Ompløjning af kløvergræs i foråret

Om hvordan du optimerer kvikbekæmpelse og kvælstoffrigivelse til den efterfølgende afgrøde

Af økologikonsulent Emma Skov

Harvning før ompløjning giver et lille merudbytte på sandjord
Kløvergræs er en god forfrugt til vårkorn, som – alt efter kvaliteten af kløvergræsmarken – kan frigive over 100 kg N/ha til den efterfølgende afgrøde. Men især ved vårbyg, som skal have tilgængeligt kvælstof tidligt, kan timingen drille, og det er ikke sikkert, at vårbyggen udnytter potentialet. Derfor er det fristende at køre ud og harve før pløjning, for at sætte mineraliseringen i gang. Men virker det egentlig? Det har de økologiske landsforsøg i 2023, 2024 og 2025 svaret på.

Resultaterne fra 3 års Landsforsøg viser, at der på sandjord (JB 1, 3 og 4) er merudbytter på 6-14 % at hente, mens der på lerjord (JB 6 og 7) ikke var merudbytte i vårbyg efter hverken tallerken- eller stubharvning før ompløjning af kløvergræs i forhold til ingen jordbearbejdning før pløjning.

Figur 1. Der var signifikant merudbytte ved tidlig harvning med begge typer af harve før ompløjning af kløvergræs på sandjord i gennemsnit over de 3 forsøgsår.

Det højeste merudbytte i forsøgene er opnået på sandjord ved tidlig tallerkenharvning i februar/marts. Det har gennemsnitligt givet et merudbytte på +4,5 hkg/ha. Hvis man får ca. 200 kr./hkg for vårbyg, giver det et merudbytte på 900 kr./ha. Fratrukket omkostning til harvning (i alt ca. 400 kr./ha) er nettoudbyttet altså 500 kr./ha. På lerjord har der ikke været signifikant merudbytte ved jordbearbejdning forud for ompløjning, og der er omkostning til harvning altså ren merudgift.

Kvikbekæmpelse skal i fremtiden ske om foråret…
…og vi kan lige så godt starte nu. Ompløjning af kløvergræs i efteråret giver stor udvaskningsrisiko. For at få fuld valuta for kløvergræssets bidrag til kvælstofforsyningen, og i lyset af den ny kvælstofregulering og indsatskravene fra Grøn Trepart, skal vi væk fra at kvikbekæmpe i efteråret. Det gælder i særdeleshed efter kløvergræs. Hvis du har marker, hvor der er bekæmpelsesbehov mod kvik, gælder det om at komme tidligt i gang, så du har god tid til at udsulte kvikrødderne.

Efter en relativt tør december og en januar, der efter prognoserne også lander til den tørre side, vil mange have mulighed for at komme i jorden tidligt. Har du marker, hvor der er kvik at bekæmpe, er vores anbefalinger:

• Fuld gennemskæring, fx med vingeskærsharve.
• Kvikrødderne trækkes umiddelbart efter op til overfladen med en tand- eller stubharve.
• Hvis det er tørvejr i omkring 14 dage – og endnu bedre: barfrost – kan udtørring af rødderne reducere kvikbestanden betydeligt.
• Alternativt kan sønderdeling af kvikrødderne med tallerkenharve hjælpe til med at udsulte dem.
• Når kvikken har max. 3-4 blade harves igen. Så bruger de mere energi, end de opbygger. Harv hellere lidt for tidligt end lidt for sent! Men selvfølgelig kun når jorden er farbar uden risiko for pakningsskader
• Slut af med en god pløjning inden såning af vårafgrøden. Kvikrødderne skal ned og ligge i bunden af plovfuren, for at du får dækket de udsultede rødder og får maksimal effekt for din indsats.

God arbejdslyst derude! Og tag endelig fat i din økologikonsulent, hvis der er noget du gerne vil drøfte nærmere, inden du går til kamp mod kvikken.