Landmand: Det her er min bedste investering i maskinparken
10. september 2020[vc_row][vc_column][vc_column_text](OBS! Se video i bunden af artikel)
Jens Ellegaard ejer Højstrupgård ved Dalmose og er ikke i tvivl om, hvad hans bedste investering i maskinparken har været gennem de seneste mange år.
Der er nemlig ikke én bestemt maskine, der topper listen, men det faktum, at han investerer korrekt, der betyder noget.
-Jeg synes, at det der med at have de maskiner, der er nødvendige og ikke flere end dem, der er nødvendige, det tror jeg egentlig er den bedste investeringsstrategi, siger Jens Ellegaard, da Maskinkonsulent Christian Rabølle fra VKST spørger, hvad den bedste investering har været i hans maskinpark.
En enkelt maskine er dog favorit
– Det at man får regnet på, hvad der er behov for, og om der er noget, maskinstationen kan gøre billigere – og det er der ofte ikke hos os, siger Jens Ellegaard og fortsætter:
– Så jeg synes da hver gang, at vi får lavet en investering, får vi lavet en god investering, så jeg kan ikke lige udpege den bedste, siger han, men når dog lige at fremhæve en enkelt maskine. I videoen her under artiklen, kan du i slutningen af videoen høre, hvilken maskine Jens Ellegaard fremhæver.
Øg rentabiliteten i din planteavl og få en 5-års investeringsplan
Maskinkonsulent fra VKST Christian Rabølle kan kun give Jens Ellegaard ret, når det kommer til at investere i sine maskiner og kun have det nødvendige. Og han anbefaler at få en gennemgang af maskinparken.
Når du kender dine maskinomkostninger, har du et bedre grundlag for at tjene penge på din planteavl
– Når du kender dine maskinomkostninger, har du et bedre grundlag for at tjene penge på din planteavl, og du kan lægge en ordentlig strategi for dine investeringer i maskinparken, siger Christian Rabølle og uddyber:
-Har du maskiner med for høje omkostninger, eller er der opgaver, der skal rationaliseres, eller hvad koster det at dyrke 50 ha mere jord? Alle de spørgsmål og mange flere kan jeg med en maskinanalyse give svar på og derefter hjælpe med at lave en 5-års investeringsplan for bedriften.
Han anbefaler, at man får foretaget en maskinanalyse her i efteråret, hvor der ikke er lige så travlt i marken som i foråret.
Jens har lavere maskinomkostninger end gennemsnittet
Jens Ellegaard får foretaget en maskinanalyse af sin maskinpark og er glad for den indsigt, analysen giver ham.
Han får blandt andet en beregning over maskinomkostningerne sammenlignet med 50 andre lignende ejendomme i analysen, og her kan han se, at de ligger på 3200 kr. i ”maskinomkostninger markbrug”, hvilket er 200 kr. lavere end sammenligningsgruppen.
Det gør ikke noget, at vi har en lidt højere maskinsaldo pr. hektar, når bare vi har nogle lave maskinomkostninger
– Vi arbejder ud fra den betragtning om, at tingene skal virke, når vi har brug for dem, fordi vi har højværdiafgrøder, og så gør det ikke noget, at vi har en lidt højere maskinsaldo pr. hektar, når bare vi har nogle lave maskinomkostninger, og vi får tingene gjort til tiden, siger Jens Ellegaard.
Får hjælp til at vælge nye maskiner
Højstrupgård står over for en kommende investering, hvor de skal sikre, at de kritiske maskiner som såmaskine, mejetærsker og sprøjter er effektive, har en god kapacitet og virker optimalt. Og efter en gennemgang af maskinparken med en maskinkonsulent har de indset, at det nu er tid til at investere i nyt såudstyr – og her er der også hjælp at hente hos VKST.
– Med nyt såudstyr vil vi lægge vægt på at få noget, som også kan så vores udlæg af græsfrø og kløverfrø på en rigtig god måde. Så det skal vi få regnet på, og med det kendskab, der er hos VKST til de forskellige typer af maskiner og priser, så får vi rigtig god hjælp den vej rundt også, forklarer Jens Ellegaard.
Driftslederen på Højstrupgård, Lars Godtfredsen, har et par gode bud på, hvad den kommende såmaskine skal være for en. Se videoen herunder og hør, hvilke maskiner der er i pipelinen.
Få et godt tilbud på en maskinanalyse
Maskinkonsulenterne i VKST, Søren Geert-Jørgensen og Christian Rabølle, har foretaget over 300 maskinanalyser gennem årene, og er dermed de maskinkonsulenter i Danmark, der har mest erfaring på området.
Du kan læse meget mere om maskinanalyse fra VKST her, hvor du også kan udfylde formularen og få et godt tilbud på en analyse.
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]