VKST får myndighederne til at ændre praksis – og sikrer ung landmand over 700.000 kr.
15. december 2025Da en ung landmand pludselig stod til at miste over 700.000 kroner i etableringsstøtte, fordi hans gård havde et “forkert” postnummer, tog VKST kampen op med myndighederne. Resultatet? En godkendt ansøgning og vigtigst af alt: en ændret praksis, der fremover forhindrer, at andre landmænd havner i samme situation.
Et høringsbrev, der fik alarmklokkerne til at ringe
Midt i høsten modtog en af de unge landmænd, som VKST har hjulpet med at søge etableringsstøtte, et høringsbrev. Her lød beskeden, at hans landbrugsproduktion ikke lå i et landdistrikt – alene baseret på, at gårdens adresse havde postnummer i en større by.
– Det er uhensigtsmæssigt, hvis myndighederne alene ser på postnummeret uden at tage højde for forholdene på den konkrete bedrift, forklarer Alexander Bidstrup Lassen, økonomirådgiver i VKST.
Ifølge vejledningen må etableringsstøtte kun gives, hvis landbrugsproduktionen ligger i et landdistrikt, der er defineret som en by med under 45.000 indbyggere. Men når en lille landsby tilfældigvis har samme postnummer som en større by, rammer praksis helt ved siden af.
– Hvis man bor på den ene side af kommuneskiltet, kan man få 700.000 kroner i støtte – og på den anden side kan man ikke. Men jorden koster det samme, og man får det samme for kornet. Det er ikke hensigtsmæssigt, understreger Alexander.
Ung landmand stod til at miste 729.000 kroner
Den unge landmand fortæller selv, at processen har været både forvirrende og frustrerende. Efter ansøgningsfristen blev vejledningen præciseret, så postnumre med over 45.000 indbyggere ikke kunne betragtes som landdistrikter:
– Da jeg søgte, stod det ingen steder, at mit landbrug ikke måtte ligge i et område med mere end 45.000 indbyggere. Men efter ansøgningsfristen ændrede de pludselig i vejledningen, så postnumre med over 45.000 indbyggere ikke kan betragtes som landdistrikter.
Og da ansøgningen så alligevel senere blev godkendt, blev han ikke mindre forvirret:
– Det giver mig en følelse af, at dem, der sidder og sagsbehandler, måske heller ikke helt selv har forstået, hvordan vejledningen skal tolkes. Og så skal man som ansøger pludselig til at dokumentere noget, som den første vejledning faktisk gav ret til. Hvis man ikke håndhæver det, der står, hvad pokker er det så, vi skal rette os efter?, fortæller den unge landmand og fortsætter:
– Og hvordan kan man overhovedet rent juridisk gå ind og ændre i vilkårene efter ansøgningsfristen – og tolke, at postnumre med over 45.000 indbyggere ikke kan have landdistrikter? Jeg er glad for, at jeg har haft VKST med ind over. Men høringsbrevet forsinkede reelt processen, og havde jeg ikke haft VKST til at hjælpe mig, ville jeg selv have skullet bruge betydelige ressourcer eller gøre brug af anden juridisk bistand.
VKST tog sagen videre – helt til ministeriet
I stedet for blot at løse den konkrete sag tog VKST skridtet videre og rettede henvendelse til Landbrug & Fødevarer. Målet var at finde en løsning, der kunne komme hele erhvervet til gavn.
Via Landbrug & Fødevarer blev sagen løftet til Ministeriet for Grøn Trepart. Her hører Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø under, som har ansvaret for etableringsstøtten. Efter en længere dialog med ministeriet kom der endelig et gennembrud.
Ministeriet anerkendte problemstillingen og meldte tilbage, at vejledningen bliver præciseret i næste ansøgningsrunde. Samtidig fik den unge landmand sin sag godkendt, og tilsagnet kom i hus.
Bestyrelsen: “Det er godt, at vi fik stoppet den praksis nu”
Sagen får også VKST’s bestyrelse til at reagere. Sara Jul Sørensen, næstformand i VKST, peger på, at sagen rammer ned i noget helt grundlæggende:
– Det her er et godt eksempel på, hvorfor vi som rådgivningsvirksomhed skal reagere, når noget ikke giver mening. Det er helt afgørende, at unge landmænd ikke bliver vurderet ud fra et postnummer i stedet for virkeligheden. Vi kan simpelthen ikke have, at bureaukratiske uhensigtsmæssigheder spænder ben for den næste generation af landmænd.
Hun peger på, at VKST’s indsats fik stoppet en praksis, som ellers kunne have ramt mange:
– Det her viser, hvor vigtigt det er, at regler og vejledninger bliver tjekket, inden de rammer landmændene. Vi skal som erhverv kunne have tillid til, at myndighederne behandler alle sager ud fra retfærdige og klare retningslinjer, der giver forudsigelighed i hele erhvervet.
VKST tager kampen – også næste gang
For Alexander Bidstrup Lassen var sagen principiel:
– Vi skal kunne bruge vores sunde fornuft – også i sagsbehandlingen. Og når noget er helt skævt, går vi videre. Denne sag viser, at det nytter.
Samtidig har vi i VKST også fokus på de meget lange sagsbehandlingstider for udbetaling af etableringsstøtte. Unge landmænd får tilsagn længe før pengene udbetales – i nogle tilfælde mere end halvandet år efter ansøgningen. Det skaber likviditetsudfordringer og betyder også, at opretholdelseskravet reelt kan løbe i op mod fem år fra ansøgningstidspunktet, og ikke blot de tre år som kræves ifølge bekendtgørelsen.
– Det giver ikke mening, hvis støtten skal være til reel gavn for nyetablerede landmænd. Det er en problematik, vi vil følge tæt, afslutter Alexander.
________
Har du selv en ansøgning eller et spørgsmål, hvor du er i tvivl?
Så er du altid velkommen til at tage fat i VKST – vi står klar til at hjælpe dig hele vejen.
