Reducering af klimagas: Husk de nye regler om hyppig udslusning af gylle
31. august 2023Ifølge ny lovgivning skal der foretages hyppig udslusning af gylle i alle slagteristalde, når gyllehøjden er på 10 cm for at reducere metanudslippet i griseproduktionen.
Er du opmærksom på, at hyppig gylleudslusning nu er et lovkrav i mange grisestalde?
Fra 1. maj blev det pålagt som en lovmæssig forpligtelse at foretage regelmæssig udslusning i nye og eksisterende slagtegrisestalde samt i alle nye stalde til smågrise og sohold.
Gyllen skal udsluses, når dens højde når 10 cm i kummen. Dog, hvis dette sker inden for en uge, er det dog tilstrækkeligt at foretage udslusning hver syvende dag. Reglerne gælder uanset gulvtype i stalden – dog ikke stalde med gylleforsuring.
Det forklarer miljøkonsulent i VKST Piil Krogsgaard.
Også pligt til at føre logbog over udslusningen
Ifølge Piil Krogsgaard er der ikke krav om hyppig udslusning i eksisterende so- og smågrisestalde – her gælder kravet om hyppig udslusning alene nye staldprojekter, som indsender ansøgning om miljøgodkendelse efter 1. maj. 2023.
Der er dog pligt til at føre logbog over, hvornår gylleudslusningen er foretaget, og gyllehøjden skal noteres. Logbogen kan enten være manuelt udfyldt eller elektronisk og skal opbevares i fem år og fremvises ved kommunale besøg.
Landbrug & Fødevarer Sektor For Gris har lavet nedenstående vejledning og forslag til logbog. Se artiklen her.
Systemer til hyppig udslusning
I artiklen er der også forslag til, hvilke udslusningssystemer der kan bruges til at få gyllen ud af stalden.
De foreslår tre systemer:
Du kan læse hele artiklen om hyppig udslusning af gylle her.
Hvorfor skal jeg foretage hyppig udslusning?
Kravet om hyppig gylleudslusning kommer på baggrund af Landbrugsaftalen fra 2021, og lovkravet skal være med til at reducere udslippet af klimagas i den danske griseproduktion.
Formålet med hyppig udslusning er at få flyttet gyllen hurtigst muligt ud fra den varme stald til de mere kølige lagringsforhold i gyllebeholderen eller til biogasanlægget. Metan, som er en kraftig klimagas, dannes nemlig i en stor mængde i gyllen under de varme staldforhold.
Har du spørgsmål til gylleudslusning, så kontakt enten miljøkonsulent Piil Krogsgaard på telefon 4040 5523 eller bygningskonsulent Kenneth Poulsen på telefon 2492 1854, der begge er specialister på området.