CO₂-rørledning tværs over Sjælland: Hvad betyder det for dig som lodsejer?

16. juni 2025

Det statslige selskab Evida er i gang med at undersøge muligheden for at føre en CO₂-rørledning tværs over Sjælland. Hvis det bliver til virkelighed, kan det få betydning for dig som landmand, da den blandt andet skal krydse landbrugsjord. Her får du overblik over dine rettigheder, og hvordan du bedst forholder dig.

Et bredt politisk flertal i Folketinget har besluttet, at fangst og lagring af CO₂ skal være en del af Danmarks strategi for at nå klimamålene: Danmark skal reducere drivhusgasudledningen med 70 % inden 2030 og være klimaneutralt i 2045.

I den forbindelse undersøger Evida muligheden for at etablere en CO₂-rørledning på tværs af Sjælland fra Københavnsområdet mod Kalundborg, hvorfra den indfangede CO₂ skal sejles væk og lagres i undergrunden til havs. Evida er Danmarks statslige gasdistributionsselskab, som bygger og driver infrastrukturen til gasdistribution, herunder nye CO₂-rørledninger.

Hvis projektet realiseres, vil rørledningen komme til at krydse landbrugsjord på tværs af Sjælland, og det har naturligvis vakt bekymring hos mange lodsejere, som endnu engang risikerer at stå for skud.

VKST Landboforening afholdt i sidste uge et orienteringsmøde om projektet for alle foreningens medlemmer. Her orienterede Evida om projektet, imens vores juridiske og erhvervspolitiske rådgivere i VKST orienterede om lodsejernes rettigheder og foreningens indsats i forbindelse med arbejdet.

Hvad betyder projektet for dig som lodsejer?

Hvis du som landmand får en CO₂-rørledning over din jord, vil du både have rettigheder og få kompensation. Ifølge Evida vil alle berørte lodsejere blive kontaktet individuelt, og der vil blive lavet aftaler om både adgang, erstatning og genetablering.

– Vi vil i VKST følge projektet tæt og varetage vores medlemmers interesser – både juridisk og politisk, fortalte Søren Gammelby, bestyrelsesmedlem i VKST, på mødet.

Evida fremhævede på mødet, at målet er frivillige aftaler med alle lodsejere. Men hvis der ikke kan opnås enighed, vil staten kunne ekspropriere jorden, som det også kendes fra anlæg af fx motorveje eller elmaster. I de tilfælde vil erstatningen for pålagte servitutter være skattefri for lodsejeren.

Dine rettigheder som lodsejer:

  • Du har ret til erstatning for både midlertidige og permanente gener.
  • Du har ret til at få genetableret jorden, så den kan dyrkes som før.
  • Du har ret til rådgivning og bistand, bl.a. fra VKST og egne konsulenter.
  • Du har ret til at blive hørt, både i projektfasen og i den senere offentlige høring.

Hvad skal du være opmærksom på?

Selvom rørledningen lægges under jorden, og jorden bagefter kan dyrkes igen, vil anlægsfasen betyde midlertidige gener.

Under anlægsfasen vil jorden blive gravet op. Det betyder midlertidigt stop for dyrkning og potentielt tab af afgrøder. Gravearbejdet kan forstyrre sprøjteplaner, markplaner og afgrøder, især i foråret. Der er også risiko for påvirkning af dræn og jordstruktur samt øget trafik og aktivitet i anlægsperioden.

I VKST opfordrer vi derfor de berørte landmænd til at tage aktiv del i processen og sikre sig skriftlige aftaler og rådgivning, før der underskrives noget.

– Det handler om at stå stærkt og være godt forberedt, hvis det bliver aktuelt, fortæller Finn Hallberg, økonomi- og ejendomsrådgiver i VKST.

På mødet blev der også rejst et vigtigt spørgsmål: Skal man oplyse om projektet ved ejendomshandel og generationsskifte?

Ja, lød det klare svar fra Finn Hallberg:

– Det øjeblik du er bekendt med, at der er en plan, som kan berøre din ejendom, er du forpligtet til at oplyse det ved en handel – også selvom det endnu ikke er besluttet.

Hvad har du som lodsejer ret til?

På mødet blev det understreget, at du som lodsejer ikke skal stille jord gratis til rådighed. Du har krav på erstatning og kompensation, og det er vigtigt at kende dine rettigheder:

  • Erstatning for driftstab og gener: Hvis gravearbejde eller rørledningen påvirker dit markarbejde, kan du få kompensation.
  • Kompensation for ekstern rådgivning: Hvis du har behov for juridisk, teknisk eller anden professionel rådgivning, kan det dækkes som en særskilt post.
  • Inddragelse i processen: Der bliver gennemført besigtigelser, og Evida har pligt til at informere om forløbet og give indsigt i linjeføringen.

Sådan bør du forholde dig

Selvom projektet endnu ikke er vedtaget, er det vigtigt, at du ikke forholder dig passivt. Du kan allerede nu gøre en forskel for dig selv:

  • Dokumentér alt. Tag billeder, noter og registrér, hvad du oplever af gener og ændringer.
  • Søg rådgivning. Vi tilbyder juridisk bistand i VKST, hvis du er i tvivl.
  • Hold dig opdateret. Projektets hjemmeside opdateres løbende med linjeføringer, tidsplaner og kontaktinfo.

Afslutningsvis pointerede Finn Hallberg på mødet:

– Det er vigtigt, at man noterer, hvilke udfordringer man møder. Ellers er det svært at få det med i den efterfølgende erstatningssag.

Hvad sker der nu?

Indtil videre er projektet stadigvæk i undersøgelsesfasen, og der er ikke truffet beslutning om at anlægge CO₂-rørledningen. Projektet er i sin tidlige fase, hvor Evida undersøger, om det overhovedet er muligt. Det sker blandt andet gennem miljøundersøgelser langs den mulige linjeføring. Disse undersøgelser forventes at løbe frem til efteråret 2026.

Hvis projektet går videre, vil der komme en offentlig høring, hvor alle borgere og lodsejere har mulighed for at komme med indsigelser og kommentarer.

Kontakt og rådgivning

Evida opfordrer alle lodsejere til at tage kontakt, hvis de har spørgsmål. Kontaktoplysninger findes på selskabets hjemmeside, og alle berørte lodsejere vil blive kontaktet direkte i takt med, at projektet skrider frem.

I VKST opfordrer vi alle potentielt berørte medlemmer til at tage kontakt til os på tlf. 7027 9000, hvis du har spørgsmål eller ønsker juridisk bistand. Vi kan bl.a. hjælpe med:

  • Bistand ved besigtigelse/møder (sagkyndig bistand)
  • Afleveringsforretning m. rapport
  • Rådgivning om deklarationer
  • Erstatningsopgørelse inden en evt. ekspropriation
  • Hjælp ved en evt. ekspropriation
  • Erstatning for afgrødetab

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

12. maj 2026

Vårbyg, hvede og brakmarker: Det skal du have fokus på lige nu

Planteavl

21. april 2026

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

VKST

6. maj 2026

Ansøgninger til minivådområder tager fart

Strategi & Ledelse

7. maj 2026

Ferietid kræver forberedelse: Sådan sikrer du ro i driften i ferieperioden

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*