Markedsopdatering uge 35
27. august 2026Høsten er i hus for 2026, med en fornuftig og tør vare. Der ligger ifølge grovvareforretninger store lagre hos landbrugere, som endnu ikke har solgt deres afgrøder. Kvaliteterne er varierende og med udbytter omkring til under middel. Nogle grovvarer siger 20 % lavere udbytter end sidste sæson.
Der er endnu ikke et overblik over størrelsen på den europæiske høst. Og hvis det går som sidste år, hvor kvaliteterne manglede, og dermed endnu en stor høst af foderkorn, kan vi fra Danmarks side håber på, at de opnåede gode kvaliteter afføder en stigende pris i forhold til nuværende. Men der afventes høst af kernemajs, som forventes høstet ultimo september/primo oktober. Udbytterne på kernemajs har en indflydelse på markedet for foderkorn.
Mht. vårbyg og vinterrug til foder kan vi i Danmark pt. selv opfylde efterspørgslen.
Vinterrapsprisen er pt. god, på trods af en god europæisk forsyning. Rumænien har haft høje udbytter af vinterraps og kan handles til nævnte pris i oversigten, leveret i Danmark.
Mængden af importerede søde lupiner fra Østtyskland og Polen ser ud til at være faldende pga. en skuffende høst. Det kan betyde en stigning på prisen af bælgsæd.
Af økologikonsulent Per Jensen
Markedet 2026
Maltbyg:
Maltbygprisen er faldet fra 211 kr./hkg til 196 kr./hkg. Kvaliteten på den foreløbigt indleverede vare ligger med en sortering mellem 80–92 (basis 90), protein mellem 9,0–10,4 (basis 9,0).
Foderbyg/foderhvede:
Foderbyggen er faldet 6 kr./hkg til 171 siden sidste opdatering i uge 33, og foderhveden er steget med 2 kr./hkg til 226 kr./hkg. Nogle grovvarer har stadig ingen pris på foderbyg og -hvede.
Havre:
Foderhavre er steget i pris fra 164 kr./hkg til 167 kr./hkg, grynhavre er faldet med 1 kr./hkg til 174 kr./hkg, og den glutenfri er steget til 197 kr./hkg. Bemærk at den glutenfri er til afregning i januar måned, og man skal have mulighed for at opbevare sin høst hjemme. Hektolitervægt svinger fra 50–59 (basis 54 til opfyldelse af gryn, glutenfri basis 52).
Vinterrug:
Prisen på foderrug handles til 167 kr./hkg, hvilket er et fald på 1 kr./hkg, og brødrug handles pt. til 180 kr./hkg.
Bælgsæd
Priserne for bælgsæden er steget. Hestebønner med 4 kr./hkg, ærter med 3 kr./hkg og lupiner afregnes til samme pris som sidste opdatering til 392 kr./hkg.
Vinterraps
Priserne for vinterraps er steget med 10 kr./hkg for en september-pris, men det er muligt at opnå en højere pris fra et enkelt grovvarefirma ved afregning til januar på op til ca. 38 kr./hkg i forhold til september-prisen.
Tabel 1. 2026 Priser uge 35 oplyst fra grovvarefirma, AB gård (kilde: Per Jensen, VELAS økologi)
| Afgrøde-pris | Malt-byg (f.byg) | Brød-hvede (f.hvede) | Grynhavre/ Glutenfri (f.havre) | Brødrug (f.rug) | Heste- bønner | Markært | Lupin | Raps |
| Kr./hkg | 196↓ (171↓) | 256↑ (226↑) | 174↓/197↑ (167↑) | 180↑ (167↓) | 337↑ | 319↑ | 392 | 630↑ |
Ved spørgsmål kontakt: Per Jensen (pj@vkst.dk).
