Inspiration til øget udbytte i vinterhvede
3. marts 2026Af økologikonsulent Ninna Boesen
I Landsforsøgene 2025 var der flere økologiske forsøg med dyrkningstiltag i vinterhvede. Læs her et overblik over de mest interessante resultater.
- Mellemafgrøder af hvidkløver og rødkløver forud for vinterhvede giver 8 hkg pr. ha i merudbytte og et højere proteinudbytte.
- Sen såning (midt oktober) af vinterhvede er fortsat den billigste måde at reducere ukrudtsbestanden på.
- Den rette blanding af vinterhvedesorter kan give et højere udbytte, lavere ukrudtsdækning og mere stabilitet end enkeltsorter i renbestand.
- Samdyrkning af vinterhvede og vinterbælgsæd kan give brødkvalitet uden gødning og samlet højere udbytte pr. ha.
Mellemafgrøder forud for vinterhvede giver 8 hkg pr. ha i merudbytte
Billede 1. Hvidkløver udlagt i vårsæd 19. september 2023. Kløveren gror hurtigt til efter høst og når at samle op mod 50 kg N, inden vinterhveden sås i oktober. Billede: Ninna Boesen
Der er i perioden 2023-2024 udført i alt ni Landsforsøg med forskellige gødningsstrategier i økologisk dyrket vinterhvede med og uden mellemafgrøde bestående af rød- og hvidkløver. Du kan se gødningsstrategierne samt resultaterne fra forsøgene i 2025 for udbytte og proteinprocent i figur 1.
Sammenlagt viser forsøget over alle tre år, at en mellemafgrøde bestående af rød- og hvidkløver udlagt i vårbyg forud for vinterhvede giver et merudbytte på 8 hkg pr. ha. Med en afgrødepris på omkring 230 kr. pr. hkg kan dette merudbytte mere end betale for udsæden til mellemafgrøden. Merudbyttet er større ved lavere gødningstildelinger.
Mellemafgrøden er også med til at øge proteinprocenten ved de samme gødningstildelinger. Der er dog ikke opnået brødkvalitet i forsøget i nogen af årene.
De højeste udbytter og proteinprocenter fås ved kombinationen af en mellemafgrøde og splitgødskning med et gødningsniveau på mellem 145 og 180 kg udn. N pr. ha.
Også øget udbytte og proteinprocent ved mellemafgrøde forud for efterårssået vårhvede
Det samme forsøg er også udført med efterårssået vårhvede af sorten Thorus. Her er billedet det samme. En mellemafgrøde bestående af rød- og hvidkløver øger udbyttet med 3-5 hkg pr. ha samt øger proteinprocenterne.
Her er det dog lykkes at opnå brødkvalitet (proteinprocent mellem 11,3 og 12,0) for behandlingerne splitgødskning med et gødningsniveau på mellem 170 og 210 kg udn. N pr. ha i kombination med en mellemafgrøde bestående af rød- og hvidkløver.
Kun ved tildeling af den højeste mængde kvælstof (210 kg udn. N pr. ha) er det lykkedes at opnå brødkvalitet uden en mellemafgrøde. Ved valg af en brødsort ville billedet muligvis have været anderledes.
Figur 1. Figuren viser udbytter og procent råprotein af tørstof med og uden mellemafgrøde bestående af rød- og hvidkløver i økologisk dyrket vinterhvede (sort: KWS Extase) fra Landsforsøget Gødskningsstrategi for vinterhvede, 2025
Sen såning giver samme ukrudtseffekt som gentagne striglinger og radrensning
Billede 2. Agerkål i en radrenset vinterhvede sået først i oktober. Billedet er taget maj 2025. Vintrene er efterhånden så milde, at agerkålen overvintrer. Billede: Ninna Boesen
Der har i årene 2023-2025 været økologiske Landsforsøg med forskellige ukrudtsstrategier i bl.a. vinterhvede mod besværligt ukrudt. Med besværligt ukrudt menes der agerkål og gulurt. Gulurt er et stort ukrudtsproblem i dele af Jylland men er endnu ikke nået til Sjælland. Jeg har derfor fokuseret på effekten af de forskellige strategier på agerkål og generelt på ukrudtsdækningen.
Følgende ukrudtsstrategier er afprøvet i vinterhvede af sorten KWS Extase:
- Såning sidst i september/først i oktober, 12,5 cm rækkeafstand, 1 blindstrigling
- Såning sidst i september/først i oktober, 12,5 cm rækkeafstand, 1 blindstrigling, 2 ukrudtsstriglinger
- Såning sidst i september/først i oktober, 25 cm rækkeafstand, 1 blindstrigling, 2 radrensninger
- Såning midt oktober, 12,5 cm rækkeafstand, 1 blindstrigling, 1 ukrudtsstrigling
Alle ukrudtsbehandlinger er udført i efteråret.
Den sene såtid giver en lige så god ukrudtseffekt som strategien med radrensning og samme udbyttestigning som strategien med to ukrudtsstriglinger (se figur 2).
Såning af vinterhvede i midt oktober, især på arealer hvor ukrudtstrykket er højt, er altså fortsat den billigste og bedste ukrudtsstrategi i vinterhvede. Det er vigtigt, at du ved sen såning ikke går på kompromis med såbedet og etableringen.
Figur 2. Resultaterne fra Landsforsøg 2025 med ukrudtsstrategi mod besværligt ukrudt i bl.a. økologisk vinterhvede
Sortsblandinger sammensat til økologisk dyrkning kan give merudbytte
Billede 3. Blanding 2 bestående af sorterne Pondus, Pacman, Fritop og Informer i forsøget på Sydsjælland d. 3. juli 2025. Billede: Ninna Boesen
I Landsforsøgene 2025 er afprøvet 4 forskellige blandinger af vinterhvedesorter, som er sammensat til at opnå højere udbytter og større ukrudtskonkurrence ved økologisk dyrkning.
Blandingerne består af følgende sorter:
Blanding 1: Pondus, Pacman og Fritop
Blanding 2: Pondus, Pacman, Fritop og Informer
Blanding 3: Bright, KWS Extase og Guinness
Blanding 4: Bright, KWS Extase, LG Initial og KWS Emerick
I blanding 1 og 2 indgår den høje sort Fritop, som er forædlet til økologisk dyrkning. Blanding 4 består udelukkende af brødhvedesorter.
Alle blandingerne er sammensat af sorter med forskellige højder, som forventes at kunne supplere hinanden. De er også sammensat, så sorterne i hver blanding kan fås hos samme udbyder.
Blanding 1 er den eneste blanding, som opnår et signifikant højere udbytte sammenlignet med gennemsnittet for sorterne i renbestand (se figur 3). Det er også den blanding, som opnår den laveste ukrudtsdækning sammenlignet med sorterne dyrket i renbestand (se figur 4).
Til gengæld opnår blanding 1 hverken højere udbytte eller bedre ukrudtskonkurrence end den højest ydende sort i blandingen – Pacman. Et argument for at vælge blandingen fremfor den højest ydende sort er, at blandingen højest sandsynligt vil være mere stabil over flere år. Det bliver spændende at se, om forsøget viser dette, når det har været gentaget i flere år.
I de to blandinger med brødhvedesorter (blanding 3 og 4) er der en tendens til, at proteinprocenten er højere samtidig med, at der opnås et højere udbytte sammenlignet med sorterne i renbestand. Der er dog ikke opnået proteinudbytter hos nogen af sorterne eller blandingerne, som opfylder kvalitetskrav til brødhvede. Se tabel 1.
Tabel 1. I tabellen ses procent råprotein af tørstof og udbytte for blandingerne samt sorterne dyrket i renbestand. Resultaterne er fra Landsforsøg med økologisk dyrkede vinterhvedesorter, sortsblandinger og heterogent materiale, 2025
| Sort/blanding | Råprotein % af TS | Udbytte hkg pr. ha |
|---|---|---|
| Bl. 1: Pondus, Pacman, Fritop | 7,8 | 70,0 |
| Pondus | 7,5 | 62,7 |
| Pacman | 7,3 | 73,3 |
| Fritop | 8,8 | 61,0 |
| Bl. 2: Pondus, Pacman, Fritop, Informer | 8,0 | 67,9 |
| Pondus | 7,5 | 62,7 |
| Pacman | 7,3 | 73,3 |
| Fritop | 8,8 | 61,0 |
| Informer | 8,1 | 66,3 |
| Bl. 3: Bright, Guinness, KWS Extase | 8,6 | 68,6 |
| Bright | 8,6 | 62,3 |
| Guinness | 7,6 | 68,5 |
| KWS Extase | 8,1 | 68,9 |
| Bl. 4: Bright, KWS Emerick, LG Initial, KWS Extase | 8,7 | 64,5 |
| Bright | 8,6 | 62,3 |
| KWS Emerick | 9,2 | 61,2 |
| LG Initial | 8,6 | 62,5 |
| KWS Extase | 8,1 | 68,9 |
Figur 3. Figuren viser udbytte for blandingerne og for enkeltsorterne (blå søjler) sammenholdt med gennemsnittet for enkeltsorterne i blandingerne (grå streg)
Figur 4. Ukrudtsdækning ved skridning for blandingerne og for enkeltsorterne i renbestand (blå søjler) sammenholdt med gennemsnit for sorterne i blandingerne (grå streg). Data er vist for de tre forsøg, hvor der er forskelle i ukrudtsdækningen
Samdyrkning af vinterhvede og vinterbælgsæd kan give brødkvalitet uden gødning
Billede 4. Vinterært i renbestand på Lolland maj 2020. Billede: Ninna Boesen
I 2025 er der i to økologiske Landsforsøg dyrket vinterhvede (Flour Power), vinterspelt (Frøkenmild) og vårhvede sået om efteråret (Mariagertoba) sammen med vinterbælgsæd (to vinterærtesorter og en vinterhestebønnesort). Alle sorter er dyrket i renbestand og i blandinger to og to (se figur 5).
Vinterkornet dyrket i renbestand har fået 80-120 kg kvælstof pr. ha i form af Yara-Suna ved såning. Blandingerne og bælgsæden i renbestand har ikke fået gødning. Formålet med forsøget er at undersøge, om det er muligt at opnå brødkvalitet i vinterhvede ved samdyrkning med bælgsæd uden at tildele gødning.
Forsøget er sået d. 28. oktober, hvilket er et kompromis mellem den optimale såtid for vintersæden og vinterbælgsæden. Fremspiringen i begge forsøg var 50% af det optimale.
Følgende konklusioner kan drages af forsøget (se figur 5):
- Vinterærtesorten Lapony, er den af de tre bælgsædsarter, som gør det bedst i blandingerne med vintersæd
- Vinterhvedesorten Flour Power gør det bedst i blanding med vinterbælgsæd og opnår i alle blandinger en proteinprocent over 12.
- Vinterspeltsorten Frøkenmild er den mest konkurrencedygtige af de tre kornsorter. Vælg denne, hvis du ønsker en højere andel af hvede i blandingen – opnåede dog ikke proteinprocent over 12 i hverken blanding eller renbestand.
- Vinterhestebønnesorten Augusta er den mest konkurrencedygtige bælgsædssort og opnår de højeste udbytter i blanding.
Figur 5. Udbytter og procent protein af tørstof fra landsforsøg med samdyrkning af vintersæd til konsum, 2025
