Regionsvalg 2021: Det har betydning for dig som landmand

3. november 2021

Med kommunalvalget høj på dagsordenen, når vi går til stemmeurnerne den 16. november drukner regionsvalget lidt i medierne. Men også som landmand er der al mulig grund til at gøre sin indflydelse gældende, for regionerne har ansvaret for en del af indsatsen for grundvandsbeskyttelse.

Region Sjælland har lavet en plan for opsporing af punktkildeforening med pesticider. Det sker efter, at regionen har fundet og i mange tilfælde renset forurenet jord fra fx renserier, autoværksteder og lignende.

Nu er turen kommet til landbruget, og det har fået Rolf Clausen og Jacob Jensen, der begge stiller op for Venstre til regionsrådsvalget for i Region Sjælland, til at sætte Gefion stævne med det vigtige budskab, at der skal arbejdet for mere klare prioriteringer på grundvandsområdet i regionen.

Formandskandidat: Der er brug for prioriteringer

Baggrunden for indsatsen i Region Sjælland er, at der er fundet ulovlige, gamle pesticider i 23% af drikkevandsboringerne, heraf er 5% over kravværdien. Indenfor de grundvandsdannede oplande, findes der ca. 1.400 potentielle pesticidpunktkilder. Det er dem, Regionen vil prioritere i første omgang og undersøgelse. I samme ombæring analyserer Region Sjælland også efter forurening af nuværende, godkendte midler.

Jacob Jensen (V) er kandidat til regionsformand, og siger om indsatserne på grundvandsområdet:

-I stedet for at lede efter nye problemer, så skal vi sørge for, at de kendte forureninger bliver oprenset. Lige nu leder man efter forureninger med omfattende og dyre boringsprøver på en masse landbrugsejendomme, men jeg så hellere, at man prioriterede oprensning af de kendte forureninger. Der er brug for en klar prioriteringer, lyder det fra Jacob Jensen. Og fra hans partifælle Rolf Clausen lyder det:

-Med de prioriteringer vi ser i Region Sjælland i øjeblikket, så viser det med al tydelighed, hvor vigtigt regionsrådsvalget er for landbruget. Store dele af pesticidstrategien udmøntes i regionen, og på den baggrund er det vigtigt, at man som landmand også gør sin indflydelse gældende, siger Rolf Clausen.

Det betyder regionen for landbruget

I forhold til grundvandsbeskyttelse er det registrering og oprensning af gamle forureninger, der er regionens ansvarsområde. Men i Region Sjælland er regionen også involveret i en bredere grundvandsbeskyttelse, som omfatter de grundvandsdannende oplande. Og det bekymrer Christian Lerche, der er bestyrelsesmedlem i Gefion:

-Vi kan ikke bakke op om tiltag, der alene bunder i et forsigtighedsprincip. Vi skal beskytte grundvandet, men det skal være fagligt velbegrundet, siger Christian Lerche om eventuelle indsatser i de grundvandsdannende oplande.

Udover den del af grundvandsbeskyttelsen, der handler om registrering og oprensning efter tidligere tiders forening fra fx industri, så har regionen også råstofindvinding som sit ansvarsområde.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)