Markedsopdatering | Uge 33 | Priser på høst 2023

17. august 2023

Høsten er i fuld gang alle steder, og der kæmpes imellem bygerne med at få bjærget høst ’23 på bedste vis.

Vi hører om udbytter i vårsæd fra 2 – 5 tons/ha, Vinterrug fra 3,5 – 7,5 tons/ha, vinterraps fra 1,5 – 3,0 tons pr. ha. På arealerne med byg/ært er bælgsæden ikke blevet til så meget pga. tørken, så disse marker ligner nærmest vårbyg marker. Arealerne med havre er modne nu, men grundet den sene nedbør ser vi en masse grønskud, som hindrer markerne i at bliver høstet. Samtidigt er havren begyndt at drysse efter den kraftige storm først i august.  Nogle landmænd forsøger sig med en skårlægning, hvilket grundet det meget ustadige vejr er en udfordring i forhold til hvornår marken skal skårlægges. Men alternativet ved ikke at skårlægge, kan i yderste konsekvens blive manglende høst af arealet.

Markedet for kornhandler, er pt. gået i stå og priserne i høst for afgrøder faldet siden de aktuelle priser fra uge 26. Dette da der er rigeligt med økologisk korn på verdensmarkedet. Selvom vi herhjemme har været ramt af først tørke, og siden ustadigt høstvejr, har andre lande i vores nærområde haft bedre betingelser for deres vækstsæson.   

I 2018 så vi en stigning i salgspriser i høst, da de øst europæiske lande holdt deres høst tilbage, og dermed ikke eksporterede til bl.a. Danmark. Situationen i 2023 er ændret, da de østeuropæiske lande, Polen, Kroatien, Rumænien og Baltikum nu har åbnet op for eksport, og det er derved muligt at importere økologiske afgrøder fra østlandene. Østtyskland og Frankrig er nye spillere på markedet, med bl.a. Vårbyg, vinterhvede og majs.

Tabel 1. Aktuelle priser uge 33, 2023 på økologiske afgrøder høst 2023. Priser i kr./hkg, ab gård, uden gebyr, fradrag mm.

HvedeBygRugHavreHestebønnerRapsGrynhavre
232225195217427525232

Yderligere oplysninger, kontakt økologikonsulent Josefine Vinfeldt Adler og Per Jensen


Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)