal sikre en langt mere præcis reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet – et mål, der er centralt i den nationale grønne trepartsaftale, hvor landbruget samlet skal reducere udledningen med ca. 9.600 ton N om året fra 2027.

For mælkeproducenter i VKST’s område giver dette en særlig udfordring: Forskellene i retention mellem markerne er mindre. Som planteavlskonsulent i VKST, Gitte Rasmussen, understregede på mødet, betyder det, at de lokale producenter ikke kan opnå de samme lettelser som kolleger i Jylland, der har større variation i retentionen.

Minivådområder: En af de mest effektive løsninger

Én løsning står dog tydeligt frem: Minivådområder. Gitte Rasmussen peger på, at minivådområder er blandt de mest effektive og økonomisk attraktive virkemidler til at øge retentionen:

– For bedrifter med begrænset retentionsspænd er det derfor et oplagt værktøj. Her kan I score nogle billige point.

Kommunerne har fået flere ressourcer – brug dem

Et centralt budskab fra planteavlskonsulenten var også, at landmændene skal komme i tæt dialog med kommunerne:

– Kommunerne har modtaget ekstra ressourcer til arbejdet med arealudtagning, vådområder, minivådområder og øvrige kollektive virkemidler. I spiller en nøglerolle i at få placeret virkemidlerne dér, hvor de giver mest effekt, men de har midlerne til at hjælpe jer.

Man kan ikke gøre som naboen – reguleringen bliver individuel

Den nye regulering rammer forskelligt fra bedrift til bedrift. Selv inden for samme opland kan kvoten variere betydeligt, og den enkelte landmand må derfor finde sin egen vej. Det gælder især i forhold til sædskifte, hvor en stor andel af majs i markplanen vil give udfordringer. Ændring af sædskifte, placering af efterafgrøder og udnyttelse af husdyrgødning bliver effektive virkemidler, hvilket øger behovet for strategisk planlægning.

Og 2027 bliver “det blodrøde år”, hvor mange vil føle presset. Men billedet bliver bedre efterfølgende, særligt hvis man handler i tide.

Tag fat i en udtagningskonsulent

En anden vigtig anbefaling, udover etablering af minivådområder, er:

– Tal med en af vores udtagningskonsulenter i VKST nu. Udtagningskonsulenterne har overblik over udledningskravene, mulighederne for kollektive virkemidler og konsekvenserne for netop din bedrift, påpeger Gitte Rasmussen og fortsatte:

– At handle tidligt giver bedre muligheder, bedre virkemiddelplacering og måske bedre økonomi. Og vigtigst af alt: Det gør det lettere at bevare kontrollen i en regulering, hvor man hverken kan kopiere naboen eller vente på, at reglerne går over.

Prisoverrækkelse til dygtige mælkeproducenter

Traditionen tro afsluttede man økonomimødet i Sorø med prisuddelinger til følgende landmænd, deres medarbejdere og bedrift:

• Bedste dækningsbidrag på 37.320 pr. ko, økologi, gik til Per Thomasen.
• Bedste dækningsbidrag på 34.660 pr. ko, tung race, gik til Skovbakkegård v. Christian Lohmann
• Bedste dækningsbidrag på 33.322 pr. ko, jersey, gik til Ågården v. Thomas Poulsen
• Årets Højdespringer med ændring i DB + 9.660 kr. Antal årskøer 192, Pollerup Hovgård v. Benjamin Christensen.