Regler for mødding: Har du styr på opbevaringen?

8. juni 2026

Hvis ikke reglerne for gødningsopbevaring er på plads, kan det give problemer ved de kommunale miljøtilsyn.

Her får du overblik over, hvordan du opbevarer og holder styr på møddingen.

Reglerne gælder uanset, om du har grise, køer eller heste. De skal både forhindre udsivning af næringsstoffer fra gødningen til jord, vandløb og grundvand og samtidig mindske ammoniakfordampning.

1. Størrelsen på møddingen

Møddingen eller containeren skal være så stor, at der er plads til at opbevare gødningen i mindst seks måneder. Alternativt kan du indgå en skriftlig aftale med en godkendt transportør om afhentning af gødning. Men det er ofte en dyr løsning.

En kapacitetsberegning kan afklare, hvor stor møddingen skal være. Den tager typisk udgangspunkt i halm som strøelse, så bruger du fx spåner eller træpiller, vil pladsbehovet ofte være mindre.

Samtidig er det vigtigt at tage udgangspunkt i din egen praksis: Hvor meget muger du ud i hverdagen? Det er vigtigt at være realistisk, da det kan betyde behov for lidt ekstra kapacitet.

2. Type af mødding

Du kan enten vælge en møddingsplads eller en container. Valget har betydning for både indretning og krav.

  • Møddingsplads (med eller uden sidemure):
    Kræver afløb til en opsamlingsbeholder. Hvis du vælger en mødding med et stort overfladeareal eller med randzone, skal opsamlingsbeholderen tilsvarende være større, da den også skal kunne opsamle regnvand og øvrig væske fra pladsen/randzonen.
    Hvis du i stedet vælger at lave lidt højere sidemure, kan møddingens grundareal reduceres (stadig med samme volumen af møddingen), og tilsvarende kan der etableres en mindre opsamlingsbeholder.
  • Container-mødding:
    Hvis du etablerer en container, skal den være tæt, korrosionsbeskyttet og have en bagklap med en gummipakning, så der ikke kan løbe væske ud. Containeren bør stå på en betonplads eller tilsvarende stabilt underlag. Den må ikke graves ned i jorden, da der er risiko for tæring og derved udsivning af næringsstoffer.

3. Overdækning er et krav

Uanset hvilken type opbevaringsløsning du vælger, skal møget overdækkes med presenning eller andet vandfast materiale. Det gælder også, selvom du tilfører gødning dagligt.

Nogle kommuner accepterer en presenning, som rulles ud oven på møddingens sidemure, og andre accepterer, at møddingens overdækning er åben i den side, hvor der fyldes på (ligesom på en ensilagestak). Men som udgangspunkt er kravet i lovgivningen, at hele møddingen skal være overdækket, så ammoniakfordampningen fra gødningen minimeres.

Selv hvis du har et gødningshus – dvs. en møddingsplads med fast tag – vil der stadig være krav om overdækning af selve gødningen.

4. Placering af møddingen

Når du placerer møddingen, skal du være opmærksom på afstandskravene:

  • 50 m til nabobeboelse
  • 30 m til naboskel
  • 15 m til eget stuehus
  • 15 m til søer og vandløb

Derudover kan der være krav i forhold til naturområder. I nogle tilfælde kan der søges dispensation.

Placeringen skal også fungere i hverdagen: Den skal være let at komme til – både når du kører til og fra, og når den skal tømmes. Samtidig kræver kommunen, at den etableres i tilknytning til eksisterende bygninger, da der ikke ønskes spredt bebyggelse i det åbne land.

Har du styr på din mødding?

Er du i tvivl om regler, dimensionering eller den bedste løsning på din bedrift, kan det betale sig at få det gennemgået. Vi hjælper gerne med både indretning, beregninger og dialog med kommunen.

📞 Kontakt vores miljøkonsulenter. Find kontaktinfo her.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

12. maj 2026

Vårbyg, hvede og brakmarker: Det skal du have fokus på lige nu

Planteavl

21. april 2026

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

VKST

6. maj 2026

Ansøgninger til minivådområder tager fart

Strategi & Ledelse

7. maj 2026

Ferietid kræver forberedelse: Sådan sikrer du ro i driften i ferieperioden

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?

Udfyld formularen og kom med på listen:

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn
Adresse
Søge eller udleje?

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*