Ny sikkerhed ved betaling af moms: Husk at genautorisere din revisor
15. april 2024Af sikkerhedsmæssige hensyn strammer Skattestyrelsen op på, hvordan vi og andre revisorer og rådgivere kan handle på vegne af kunderne.
Nyt sikkerhedstiltag
Skattestyrelsen har besluttet, at momsindberetning, der tidligere har været knyttet til CPR-nummer (personligt ID), nu skal knyttes til CVR-nummer (erhvervsID). Det sker for at øge sikkerheden omkring betaling af moms
Genautorisering af revisor
Momsindberetning knyttes altså fremover til virksomhed frem for person. Det betyder, at selvom du tidligere har autoriseret din revisor til at indberette moms på dine vegne, skal du nu give dem autorisation til at gøre det på virksomhedens vegne i stedet. Hvis ikke du gør det inden den 1. juni 2024, kan vi ikke indberette din moms herefter.
Du skal kun give os tilladelse én gang. Herefter forløber alt som vanligt.
InterCount har udgivet en vejledning, der trin-for-trin viser, hvordan denne autorisation gives. Vejledningen kan følges, uanset om man bruger InterCount eller Ø90. Når man har gennemført vejledningen, har VKST igen adgang til at indberette moms for virksomheden. Du finder vejledningen her.
Ved spørgsmål eller brug for hjælp, kan du kontakte din revisorassistent i VKST.
Udover ændringerne ift. moms indføres der nu tofaktorgodkendelse på selve betalingen af moms. Det betyder, at du som virksomhedsejer aktivt skal godkende den indberetning, revisoren har udført, før SKAT vil godtage betalingen. Læs mere og find vejledning i artiklen her.