Markedsopdatering uge 12

25. marts 2021

Samme tendenser som i 2020, men med nye muligheder.

Høsten 2020 er ved at være solgt og vi ser nu fremad mod høst 2021. Det er samme trend, som vi så sidste år:

  • Høje priser på bælgsæd; hestebønner, ærter og lupin
  • Høj pris på raps – dog lidt lavere end tidligere.
  • Relativt høje priser på hvede – især kvalitets-brødhvede.

Udsigt til lidt mere rug i markplanerne i 2022

Det tyder på at prisen på brødrug er ved at rette sig lidt, men det er stadig en nicheafgrøde, da det stort set kun er i Nordeuropa, at der bruges rug. Vi skal derfor stadig være påpasselige med at markedet ikke bliver overforsynet igen.

Kernemajs kan være et spændende alternativ til byg sydpå

DLG efterspørger kernemajs, hvilket der ellers ikke er tradition for at dyrke økologisk i Danmark. Kernemajs kræver lune lokaliter, for at blive moden og undgå fusarium. Det vil derfor primært være aktuelt på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Høje sojapriser redder rapsen

Rapsen er faldet til omkring 600-610, fordi vi nu producerer langt mere end tidligere. Den høje sojapris er dog med til holde prisniveauet oppe på rapsen, der nu i høj grad anvendes til foder, som sammen med ærter, hestebønner og lupiner erstatter en stor del af sojaen i det økologiske foder.

Overforsyning af havre og meget lille efterspørgsel på maltbyg

Der er ikke plads til meget optimisme ved priserne på hverken byg eller havre. Hestebønner og ærter skubber en del af byggen ud af foderblandingerne, fordi de indeholder mere stivelse end sojabønner. Maltbyg er der ikke væsentlig efterspørgsel på. For havren har vi det ”problem” at vi avlede alt for meget i 2020 af god grynkvalitet, og det betyder at møllerne er dækket af resten af 2021.

Sidste udkald for bestilling af såsæd – flere sorter er allerede udsolgt

Grovvaren fortæller, at det er ved at være sidste udkald for bestilling af såsæd. Flere sorter er allerede udsolgt. Med det nye Organicxseeds, er der ikke noget der hedder: ”generel tilladelse” og det er generelt sværere at få dispensation, fordi firmaer fra hele Europa melder såsæd, frø og planter ind i systemet.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Planteavl

21. april 2026

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

12. maj 2026

Vårbyg, hvede og brakmarker: Det skal du have fokus på lige nu

VKST

6. maj 2026

Ansøgninger til minivådområder tager fart

Strategi & Ledelse

7. maj 2026

Ferietid kræver forberedelse: Sådan sikrer du ro i driften i ferieperioden

Tilmeld dig her

Tilmeld dig her

Bestil Virksomhedsprofil her

Tilmeld din medarbejder her

Udfyld formularen og kom med på listen:

Udfyld formularen og kom med på listen:

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform: