Nyt samarbejde skal styrke kvægrådgivningen i Danmark

1. marts 2022

Forpligtende og tæt samarbejde mellem kvægbrugets store spillere skal løfte kvægrådgivningen i Danmark.

KO-VIDEN – det er navnet på et nyt rådgivningssamarbejde, som skal styrke kvægrådgivningen i Danmark og dermed dansk kvægbrug. Parterne, som netop har underskrevet kontrakt om et samarbejde, er KvægXperten, LandboNord, VKST, Velas, Sagro, Syddansk Kvæg, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark og SEGES Innovation.

Samarbejdet indebærer bl.a., at parterne forpligter sig til at bidrage med både viden, menneskelige ressourcer og økonomi – eksempelvis i forbindelse med udviklingsprojekter og ekspertgrupper.

Et af de første konkrete tiltag bliver at nedsætte ekspertgrupper indenfor en række fagområder – eksempelvis kalveområdet.  Ekspertgrupperne tager fat i den nyeste viden fra både ind- og udland og sikrer, at rådgiverne har den med ud til landmændene. Ydermere skal grupperne sørge for, at aktuelle problemstillinger tages med i forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Hurtigere flow af viden og erfaring på tværs

Formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, lægger ikke skjul på, at han er begejstret for KO-VIDEN.

-Med et tættere og gensidigt forpligtende samarbejde sikrer vi et hurtigere flow af viden og erfaring på tværs af rådgivningen. Det, at kompetencer lægges sammen, vil skabe synergi og styrke udviklingen af både rådgivningen, rådgivningsprodukter og af værktøjer til kvæglandmændene, forklarer Christian Lund.

Endnu skarpere rådgivere

Også formand for VikingDanmark, Anders Levring, ser frem til samarbejdet:

-I Viking vil vi gerne bidrage til, at viden hurtigst muligt bliver delt og dermed giver værdi for kvægbrugeren. Med et tæt samarbejde i KO-VIDEN skaber vi rammer og rum til udvikling af endnu skarpere rådgivere – til gavn for hele branchen, forklarer Anders Levring.

Effektiv implementering på bedrifterne

Blandt de deltagende DLBR-virksomheder glæder formand for faggruppe kvæg i SAGRO, Kristian Gade sig også over det nye samarbejde, og han ser frem til en konstellation, hvor rådgivningen står endnu tættere sammen om udvikling og vidensdeling.

-For mig at se, er det helt nødvendigt i denne tid, hvor vilkårene for kvægbruget er så hastigt under forandring, lyder det fra Kristian Gade.

Rådgivningschef i LandboNord Merete Lehmann Andersen siger:

Et styrket netværk og sparring på tværs vil være med til at udnytte alle de kompetencer, vi har til at styrke landmandens bundlinje

-Vi ser frem til et styrket samarbejde på tværs af vores kvægrådgivninger, hvor et styrket netværk og sparring på tværs vil være med til at udnytte alle de kompetencer, vi har til at styrke landmandens bundlinje og sikre, at rådgiverne altid er opdateret med nyeste viden.

Hun bakkes op af formand Nis Hjort i Velas.

-Med et tættere samarbejde opnår vi ikke bare en fagligt styrket rådgivning, men sikrer også en hurtigere og mere effektiv implementering af ny viden og redskaber ude på bedrifterne, forklarer Nis Hjort.

Formanden for rådgivningen i Fjordland, gårdejer Lars Kristensen, der er repræsenteret via KvægXperten, kommenterer, at det er dejligt, at vore kvægrådgivninger har fundet sammen, og nu vil udvikle i flok omkring specialistviden og nye udviklingsprodukter, som kommer os alle til gavn.

Den enkelte kvægbruger skal fortsat tage fat i sin sædvanlige rådgiver. Men i kraft af KO-VIDEN sikres det, at rådgiveren er helt opdateret på den nyeste viden og værktøjer inden for sit område. Og han eller hun vil samtidigt have et netværk af specialister at trække på og evt. inddrage i rådgivningen.

KO-VIDEN har til formål at sikre

  • Hurtigere og mere målrettet udvikling af nye løsninger, der skaber merværdi for kvægproducenterne
  • Hurtigere implementering af ny viden og nye løsninger
  • Fagligt opdaterede og specialiserede rådgivere igennem vidensdeling
  • Tiltrækning, fastholdelse og oplæring af nye rådgivere

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*