Mød VKST på Roskilde Dyrskue
17. maj 2024I år er VKST med på Roskilde Dyrskue d. 31. maj – 2. juni, hvor vi har en stand tæt ved hovedindgangen med den røde port.
På vores stand kan du både møde vores konsulenter og rådgivere og medlemmer af VKST’ bestyrelse, der står klar til en uformel snak.
Mød sektordirektøren for L&F Planteproduktion
Fredag kl. 10.15-11.15 kan du specifikt møde formand for VKST, Torben Hansen, der også er formand for L&F Planteproduktion. Sammen med sektordirektøren fra L&F, Peter Nissen, står han klar til en snak om de aktuelle udfordringer inden for den grønne trepart, fremtidens planteproduktion, CO2-afgifter, vandmiljøplaner og andre aktuelle, landspolitiske emner.
Kig ind på stand 698 tæt ved hovedindgangen – så giver vi en kop kaffe eller en øl.
Vi glæder os til at se dig.