Mange unge landmænd har søgt om etableringsstøtte: Jeg har samlet søgt for 33,2 mio. kr.
18. juni 2024De seneste ansøgningsrunder for etableringsstøtte har set en rekordhøj deltagelse hos VKST blandt unge landmænd.
Åbningen af ansøgningsperioden begyndte den 1. februar 2024 og skulle oprindeligt lukke den 22. april 2024, men blev forlænget til den 12. juni 2024 for at give flere mulighed for at ansøge.
Om det er den forlængede ansøgningsfrist eller de nye – lempede – krav for at ansøge, der har gjort forskellen vides dog ikke.
-Jeg har alene i år indsendt ansøgninger for 26 kunder og søgt om 14,7 millioner kroner, fortæller økonomirådgiver Casper Elkjær Christensen, som har hjulpet de unge landmænd med at navigere i de nye regler og sikre, at deres ansøgninger er korrekte og komplette.
Så samlet set har jeg søgt om 33,2 millioner kroner igennem de seneste to år
-Sidste år søgte jeg for 34 kunder og om 18,5 millioner kroner. Så samlet set har jeg søgt om 33,2 millioner kroner igennem de seneste to år, medgiver økonomirådgiveren.
Nye regler skaber flere muligheder
I år har der dog været ændringer i kravene til ansøgerne, som har gjort det muligt for endnu flere at komme i betragtning til støtten. Hvor det tidligere kun var landbrugsuddannede, der kunne søge, er reglerne nu blevet lempet, så man med minimum to års praktisk erfaring kan ansøge om etableringsstøtte.
-Den ændring har helt klart også åbnet dørene for mange flere unge landmænd, som ønsker at etablere sig i branchen, siger Casper Elkjær Christensen.
Nødvendig hjælp fra en rådgiver
Og de unge landbrugere, der har søgt hjælp hos Casper og hans kolleger i VKST, har klart fået en fordel ved at få professionel hjælp til ansøgningerne.
-Ansøgningsprocessen i år har været kompleks på grund af de mange ændringer i både vejledningen og bekendtgørelsen for at søge støtten, så der har været meget ekstra arbejde i ansøgningerne i år, hvorfor det er godt, at der er blevet søgt hjælp hos os til at ansøge, medgiver Casper Elkjær Christensen, der flere gange har måtte holde tungen lige i munden for at følge med ændringerne.
Eksempelvis kom Landbrugsstyrrelsen med en ændring i vejledningen én dag, før fristen udløb, som havde store konsekvenser for flere af ansøgerne. Det kan du læse mere om i artiklen på Landbrugsavisen her.
Alle der ansøger om støtte med hjælp fra VKST får tilsagn om tilskud
Casper Elkjær Christensen fortæller, at næsten alle, der ansøgte om tilskuddet gennem VKST i 2023, har fået udbetalt deres penge.
Der er kun nogle få undtagelser, hvor sagsbehandlingstiden hos Landbrugsstyrelsen har været lang. Casper Elkjær Christensen understreger, hvor vigtig støtten er for de unge landmænd:
Jeg synes, det er en rigtig attraktiv ordning, og beløbene, man kan søge om, er af en størrelse, man kan mærke.
-Jeg synes, det er en rigtig attraktiv ordning, og beløbene, man kan søge om, er af en størrelse, man kan mærke.
For dem, der ikke nåede at søge i år, eller som ikke opfyldte betingelserne, åbner der en ny runde igen til februar 2025. Økonomirådgiveren opfordrer alle interesserede til at kontakte ham eller en af hans kolleger for yderligere information og løbende rådgivning om reglerne og mulighederne for at ansøge.
I alt har 379 landbrugere søgt om etableringsstøtte i år.
Du kan kontakte Casper Elkjær Christensen på telefonnummer 4042 1611 eller på e-mail cel@vkst.dk.