Mange fordele ved at bruge afdriftsreducerende dyser

20. september 2018

Afdriftsreducerende dyser er et lovkrav, men derudover er der også mange gode, faglige grunde til at bruge den type dyser, når du skal køre med planteværn.  

Det er ikke altid muligt at sprøjte, når vejret egner sig til det. Derfor er det godt at kende sine dyser og bruge de afgiftsreducerende dyser, når forholdene ikke er perfekte. Maskinkonsulent Søren Geert Jørgensen fra VKST fortæller her, hvorfor man ikke skal være så ked af, at de afdriftsreducerende dyser er lovpligtige.

1. Du får flere sprøjtetimer

Da VKST i juni afholdte markvandring med fokus på roer, blev effekten af de afdriftsreducerende dyser demonstreret på en sprøjte med fire forskellige typer dyser. Demonstrationen viste meget tydeligt, at de rigtige dyser minimerer afdriften betydeligt.

Men også i efteråret kan det være vanskeligt at finde en dag med helt perfekt sprøjtevejr. Men da de afdriftsreducerende dyser afgiver større dråber, mindsker de risikoen for afdrift betydeligt. Derfor kan dyserne give dig flere sprøjtetimer i efteråret, hvor det kan være en udfordring at ramme en dag med godt sprøjtevejr.

2. Effekten af planteværnet øges

De afdriftsreducerende dyser købes ofte med en større ydeevne end de traditionelle lowdriftdyser, og man bruger således ofte mere vand, end når man kører med almindelige lowdriftdyser. Ved nogle sprøjteopgaver giver det en mere sikker effekt af sprøjtningen. Det kan i sidste ende spare dig for en ekstra kørsel med sprøjten og dermed også for en ekstra udgift.

3. Dyserne giver en mere præcis sprøjtning – men vær obs. på temperaturen!

Kompaktinjektionsdyser er med til sikre, at planteværnet rammer afgrøden og dermed giver en mere præcis sprøjtning og bedst mulig effekt. Med den forkerte kombination af dysevalg og tryk kan de fine dråber i luften let være årsag til stor afdrift og fordampning, og det er netop derfor, at dyserne blev lovpligtige i 2016.

Vær opmærksom på ikke at køre under for høje temperaturer, og sørg for at sprøjte om aftenen, når du sprøjter med prosulfocarb om efteråret.

4. Kend dine dyser

Afdriftsreducerende dyser er blevet inddelt i tre afdriftsklasser med henholdsvis 50 pct., 75 pct. og 90 pct. afdriftsreduktion.

Når man sprøjter med bl.a. prosulfocarb om efteråret, er det et krav, at du anvender en sprøjteteknik, der sikrer minimum 75% afdriftsreduktion på hele marken. Det kan fx ske med en blåvinklet kompaktinjektionsdyse, fx Lechler IDKT 030, eller Hardi Minidrift DOU 030. Begge dyser er godkendt til et makstryk på 2 bar.

Er du i tvivl om, hvorvidt dine dyser er godkendte til efterårets sprøjteopgaver, så kontakt din maskinkonsulent.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)