Ny kvælstofaftale: Hårde krav med alt for kort varsel
16. februar 2026Efter lange forhandlinger blev politikerne på Christiansborg enige om en ny model for regulering af kvælstofudledning tilbage i december. Aftalen får konsekvenser allerede fra næste dyrkningssæson.
I VKST hører vi frustrationerne. Og vi forstår dem godt.
For reguleringen rammer ikke ens. Nogle kalder det et regulært kvælstof-lotteri. Kravene varierer meget fra vandopland til vandopland og endda også fra mark til mark.
Bygger på et kort, der ikke kan stå alene
Reguleringen tager udgangspunkt i det såkaldte retentionskort. Problemet er, at selv GEUS* understreger, at retentionskortet ikke er en facitliste, men et beslutningsstøtteværktøj. Det kan ikke stå alene uden en bredere faglig kontekst.
Den kontekst mangler.
Alligevel bliver retentionskortet nu brugt som en del af reguleringsværktøjet – med store konsekvenser for den enkelte bedrift.
Vores politiske afdeling er derfor i gang med at gennemgå hele grundlaget for de krav, der er til det østdanske landbrug, og som kommer til udtryk i vandplanerne. Der er mange ting, vi sætter spørgsmålstegn ved. Vi ser fx markante forskelle i reduktionskravene mellem de oplande, hvor man faktisk har målt på kvælstof, og de oplande, hvor man ikke har. Det rejser nogle helt grundlæggende spørgsmål om rimeligheden i de krav, der ligger bag reguleringen.
Hård regulering på kort tid
Bestyrelsesformand i VKST, Torben Hansen, lægger ikke skjul på alvoren:
– Det bliver en hård regulering, især på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Samtidig bliver implementeringen ikke ens for alle. Nogle steder vil reguleringen svare til en kvote, der svarer til vårbyg med efterafgrøder på hele arealet.
Det er store indgreb i driften, og det sker med meget kort varsel. Kollektive virkemidler som minivådområder og vådområder er med til at reducere kvælstof og sænke reduktionskravene, men:
– Det er paradoksalt, at vi bliver tvundet ind i en regulering, når tidsplanen fra den grønne trepart rykkes frem, og politikerne samtidig har brugt næsten to år på at beslutte en kvælstofregulering. Og så er de ikke engang færdige med den, siger Torben Hansen og fortsætter:
– Tidsfaktoren er et problem. Vi har ufattelig kort tid at arbejde med, og det vil skabe nogle åbenlyse problemer og flaskehalse ude i kommunerne. Allerede nu tør jeg godt forudsige, at kommunerne ikke har kapacitet til at sagsbehandle inden for tidsrammen. Men det er landmanden, der bliver straffet, og det er dybt urimeligt.
Der er blevet hastet en trepart igennem. Kompensationen, som skal hjælpe landmændene, er både kompliceret og usikker – og satserne er ikke engang fastlagt endnu. Alligevel rammer kravene allerede fra næste dyrkningssæson.
Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Der er brug for mere tid.
Vores budskab til politikkerne
I VKST er vi helt med på, at der skal findes løsninger. Men de skal være fagligt funderede.
– Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at løse problemerne uden for dyrkningsfladen. Skovrejsning, der kun giver 15 kg N pr. ha., flytter ganske enkelt for lidt. Men vådområder og minivådområder er effektive kollektive virkemidler. Minivådområder renser 500 kg N pr. hektar og er altså næsten 35 gange mere effektiv end skov. Det er her, vi kan flytte mest på færrest mulige hektar, tilføjer Torben Hansen og fortsætter:
– Vi er nødt til at vise politikerne, at vi kan, vil og gør noget selv. Vi kan ikke gøre alt, men vi kan gøre noget.
Derfor arbejder vi i VKST tæt sammen med Landbrug & Fødevarer for at få en bedre og mere retvisende kvælstofregulering. En model, der ikke alene bygger på retentionskortet.
– Når vi går til politikerne, er budskabet kort og klart: Reguleringen er vanvittig høj flere steder, kompensationen er endnu ikke på plads, og vi har brug for mere tid, hvis vi skal kunne levere, afslutter Torben Hansen.
For hvis opbakningen fra landmændene smuldrer, så får politikerne ikke det, de går og drømmer om.
I VKST arbejder vi videre – både fagligt og politisk.
Hvad skal du gøre nu?
Først og fremmest: Tag fat i din planteavlskonsulent, så I får overblik over, hvad reguleringen konkret betyder for din bedrift.
Der kan være gode muligheder i kollektive virkemidler på dine arealer, så det er vigtigt, at du ser på, om der kan etableres minivådområder og vådområder. Tag fat i en udtagningskonsulent, så de kan se på din ejendom – det er gratis.
* GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) er den nationale geologiske forskningsinstitution, der sammen med forskere fra Aarhus Universitet står for at udvikle og opdatere retentionskortet. Kortet viser, hvor meget kvælstof, der naturligt tilbageholdes eller omdannes, før det når kystvandet.
