VKST: Dybt problematisk, at grundvandsindsatsen ligger i den grønne trepart

27. januar 2026

Miljøminister Magnus Heunicke har meldt ud, at han er klar til et nationalt forbud mod brug af pesticider i de såkaldte sårbare grundvandsdannende områder (SGO) – altså de områder, hvor grundvandet dannes og senere bruges som drikkevand. Det drejer sig om op mod 160.000 hektar landbrugsjord.

Begrundelsen er, at de frivillige løsninger efter hans vurdering ikke har virket godt nok. Den udmelding skaber usikkerhed, fordi den tilgang kolliderer med det, der ellers er aftalt i den grønne trepart. For i aftalen om et Grønt Danmark står det sort på hvidt, at indsatsen i den grønne trepart bygger på frivillighed. Når politikerne nu pludselig peger i retning af nationale forbud og påbud, ændrer det forudsætningerne for hele samarbejdet.

Frivillighed er en grundpille – ikke en parentes

I VKST har vi brugt mange kræfter på at forklare, rådgive og hjælpe landmænd med at se mulighederne i frivillige løsninger som fx vådområder, minivådområder, og det vil vi fortsætte med.

Vi har haft omkring 800 landmænd til kaffemøder og dialog, hvor budskabet har været klart: Det er frivilligt. Det er dit valg. Og heldigvis er der mange landmænd, der rigtig gerne vil være med – netop fordi det sker af egen vilje.

– Vi har sagt det igen og igen til vores medlemmer: Det her er frivilligt. Det står sort på hvidt i aftalen. Derfor kan vi også stå på mål for det, siger Torben Hansen, formand for VKST.

Men den præmis er nu sat under alvorlig tvivl.

Når ministeren siger, at frivillige løsninger ikke virker, og at der skal nationale forbud til, så rykker han ved hele grundpillen i treparten

Baggrunden er en ny rapport fra Miljøministeriet med en analyse af grundvandsbeskyttelsen, som blev offentliggjort 12. januar 2026. Analysen peger på, at den hidtidige kommunale indsats i de sårbare grundvandsdannende områder har fejlet. Det er på den baggrund, at miljøministeren nu melder ud, at han er klar til nationale forbud i disse områder.

– Når ministeren siger, at frivillige løsninger ikke virker, og at der skal nationale forbud til, så rykker han ved hele grundpillen i treparten, siger Torben Hansen og fortsætter:

– Så kan vi jo ikke bagefter gå ud til landmændene og sige, at det stadig er frivilligt.

Spillereglerne ændres

Problemet er ikke, hvorvidt grundvandsbeskyttelse er vigtig. Det er alle enige om. Problemet er, at spillereglerne ændres midt i processen.

– Hvis vi som repræsentanter for landbruget sidder med i treparten, som ender med forbud og påbud, så svigter vi vores medlemmer. Det var ikke det, aftalen lød på. Derfor står vi fast. Aftalen om et Grønt Danmark er dét, politikerne har skrevet under på, og hvor frivillighed er det grundlæggende princip, understreger Torben Hansen.

VKST’s bestyrelse finder det dybt problematisk, at grundvandet er en del af treparten, og vi vil kæmpe for, at grundvandsindsatsen bliver taget helt ud af treparten, fordi der potentielt set kan komme en situation på grundvandsområdet, hvor påbud og ekspropriation kan blive bragt i spil af myndighederne. Det bryder med frivilligheden i treparten.

Det kommende folketingsvalg får betydning

Grundvandsdebatten er i dag ikke kun faglig. Den er i høj grad politisk og styret af følelser. Flere partier har allerede meldt ud, at de ønsker nationale forbud, mens andre endnu ikke har lagt deres linje frem. Derfor får det kommende folketingsvalg stor betydning for, hvilken retning der vælges.

– Det er ikke ligegyldigt, hvem der får flertal. Og én ting er sikkert: Det her handler om politiske valg – ikke om, at landmænd ikke vil tage ansvar, afslutter Torben Hansen.

I VKST bakker vi op om løsninger, der giver mening, og hvor fagligheden er på plads – og det skal ske på et ordentligt grundlag med respekt for de indgåede aftaler.

Frivillighed skal betyde frivillighed. Også i praksis.

Derfor hører grundvandsindsatsen ikke til i den grønne trepart efter miljøministerens seneste udmelding.

Kortet fra DANVA (Danske Vandværker) viser DANVAs ønsker til de steder, hvor der kan oprettes grundvandsparker. Udpegningerne rammer særligt hårdt på Sjælland, hvor landmændene i forvejen er ramt af stramme krav til kvælstof, arealomlægning og udtagning.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*