Pas på dig selv og hinanden, når høsten ruller

25. juni 2025

Når høsten starter, bliver det en ekstra travl tid. Kombinationen af travlhed, lange dage, høstmedhjælpere udefra og store, tunge maskiner kan være en farlig kombination. Derfor er høsten én af de perioder, hvor der ofte sker mange ulykker i landbruget.

Her får du en række gode råd til, hvordan du kan minimere risikoen for ulykker.

Før høsten

  • Lav klare regler for kørsel og færdsel
    Det kan være en god idé at gennemgå kørselsvejene, så alle er klar over, hvor der er dårligt udsyn, f.eks. omkring hjørner på bygninger eller ved udkørsler. Måske er der nogle træer eller buske, som skal beskæres, så udsynet bliver bedre? Det gør en stor forskel. I kan også aftale særlige kørselsretninger og eventuelt opfriske reglerne for vigepligt.
  • Tjek pulverslukkeren
    Hvis der har været eller er tørke, øges risikoen for markbrande betydeligt. Der skal ikke mere end en lille gnist til at sætte ild til en mark eller maskine. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at der er en pulverslukker i både traktorer og mejetærskere. En pulverslukker i en mejetærsker eller i en traktor udsættes for en del rysteture i sin levetid, og derfor skal de udskiftes hyppigt. Man anbefaler, at en almindelig pulverslukker udskiftes minimum hvert 5. år.
  • Sikkerhedsanordninger må ikke demonteres
    Mange maskiner er udstyret med en sikkerhedsanordning, som fx en sædekontakt, der afbryder strømmen til skærebordet. Sikkerhedsanordningerne skal minimere risikoen for ulykker og må aldrig slås fra eller demonteres.
  • Snak sammen – hvad gør I, hvis uheldet sker?
    Det er en god idé inden høst at snakke om, hvad I gør, hvis ulykken er ude. Alle skal have genopfrisket den basale viden om førstehjælp som fx genoplivning ved hjertestop eller standsning af blødninger. Lav en liste med telefonnumre til medhjælpernes pårørende, så I let kan kontakte dem, hvis uheldet er ude. Og husk: hellere ring 112 én gang for meget, end én gang for lidt.

Under høsten

  • Bliv set og hørt
    Når du går på arbejdsarealerne, så sørg for, at dem i maskinerne ved, at du færdes til fods. Du skal være sikker på, at de har set dig, så giv et vink og sikre dig, at de hilser tilbage, eller ring til dem og sig, at du færdes til fods. Tag en refleksvest på eller sørg for arbejdstøj med reflekser, når du går rundt i skumringen eller om natten – det kan være meget svært at se hinanden, selv tidligt på aftenen.
  • Sluk og tag nøglen med dig
    Sluk motoren og tag nøglen med dig, når du går ned fra traktoren eller mejetærskeren, og vær sikker på, at den er bremset forsvarligt. Gå aldrig ind under et hævet skærebord eller andre hydraulisk hævede redskaber, medmindre der er en mekanisk sikring, der forhindrer, at redskabet kan sænke sig.
  • Husk pauserne – også selvom du er presset
    Når du er træt og sulten, mister du nemmere overblikket og koncentrationen og overser lettere ting eller personer. Så husk at holde en pause, få noget at spise og drikke – også selvom der er travlt. Husk også 11-timers reglen: Dine medarbejdere skal have mindst 11 timers hvile. Det vil mindske fejl og ulykker, når det altid er veludhvilede medarbejdere, der sidder på mejetærskeren eller kører kornvognen.
  • Pas på børnene!
    Høsten er hyggelig, og maskinerne er spændende – ikke mindst for børn. Men tag jeres forholdsregler, hvis der er børn på ejendommen. Pas ekstra på, når du kører. Børn er endnu sværere at se, og de bevæger sig hurtigt og uforudsigeligt. Og sørg for, at de er langt væk fra maskiner, der kører!

APV’en er dit vigtigste værktøj til en sikker og ansvarlig høst

Mange glemmer det midt i den travle hverdag, men din APV (ArbejdsPladsVurdering) er faktisk et af de bedste redskaber, du har, til at holde styr på sikkerheden.

APV’en er ikke kun noget, der skal udfyldes for at overholde loven: Det er også et redskab til at skabe en tryg og sikker arbejdsplads – især i landbruget, som er en særlig udsat branche med store maskiner, tunge dyr, farlige kemikalier og i perioder lange, travle arbejdsdage.

Husk på:

  • En APV er lovpligtig, hvis du har ansatte – også sæsonarbejdere.
  • APV’en skal være skriftlig og opdateres mindst hvert tredje år. Den skal kunne fremvises, når Arbejdstilsynet kommer på besøg.
  • Det er lovpligtigt at afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse med dine ansatte.

Det lyder måske tungt, men vi hjælper dig gerne med det hele – lige fra tjek af maskiner til overblik over, hvad du skal have styr på, hvis Arbejdstilsynet kigger forbi.

Har du styr på sikkerheden?

Er du i tvivl om, hvorvidt sikkerheden er i orden på din bedrift? Så kontakt konsulent Jette Sandager, som kan hjælpe med en gennemgang af jeres høstberedskab, så du kan gå høsten i møde med ro i maven.

📞 Jette Sandager: tlf. 2170 2552 / jas@vkst.dk

Rigtig god og sikker høst til alle!

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Planteavl

28. april 2025

Skulpesnudebillerne er overalt lige nu

Politik

30. april 2025

Det er bedre at være flagermus eller salamander end landmand

Økonomi

29. april 2025

Sådan dækker forsikringen ved tyveri fra kemikalierummet

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.