RapsTjek: Vi passer rapsen, mens du passer resten
11. august 2026Der er et stort udbyttepotentiale i en veletableret vinterraps, der er kommet godt igennem efteråret.
– Raps lykkes bedst, hvis der er en god rodudvikling, og vækstpunktet kan holdes tæt ved jordoverfladen i efteråret, fortæller planteavlskonsulent Andreas Eriksen, der er ansvarlig for RapsTjek (tidligere kaldet RapsVagt) og fortsætter:
– En god etablering af rapsen er fundamentet for et højt udbytte. Det er derfor vigtigt at holde godt øje med alle sine rapsmarker.
Giv rapsen en god start
Når rapsen er etableret, er der flere faktorer, som kan påvirke rapsen i løbet af efteråret. Fra fremspiring skal der holdes øje med rapsjordlopper og angreb fra snegle. Næsten samtidig skal der tages stilling til bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt. Specielt store mængder spildkorn kan i løbet af meget kort tid udkonkurrere de unge rapsplanter. Efterfølgende skal der tages stilling til vækstregulering og bekæmpelse at tokimbladet ukrudt. Endelig sidst på efteråret skal det vurderes, om der skal laves en afsluttende ukrudtsbekæmpelse i november måned.
– Husk, at det sjældent er de samme udfordringer, der klan true rapsen fra år til år, understreger Andreas Eriksen.
Har du først fået dine rapsmarker godt igennem efteråret, har du nogle marker, som har et stort potentiale – og den mest kritiske fase for rapsen er overstået.
Overser du noget i rapsen, når det går stærkt?
Med RapsTjek fører vores planteavlskonsulenter tilsyn med dine rapsmarker, mens du har travlt med at høste, så vintersæd og tage roer op. Vi besøger dine marker, og vi sender dig bagefter en anbefaling via sms eller mail omkring, hvad der skal foretages i rapsmarken.
Vi besøger dine marker fire gange i efteråret og har fokus på både etablering, ukrudt, skadedyr, svamp og vækstregulering.
Tilmeld dig nu
Vil du vide mere om RapsTjek? Så læs mere her og/eller kontakt planteavlskonsulent Andreas Eriksen på tlf. 2081 2725 eller ane@vkst.dk.
Sidste frist for tilmelding er d. 25. august 2026.
