IPM-projekt på Bornholm er godt på vej

“Så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”

IPM står for Integrated Pesticide Management, der meget frit oversat kan kaldes bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelse.

Mange farer lurer ude i markerne – det kan f.eks. være skadevoldere i form af insekter, svampe eller ukrudt. Disse skadevoldere skal elimineres, og det skal ske på den mest effektive vis for at sikre udbyttet. Men det skal også ske bæredygtigt, og det er her, IPM-principperne kommer ind i billedet.

På Bornholm kører VKST i samarbejde med Dansk Planteværn et 3-årigt IPM-projekt, der er støttet af Miljøstyrelsen. Projektet kører på sit andet år og har 5 deltagende bedrifter, der tæller en kvægbedrift, tre grisebedrifter og en ren planteavlsbedrift. Arealmæssigt dyrker deltagerne mellem 350 og 550 ha, eller samlet for de 5 deltagere ca. 2.300 ha.

IPM handler om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelse, men det handler i lige så høj grad om forebyggelse af angreb, der kan udløse behov for bekæmpelse. Og det er i fokus hos de 5 deltagere i IPM-projektet, der ved opstartsmødet med deres planteavlskonsulent i 2023 fik udarbejdet en handlingsplan for det kommende høstår med inddragelse af tiltag af relevans for IPM.

Forebyggelsen starter allerede i sædskiftet, da et sundt sædskifte kan hjælpe til at forebygge angreb af ukrudt, så det er et gennemgående tema for de 5 deltagere. Derudover er der gjort forsøg med falsk såbed, som etableres for at fremprovokere ukrudtets fremspiring før såning af afgrøden, og det har fungeret for nogen men ikke for alle.

Teknologien vinder indpas på flere og flere bedrifter, og teknologien tages også i brug for at imødekomme IPM-principperne hos de 5 projekt-deltagere. I FarmTracking er der mulighed for at indtaste problemområder i markerne, så der sikres fokus på disse områder. Det sker i modulet hotspot. Tildelingskort til graduering af udsæd og af gødning klares i CropManager, og ny droneteknologi gør det muligt at udarbejde kort til spotsprøjtning ud fra, hvad der er konstateret af problemer i marken.

Såtidspunktet spiller også ind, når det handler om IPM, og her eksperimenteres med sen såning, da det kan forebygge eksempelvis luseangreb, så man kan undgå at skulle behandle mod lus. Der eksperimenteres også med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af radrensning til at erstatte en behandling med planteværn.

Ikke alt kan dog klares med forebyggelse, og deltagerne i projektet er meget opmærksomme på udviklingen i markerne for tidligt at spotte eventuelle angreb, ligesom kendskab til markerne og historikken for angreb tages med i betragtningerne. Det hjælper til at kunne nå at behandle inden, et eventuelt angreb vokser sig stort, og til at følge op på eventuelle behandlinger. Er det nødvendigt at behandle, laves sprøjtevinduer, for at tjekke op på virkningen af behandlingerne.

Så de 5 deltagere i IPM-projektet benytter sig af mange rigtig gode tiltag, der lever op til IPM-principperne og er med til at optimere udbytterne efter princippet ”så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”, og alt i alt er deltagerne allerede godt på vej i forhold til at implementere IPM-principperne ude på deres bedrifter.

Det bliver spændende at se resultatet, når vi ved projektets afslutning skal sammenligne deltagernes forbrug af sprøjtemidler før projektstart og ved projektets afslutning.