Kampen om arbejdskraften

26. marts 2025

På Frenderupgaard driver landmanden Niels Aagaard Jørgensen en konventionel griseproduktion med 1.400 søer. Han er formand for Grisekorps Østdanmark, som har fokus på at tiltrække flere unge til landbrugserhvervet. Ligesom mange andre i branchen oplever han, at det kan være en udfordring at rekruttere, fastholde og videreudvikle dygtige medarbejdere. Men han ser også muligheder:

– Der er pres på arbejdsmarkedet, men samtidig har vi faktisk aldrig haft bedre muligheder for at tiltrække nye folk til erhvervet end lige nu, fortæller Niels.

Han peger på, at der er stor interesse for landbrugsuddannelserne, og at større bedrifter giver bedre grobund for, at elever og medarbejdere kan udvikle sig.

En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv

Ifølge Niels kræver det en aktiv indsats fra arbejdsgiver og arbejdsleder at skabe en god og attraktiv arbejdsplads.

– Landbruget har før i tiden levet stort på lokalområdets børn og unge, som bogstaveligt talt stod og ventede ved forpløjningen på at få lov til at køre med eller komme med ind i stalden til småjobs ved køerne og grisene. Måske sker det stadigvæk nogle steder – forhåbentlig – men slet ikke så ofte som før. Vi kan ikke længere bare regne med, at de unge dukker op af sig selv. Vi er nødt til at være synlige, engagere os på uddannelsesstederne og vise dem, hvad vi kan tilbyde i erhvervet, fortæller Niels.

Vi kan ikke længere bare regne med, at de unge dukker op af sig selv. Vi er nødt til at være synlige, engagere os på uddannelsesstederne og vise dem, hvad vi kan tilbyde i erhvervet

Derfor opfordrer han sine kolleger i branchen til at deltage i arrangementer på uddannelsesstederne som fx speeddating på landbrugsskolerne eller elevdage m.v., så der kan blive skabt større synlighed for landbruget som erhverv.

– Det handler ikke kun om at få arbejdskraft, men også om at skabe ambassadører, der kan fortælle resten af samfundet, at landbruget ikke er så lukket en verden, som mange tror, fortsætter Niels.

Hvad skal du have styr på, inden der kommer en ny elev?

Hvis du er godkendt som praktiksted, er det vigtigt at have nogle ting på plads for at give en ny elev en god start:

  • Arbejdsforholdene skal være tydelige, herunder klare rammer for arbejdstider, weekendarbejde, overarbejde osv.
  • Hvis der er udarbejdet en personalehåndbog eller et regelsæt for arbejdspladsen, bør den udleveres til eleven før første arbejdsdag.
  • En forståelse for, at en elev ikke tænker som en erfaren medarbejder eller som arbejdsgiveren – det kræver tålmodighed og ekstra tid i starten.

De unge er fremtiden, så lad os tage godt imod dem

– Vi har i landbruget masser af spændende arbejdspladser. Vi skal omfavne den nye generation, der skal være med til at forme fremtiden i erhvervet og drive det videre. Måske ikke præcis som vi kender det i dag, men med nye idéer og mod på forandring. Vi har brug for de unges omstillingsparathed, nysgerrighed og gå-på-mod. Hvis vi investerer tid i at skabe gode arbejdsforhold og gode arbejdspladser, får vi ikke bare dygtige medarbejdere – vi får også engagerede unge mennesker, der brænder for vores erhverv, afslutter Niels.

Hvis vi investerer tid i at skabe gode arbejdsforhold og gode arbejdspladser, får vi ikke bare dygtige medarbejdere – vi får også engagerede unge mennesker, der brænder for vores erhverv

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)