Husk at etablere dine pligtige efterafgrøder senest 20. august

5. august 2021

Høsten er godt i gang, men der allerede er kun 15 dage tilbage til fristen for etablering af pligtige efterafgrøder.

Gode råd til etablering af dine efterafgrøder:

Artsvalget skal tilpasses såtidspunktet

For at opnå den højeste kvælstofoptagelse skal du så dine efterafgrøder straks efter høst.

Sår du dine efterafgrøder sidst i august eller i september, skal du tage højde for det i dit artsvalg:

Skal sås senest 20. august:

  • Olieræddike, gul sennep, ærter, hestebønner, lupin, honningurt, boghvede, kløverarter mm.

Kan sås til midt i september:

  • korn (havre, vårbyg, vinterrug), vikke.

Husk at de pligtige efterafgrøder skal være sået senest d. 20. august for at undgå kvotetræk

 Etabler dine efterafgrøder, som du ville etablere din vinterraps

Ligesom ved en hovedafgrøde, opnås den bedste fremspiring med et jævnt og fugtigt såbed og en jævn såning i den rigtige dybde:

  • Pløjning og harvning med fuld gennemskæring giver det bedste såbed og rammer rodukrudtet.
  • Efterafgrøden skal helst sås lige efter pløjning/harvning, så jorden ikke når at tørre op.
  • Sådybde:
    • Småfrøede arter, heriblandt kløver, sås i 1 cm dybde
    • Mellemstørrelse som olieræddike og vikke sås i 1-2 cm dybde
    • Korn i 3 cm dybde
    • Ærter, lupin og hestebønner sås i 5-6 cm dybde
    • Sår du en blanding, skal du finde et kompromis

Hold øje med sneglene

En fugtig sensommer øger risikoen for snegle i efterafgrøderne, især hvis markerne støder op til skov, remiser eller vedvarende eng. Hold øje og kør sneglepiller ud, hvis du observerer snegle i marken.

Afpuds stubben ved undersåede efterafgrøder

Når du har undersået efterafgrøder, er det vigtigt at slå stubben af efter høst. Dette giver efterafgrøden lys, stimulerer kvælstofoptagelsen og slår evt. ukrudt ned.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)