Prepping på bedriften: Sådan styrker du gårdens nødberedskab

8. december 2025

Hvis strømmen går, eller vandet svigter, kan det hurtigt blive kritisk – både for dyrene og for driften. Derfor er det vigtigt, at du har styr på nødberedskabet på din gård. Med lidt forberedelse kan mange problemer løses, før de bliver alvorlige. Her får du konkrete råd til, hvordan du kan styrke robustheden på din bedrift:

# Strømsvigt

Strøm er fundamentet for mange funktioner i staldene: Ventilation, foderanlæg, lys og overvågning kan ikke køre uden. Derfor bør du have en plan for, hvordan driften kan fortsætte, hvis strømmen forsvinder.

Nødgenerator

En nødgenerator kan redde dig i kritiske situationer. Overvej derfor:

  • Hvor længe skal den kunne holde driften i gang?
  • Hvor meget brændstof skal du have på lager?

En generator på omkring 60 kW koster ca. 60.000 kr., men installationen løber ofte op i 20–30.000 kr. Kontakt altid en autoriseret elektriker, så du får et konkret tilbud og rådgivning om, hvad der passer til netop din bedrift.

Alternative ventilationsløsninger

Hvis strømmen forsvinder, skal dyrene stadig have frisk luft. Overvej derfor:

  • Kan du bruge døre og vinduer til nødventilation?
  • Er der rutiner for hurtig udluftning, hvis mekanisk ventilation svigter?

Lys og orientering i mørket

Staldene skal kunne tilses, selv i mørke:

  • Hav lommelygter og pandelamper i god kvalitet.
  • Hav et lager af batterier, så udstyret altid kan bruges.

# Manglende vandforsyning

Dyrene kan leve i længere tid uden foder, hvis de får vand. Derfor er alternative vandkilder en vigtig del af nødberedskabet.

Buffertanke og nødløsninger

Du bør undersøge:

  • Har du en buffertank stående?
  • Kan du etablere ekstra vandreserver, fx en jordtank eller et anlæg i forbindelse med større markdræn?

Vandboring som alternativ

En permanent vandboring kan både fungere som nødbackup og reducere de løbende driftsudgifter til vand.

  • En typisk vandboring koster omkring 150.000 – 200.000 kr.
  • Husk, at der skal afsættes tid til myndighedsbehandling inden etablering. Hvis det er med i dine overvejelser, er det derfor vigtigt, at du starter processen allerede nu.

Samarbejde med naboer

Naboer med husdyrproduktion kan være en vigtig ressource:

  • Måske har de en ubrugt vandboring i området, som kan fungere som fælles nødløsning?
  • Overvej, hvordan vand skal transporteres – kræver det tankvogn?
  • Hvilken pumpe bør stå klar på lageret?

Selv 4 timers vandforsyning om dagen kan være nok til at opretholde basal drift, hvis man samarbejder og deler ressourcer.

# Større varelager

At have ekstra på lager kan spare dig for mange problemer, når forsyningen driller:

  • Overvej om dit nuværende varelager skal udvides – fx flere patroner til boltpistolen.
  • Et ekstra lager af mineraler og andre råvarer – fx til yderligere 14 dages forbrug.

Øvelser og træning af beredskabet

En nødplan er kun effektiv, hvis den virker i praksis. Derfor bør du og dine medarbejdere gennemføre faste øvelser:

  • Test nødplanen ved at afbryde strømmen og starte generatoren.
  • Lad hele staldsystemet køre et par timer på nødstrøm for at sikre, at alt fungerer.
  • Undgå at gennemføre testen på travle dage – fx ikke en fredag.

Hvis alle på bedriften ved, hvad de skal, vil risikoen for at overse vigtige funktioner mindskes. Der bør altid aftales to personer til samme opgave: En primær person og en stand-in i tilfældet af primærpersonen ikke er på arbejde den dag. Hele teamet skal kende til beredskabsplanen.

Regelmæssige øvelser giver ro i maven og sikrer, at både ejere og medarbejdere ved præcis, hvad de skal gøre, hvis krisen rammer.

Husk: Forberedelse er nøglen til modstandsdygtighed – og selv små tiltag kan gøre en stor forskel, hvis situationen en dag opstår.

______

Kontakt Jette Sandager, ledelses- og grisekonsulent, hvis du har brug for sparring på dit nødberedskab.

📞 Jette Sandager, tlf. 2170 2552 eller mail jas@vkst.dk

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*