Ny plantefond: En katastrofe for erhvervet, hvis vi lader andre sætte dagsordenen

Landbrugets stærke tradition for at lave egne forsøg og forske i tiltag, der har betydning for især planteavleren, er under pres. Det skyldes, at forsøgene indtil nu har været finansieret gennem Promilleafgiftsfonden. Men det er slut nu, og derfor lancerer landbruget nu sin egen plantefond, så man også fremover kan sikre udvikling og innovation med udgangspunkt i planteavlen.   

VKST bakker op om Landbrugets Plantefond, fordi den er afgørende for, at planteavlen kan bevare de uvildige forsøg og arbejde på landbrugets præmisser.

Ellers er det firmaerne og andre interesser, der kommer til at styre, hvilke forsøg der bliver lavet fremover og ikke de aktuelle udfordringer hos landmanden

– Med midlerne i Plantefonden kan vi være med til at sikre, at der bliver lavet fx landsforsøg fremadrettet. Ellers er det firmaerne og andre interesser, der kommer til at styre, hvilke forsøg der bliver lavet fremover og ikke de aktuelle udfordringer hos landmanden, siger John Nielsen, der er næstformand i VKST.

Han tilføjer, at også arbejdet med alternativer til udfasede pesticider samt dispensationsansøgninger som fx den man så til Reglone, kan komme i fare, hvis der ikke findes ny finansiering, og det samme gælder dispensationsansøgninger.

Kan ende med katastrofe for erhvervet, hvis der ikke er en fond

John Nielsen understreger, hvor vigtig fonden er for, at landbruget kan være med til at sætte dagsordenen fremover:

-Vi som landbrug skal selv give vores bud på, hvordan vi løser udfordringerne. Hvis vi lader andre gøre det, vil det være en katastrofe for erhvervet. Det er os landmænd, der skal sætte dagsordenen på de forhold, der kommer til at påvirke planteavleren fremover. Og derfor skal vi have nogle økonomiske ressourcer til fx at forske og få ny viden inden for områder som fx klima, biodiversitet og kvælstof.

– Det er kun på den måde, vi kan være med til at påvirke dagsordenen, siger John Nielsen, der kalder Plantefonden for nødvendig og et udtryk for rettidig omhu.

Slut med promilleafgiftsmidler

I forbindelse med Landbrugsaftalen flyttede partierne bag aftalen midler fra Promilleafgiftsfonden, så der fra 2023 er færre midler til fx landsforsøg. Det betyder, at en række af de indsatser, der har stor betydning for planteavleren, vil forsvinde, hvis ikke man finder nye finansieringsmuligheder.

-Det er helt afgørende for hver enkelt landmand og for hele erhvervet, at vi har nogle midler, vi kan bruge til forskning og innovation på planteområdet, siger John Nielsen og fortsætter:

Vi skal være klar til at levere løsninger, så vi ikke lægger alle forsøg og nye tiltag over i andres hænder

-Vi skal være klar fra 2023, ellers risikerer vi at smide alt det væk, der er bygget op. Så vi skal være klar til at levere løsninger, så vi ikke lægger alle forsøg og nye tiltag over i andres hænder.

Inden for bl.a. frø, mælk og gris kender man allerede produktionsafgifter, der er med til at understøtte det faglige arbejde på lige netop de fagområder. Og nu kommer den almindelige planteproduktion med.

Det betyder, at alle landmænd bliver opkrævet 15 kr. pr. ha landbrugsjord, dvs. de hektar man modtager grundbetaling på. Dermed får fonden 35-40 mio. kr. årligt, hvilket et minimum for at kunne finansiere de vigtigste aktiviteter.