Klimatiltag på den økologiske bedrift

Den Grønne Trepart er på plads, og nu skal vi i gang med den grønne omstilling af landbruget – Men hvordan gør vi så lige det i praksis i økologien? Læs her; 6 konkrete klimatiltag, som du kan indføre i marken.

Af Økologikonsulent Ninna Boesen

Som optakt til vores inspirationsdag hvor vi har klima på programmet, kommer der her 6 forslag til konkrete tiltag du kan lave på din bedrift for at komme i gang med den grønne omstilling.

Figuren viser udledningerne fra markbruget i Danmark. Type drivhusgas, kuldioxid (CO₂) og lattergas (N₂O), er angivet ud fra de forskellige kilder.

Den største post i markbrugets klimaregnskab er omsætning i kulstofrige jorde, som udgør lidt over halvdelen af udledningen. Har du større områder med drænet kulstofrige jorde (arealer med mere end 6% kulstof), er det helt oplagt at kigge på udtagning og vådlægning af disse.

For at mindske udledningen af drivhusgasser fra drænede kulstofrige jorde mest muligt, skal vandstanden hæves til 1-2 cm under jordoverfladen. Dette gøres med at stoppe dræningen og dermed tage arealerne ud af dyrkning.

Det er muligt at få tilskud til dette. Kontakt vores udtagningskonsulenter og få en uforpligtende snak om mulighederne på din bedrift.

Den næste store klimasynder i markbruget er lattergasudledning ved udbringning af gødning på markerne, som udgør en fjerdedel af markbrugets udledninger.

Lattergassen opstår når:

1. Ammonium omsættes til nitrat af mikroorganismer i jorden under iltrige forhold
2. Nitrat omsættes af mikroorganismer i jorden under iltfri forhold.  

Der er udviklet kemiske nitrifikationshæmmere, som stopper omsætningen af ammonium til nitrat. Disse midler er ikke tilladt at bruge økologisk. Der arbejdes på at udvikle biologiske nitrifikationshæmmere, som økologerne kan bruge.

Økologernes bedste virkemidler er derfor lige nu:

• At sikre at ammoniummet optages af planterne inden den omdannes til nitrat og lattergas
• Undgå udbringning af gødning på våd jord
• Slangeudlægning i afgrøden i stedet for nedfældning mindsker lattergasudledningen
• Split gylletilførslen i to: Tildel halvdelen før såning og resten efter såning
• Vælg tørre gødninger som dybstrøelse, Øgro og hønsegødningspiller (Binadan og Fertikal)
• Gylle med lidt tørstof, som hurtigt fordeler sig i jorden, giver mindre lattergasdannelse
• Nedsæt tiden gyllen er opbevaret i tanken ved at levere til biogasanlæg
• Hav stor nok tankkapacitet til at kunne vente med gylleudkørslen til marken er tørret op

Brændstof udgør kun 6% af markbrugets udledning, men kan fylde meget på nogle bedrifter. Ønsker du at kende klimaaftrykket på din bedrift, kan du få lavet et klimaregnskab med SEGES’s program ESGreenTool Climate 2.

Kontakt økologikonsulent Ninna Boesen på tlf.: 2921 7647 og hør om dine muligheder.

Følgende tiltag kan sænke dit brændstofforbrug:

• Saml din jord og reducer kørslen med maskiner på vej
• Skær unødvendige behandlinger i marken fra; en god pløjning kan spare dig for efterfølgende behandlinger
• Indstil ploven korrekt og nedsæt hastigheden; det sparer både diesel og slitage på ploven
• Hæv ploven til 15-20 cm dybde og spar 5-7 liter diesel/ha sammenlignet med pløjning i 28 cm dybde
• Brug lastbil til transport af gylle på vej og halver dit dieselforbrug
• Tilpas dæktrykket til opgaven: Lavt dæktryk i marken og højt ved kørsel på vej

Ved at efterlade halmen på marken, så øger de kulstoftilførslen til marken og dermed kulstofbindingen. Du skal regne med at 10% af kulstoffet i halmen lagres i 100 år.

Klimaeffekten af nedmuldning af halm varierer selvfølgelig med mængden, men du kan rundregnet regne med en effekt på 500 kg CO₂e/ha.

Til sammenligning er klimaeffekten for en gennemsnitlig efterafgrøde 257 kg CO₂e/ha. En kløvergræsmark har en klimaeffekt på ca. 1000 kg CO₂e/ha.

Når du øger mængden af efterafgrøder i dit sædskifte, så stiger kulstofinputtet og dermed kulstoflagringen på dine marker.

Derudover mindsker efterafgrøder kvælstofudvaskning. Det mindsker mængden af kvælstof, som potentielt kan omsættes til lattergas ude i miljøet.

Nogle efterafgrøder leverer kvælstof til næste afgrøde, hvilket sænker dit behov for tilførsel af husdyrgødning og dermed din lattergasudledning fra marken.

Nedmuldning af efterafgrøden, vil til gengæld udlede lattergas. Her mangler vi stadig afklaring, på hvilke nedmuldningsmetoder, vi kan bruge, som udleder mindst muligt lattergas. 

En gennemsnitlig efterafgrøde har en klimaeffekt på 257 kg CO₂e/ha.

Når du optimerer dit sædskifte, skal du have fokus to faktorer, som samtidig vil give dig et klimaoptimalt sædskifte:

• Nedsat gødningsbehov
• Øget kulstofbinding

Du kan nedsætte dit behov for gødning ved at:

• Have kløvergræs med i sædskiftet
• Have kvælstoffikserende efterafgrøder med i sædskiftet
• Have bælgsæd i 10-15% af sædskiftet
• Udnyt dine forfrugter og gødning bedst muligt – undgå udvaskning

Du kan øge din kulstofbinding ved at:

• Have kløvergræs med i sædskiftet
• Nedmulde halmen
• Have efterafgrøder med i sædskiftet
• Øge udbytterne i dine hovedafgrøder
• Bruge gødninger og jordforbedringsmidler med højt kulstofindhold; f.eks. dybstrøelse, kompost, fiberfraktion fra biogasanlæg samt have- og parkaffald

Der mangler tal på kompost og forskellige gødningstyper.