Sådan får du unge ansatte godt fra start – og fastholder dem

26. marts 2025

En dårlig start for nye, unge medarbejdere øger risikoen for opsigelser, og der går længere tid, inden du får et godt og effektivt team. For at sikre en god start – både for dig og den nye medarbejder – kræver det en struktureret tilgang til ansættelse og oplæring. Samtidig er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer den unge generation, så de trives og bliver i din virksomhed.

Vores ledelsesrådgivere i VKST har stor erfaring med at hjælpe landmænd med at ansætte og indkøre unge medarbejdere, så de hurtigt bliver en værdifuld del af bedriften. Vi ved, at det ikke kun handler om at finde den rigtige kandidat – det handler også om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor generationer arbejder godt sammen.

Der er stor rift om de unge mennesker, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal du komme godt fra start. Her er nogle af de vigtigste punkter, du skal have styr på:

# Forstå den unge generation

For at kunne tiltrække og fastholde unge medarbejdere, er det vigtigt at forstå deres mindset. Det er en generation, som er vokset op i en tid med hurtige forandringer, digitalisering og feedback. De vil gerne arbejde, lære og udvikle sig – men de forventer også anerkendelse og mulighed for medindflydelse. De udfordrer traditionelle hierarkier og arbejdsformer, hvilket kan bidrage til innovation, men som også kræver en ledelse, der kan skabe klare rammer uden at dræne engagementet.

De vælger arbejdspladser med god ledelse, mulighed for personlig og faglig udvikling samt et stærkt socialt miljø. Det betyder, at det ikke kun handler om løn og arbejdsopgaver, men også om at skabe en kultur, hvor der tales pænt, hvor man hjælper hinanden, og hvor der er en følelse af fællesskab.

# Få styr på rollen og forventningerne

Inden du søger efter en ny medarbejder, skal du gøre dig klart, hvad jobbet indebærer. Hvilke opgaver skal løses? Hvilke kompetencer er nødvendige, og hvilke kan læres undervejs?

I VKST kan vi hjælpe med at udforme en skarp jobannonce, der tiltrækker de rette kandidater. Vi kan også rådgive dig om, hvilke krav du kan gå på kompromis med, og hvilke du ikke bør.

# En korrekt ansættelseskontrakt

En ansættelseskontrakt er lovpligtig, så den skal udfyldes korrekt. I VKST hjælper vi gerne med at gennemlæse eller udforme kontrakten, så den lever op til gældende regler og overenskomster. Det giver både dig og medarbejderen tryghed fra start.

# En god indkøring sikrer en god start

De første tre måneder er afgørende for, om den unge medarbejder trives og bliver i jobbet. En struktureret indkøringsplan sikrer, at medarbejderen får en god introduktion til arbejdspladsen og hurtigt bliver en del af holdet. I VKST kan vi hjælpe med at lave en god indkøringsplan.

# En klar oplæringsplan skaber sikkerhed

Med en oplæringsplan mindskes misforståelser om, hvad den nye medarbejder allerede kan, og hvad vedkommende skal lære. Det er vigtigt med dialog og gennemgang af oplæringsplanen med medarbejderen, så der er en gensidig forventningsafstemning. Det er også vigtigt, at du sætter tid af til oplæring og træning.

# Opfølgning er nøglen til fastholdelse

Selvom din nye medarbejder er kommet godt i gang, stopper arbejdet ikke her. Løbende opfølgning er vigtig for at sikre, at eventuelle udfordringer bliver løst i tide. Regelmæssige samtaler kan forhindre små problemer i at vokse sig store og kan være med til at skabe en stærk relation mellem dig og medarbejderen.

# Generationerne skal arbejde sammen

Det er vigtigt at skabe et arbejdsmiljø, hvor både unge og erfarne medarbejdere trives. De erfarne generationer er ofte mere tålmodige, arbejder efter faste procedurer og har behov for tryghed i rammerne. De unge generationer søger derimod hurtig udvikling, medbestemmelse og et stærkt fællesskab. Den gode arbejdsplads er den, der formår at kombinere disse styrker og skabe et miljø, hvor begge generationer kan lære af hinanden.

Hvis du ønsker sparring, så ræk ud til os

Vores ledelsesrådgivere i VKST arbejder hele tiden på at få unge mennesker ind i landbruget – og få dem til at blive der. Har du brug for sparring om ansættelse, indkøring eller oplæring af unge medarbejdere? Så tag fat i ledelseskonsulent, Jette Sandager, på tlf. 2170 2552 eller jas@vkst.dk

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)