Er din jord udpeget i de lokale omlægningsplaner?

29. august 2025

Måske er du én af dem, der har arealer, som er blevet udpeget til fx vådområder, et lavbundsprojekt eller ekstensivering i den lokale omlægningsplan, der udspringer af den grønne trepart. Det rejser naturligvis hurtigt spørgsmålet: Hvad betyder det for mig og min bedrift?

Det korte svar er: Det hele beror på frivillighed, når vi ser på det enkelte areal. Ingen kan tvinge dig til at ændre driften på din jord. Men – for der er et vigtigt ’men’! – udtagningskonsulent i VKST, Mikael Kirkhoff Samsøe, understreger:

– Omlægningsplanen er frivillig for den enkelte lodsejer. Men det er ikke frivilligt, at vi kollektivt som sektor skal lykkes med at levere store kvælstof- og CO₂-reduktioner. Hvis vi ikke kommer i mål via frivillige projekter, ser vi ind i skærpet regulering på markfladen.

Derfor er det vigtigt at kende alle mulighederne og overveje, hvordan de kan passe ind på netop din bedrift.

Hvad er en omlægningsplan?

En omlægningsplan kan beskrives som en slags køreplan til at omlægge / ændre anvendelsen af arealer fra traditionel drift til nye formål, der skaber bedre miljø og gavner klima og natur.

Omlægningsplanerne udspringer af Grøn Trepart-aftalerne, hvor regeringen har givet kommunerne og lokale parter ansvaret for at planlægge den grønne omstilling af landbrugsarealer. På landsplan er der nedsat 23 lokale treparter, som hver består af repræsentanter fra kommuner, landbruget og naturorganisationer. Deres opgave er at pege på, hvordan man i netop deres lokalområde kan omstille udvalgte landbrugsarealer, så vi samlet set når de nationale klima- og miljømål med fokus på reducering af kvælstof og CO₂.

En omlægningsplan udpeger altså egnede arealer og forslag til projekter – fx områder, der kan oversvømmes og blive til vådområder, eller jorder, der egner sig til skov.

Planen er ikke en ordreliste, men en idébank. Det betyder også, at ingen marker automatisk bliver omlagt: Det kræver, at du som lodsejer selv indvilger i at gennemføre det pågældende projekt.

Hvilke projekter kan du støde på?

De mest almindelige tiltag i omlægningsplanerne er:

• Vådområder: Etablering af nye vådområder (fx søer eller vandmættede enge) for at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet. Når lavtliggende arealer gøres permanent våde, tilbageholder de kvælstof, før det når vandløb og fjorde samtidig med, at nye levesteder skabes for fugle og dyr.
  
• Udtagning af lavbundsjorder: Dyrkning på kulstofrige lavbundsjorder (mosejord) ophører, så de forbliver vandmættede. Det mindsker nedbrydning af tørvejorden og reducerer CO₂-udslip til atmosfæren betydeligt. Samtidig kan disse arealer udvikle sig til værdifuld natur.
  
• Minivådområder: Minivådområder er ikke konkret udpeget i alle omlægningsplanerne. De er dog stadig et meget vigtigt og effektivt virkemiddel i forhold til reduktion af kvælstof. Jo flere minivådområder der laves, desto mindre areal skal udtages til skovrejsning og ekstensivering – og desto mindre markregulering vil senere blive aktiveret.
  
• Ekstensivering af landbrugsdrift: Permanent ekstensivering betyder, at man kun driver jorden meget ekstensivt/let eller tager den helt ud af egentlig produktion. Arealet forbliver typisk græs eller naturareal, hvor man ophører med gødskning, sprøjtning og pløjning. Det reducerer både klima- og miljøbelastningen og gavner vilde planter og dyr på arealet.
  
• Skovrejsning: Anlæg af ny skov på landbrugsjord. Her omdannes marken til skov ved at plante træer og tages dermed permanent ud af produktion. Skov optager CO₂ fra luften, beskytter grundvandet og skaber levesteder for en lang række arter.
  
• Natur og biodiversitetstiltag: Andre initiativer, der forbedrer naturtilstanden, fx etablering af blomsterbræmmer, levende hegn, overdrev eller ændret hydrologi for at fremme sjældne arter. Alle disse tiltag har til formål at skabe mere og sammenhængende natur i landskabet.

Hvis et af dine arealer nævnes i omlægningsplanen, betyder det ikke, at du skal ændre driften, men at arealet peges på som en god kandidat til fx vådområde eller skovrejsning. Det er altså tænkt som en mulighed og en del af en samlet strategi for området.

Frivillighed, men også et fælles ansvar

Grundprincippet i omlægningsplanerne er enkelt: Frivillighed. Du bestemmer selv.

Ingen arealer kan omlægges uden lodsejerens samtykke. Myndighederne kan altså ikke uden videre omdanne din mark til fx vådområde eller skov uden din medvirken.

Der er dog to ting, du skal være opmærksom på:

• Lavbundsarealer: Hvis du takker nej til at deltage i et lavbundsprojekt, får du en CO₂-afgift på ca. 2.000 kr./ha.
  
• Kollektivt ansvar: Selvom det er frivilligt for den enkelte lodsejer, er det ikke frivilligt, at vi som sektor skal reducere kvælstof og CO₂. Når vi ikke i mål gennem frivillige aftaler, bliver næste skridt en hårdere regulering direkte på markfladen.

Hvad gør du nu?

Hvis din jord er udlagt i den lokale omlægningsplan, behøver du ikke at foretage dig noget her og nu. Typisk vil kommunen eller et projektsekretariat kontakte dig, hvis der er konkret interesse i at starte et projekt på dit areal.

Hvis du tænker, at de forslag til projekter, der er indlagt i omlægningsplanen, er skudt helt ved siden af, bør det undersøges, om du kan etablere minivådområder på din bedrift. Minivådområder fjerner kvælstof arealeffektivt og kan i nogen grad erstatte de andre forslag til projekter, der er foreslået i omlægningsplanen.

Udtagningskonsulenterne kan rådgive om, hvilke muligheder der er mest relevante for netop din bedrift, hvordan tilskudsordningerne fungerer, og hvilke konsekvenser projekterne kan få på kort og lang sigt.

Du kan kontakte udtagningskonsulenterne på udtagning@vkst.dk med følgende oplysninger:

• Navn, telefonnummer, mailadresse, adresse og CVR-nummer
• Hvad du ønsker at få hjælp til:
  • et besøg for at se et muligt minivådområde
  • har arealer, der kan indgå i omlægningsplaner til vådområde, lavbund, jordfordeling eller lignende
  • har interesse i tilskudsmuligheder for skovrejsning
  • rådgivning om jord, der allerede er udlagt i omlægningsplanen
• Gerne et kort over det relevante areal, hvis muligt – det hjælper os i sagsbehandlingen.

Så kan vi sammen finde ud af, hvilke muligheder der er bedst for dig og for din bedrift.

Tidsplan for omlægningsplanerne