Spildevand er også en vigtig del af kvælstofindsatsen
30. april 2025Mens landbruget står over for skærpede krav til at reducere udledningen af kvælstof, undrer mange sig over, at spildevand fra rensningsanlæg og overløb fortsat får lov til at løbe direkte ud i de danske fjorde og vandløb. Mange landmænd føler, at de bliver gjort til syndebukke i en kamp for vandmiljøet, som ellers burde være en fælles opgave.
– Vi oplever en stor frustration, når forurening fra spildevand og overløb fortsat bliver negligeret af myndighederne, fortæller Erik Hansen Blegmand, erhvervspolitisk konsulent i VKST, og fortsætter:
– Der er simpelthen en masse urenset spildevand derude, som myndighederne slet ikke har styr på. Og det bringer følelserne i kog blandt landmændene, for hvordan kan man kræve så meget af dem, når man samtidig ser gennem fingre med, at der kommer en masse spildevand ud i vores fjorde og vandløb?
Hvordan kan man kræve så meget af dem, når man samtidig ser gennem fingre med, at der kommer en masse spildevand ud i vores fjorde og vandløb?
Overløb med urenset spildevand, der løber direkte ud i vandmiljøet, sker i forbindelse med store regnskyl, hvor rensningsanlæggene og kloaknettet ikke kan håndtere de store mængder regnvand. Og i takt med, at der kommer flere og flere skybrud, stiger risikoen for overløb og dermed forurening af vandmiljøet.
VKST sætter fokus på problematikken
I VKST taler vi landmændenes sag, og vi kæmper for at sætte fokus på problematikken med spildevand. Vi har iværksat forskellige faglige undersøgelser, som giver os veldokumenterede data, der viser, hvorfor det er vigtigt at fokusere på en forbedret spildevandsrensning:
– Vi kan se, at landbrugets kvælstoftab primært sker i vinterhalvåret, hvor fjordene har høj vandudskiftning og hurtigt skyller næringsstofferne ud. Til gengæld er spildevandsbelastningen konstant hele året rundt, og derfor bliver den relativt mere betydningsfuld i sommermånederne, hvor algevækst og iltsvind typisk opstår, forklarer Erik Hansen Blegmand.
Det betyder, at en forbedret spildevandsrensning om sommeren vil være en effektiv vej til bedre vandmiljø samlet set.
Tilbage i 2018-2019 gik vi i VKST alle de sjællandske kommuner igennem for at skabe et overblik over, i hvor høj grad kommunerne havde styr på rensningen af spildevand. Og allerede her kunne vi dokumentere, at spildevandet i nogle kommuner ikke blev renset, men løb direkte ud i vandløbene. Derfra har vi løbende haft fokus på spildevandsproblematikken, og vi har bl.a. været med til at iværksætte en stor undersøgelse i Karrebæk Fjord, som SEGES har udarbejdet.
Data fra Karrebæk Fjord
SEGES’ undersøgelse af Karrebæk Fjord viser, at hvis man fordeler belastningen af kvælstof hen over året i fjorden, så sker landbrugets kvælstoftab hovedsageligt i vintermånederne. Det skyldes dels, at det regner meget om vinteren, og dels at der ikke er plantevækst til at optage kvælstoffet. Om foråret stiger plantevæksten, og samtidig falder regnmængderne, hvilket betyder, at vandet bevæger sig opad i stedet for at sive ned, og dermed er tabet af kvælstof fra landbruget markant lavere i den periode.
Til gengæld er udledningen af spildevand nogenlunde konstant hele året, fordi mennesker går på toilettet og skyller ud nogenlunde samme antal gange dagligt, uanset årstid. Det betyder, at selvom den samlede kvælstofbelastning måske er 70 % fra landbruget set over et helt år, kan spildevand udgøre en relativt større del af belastningen i sommermånederne – måske endda op mod 75% – fordi landbrugets bidrag falder markant i netop denne periode.
Vores arbejde med spildevand over årene for Karrebæk Fjord er blevet anerkendt af myndighederne og bliver nu indarbejdet som spildevandskrav i Vandplanerne.
– Vores dokumenterede analyser viser, at pilen ikke kun bør pege på landbruget. Vi skal selvfølgelig tage vores del – men vi kommer ikke i mål, hvis ikke myndighederne også tager deres, fortæller Erik.
Vi skal selvfølgelig tage vores del – men vi kommer ikke i mål, hvis ikke myndighederne også tager deres
Lige nu skal vi i gang med lignende undersøgelser i Roskilde Fjord, som er en af de mest spildevandsbelastede fjorde i Danmark. I VKST holder vi også løbende møder med kommunalpolitikerne i vores område, så vi hele tiden kan lægge pres, ligesom vi har indgivet klage over en kommunes håndtering af spildevand.
Alle skal bidrage – ikke kun landmændene
Ifølge Erik Hansen Blegmand er det svært at få præcise tal på, hvor meget kvælstof og fosfor der udledes fra overløb. Men problematikken med håndteringen af spildevand fylder meget i en tid, hvor landmændene mødes af skrappe kvælstofreguleringer.
– Landmændene føler, de bliver gjort til syndebukke, mens kommunerne og myndighederne slipper lettere. Hvorfor skal landmændene redegøre for hvert kilo kvælstof, når kommunerne stadig må udlede via overløb, uden at det får konsekvenser? siger han undrende.
Men Erik Hansen Blegmand understreger også, at ansvaret ikke kan skubbes væk fra landbruget:
– Der er nogle landmænd, som tror, at hvis bare vi fik styr på spildevandet, så ville kvælstofkravene mod landbruget forsvinde. Men sådan hænger det desværre ikke sammen. Uanset hvad vi måtte mene om spildevand – og som i øvrigt skal tages meget alvorligt – så er det politisk besluttet, at landbruget skal levere en stor del af kvælstofindsatsen, for landbruget bidrager også med meget kvælstof. De krav undgår vi ikke. Men hvis vi vil undgå endnu flere eller strengere krav, så skal vi i gang med de løsninger, der virker for kvælstofreduktion i landbruget nu, såsom minivådområder.
Der er nogle landmænd, som tror, at hvis bare vi fik styr på spildevandet, så ville kvælstofkravene mod landbruget forsvinde. Men sådan hænger det desværre ikke sammen. De krav undgår vi ikke
Men selvom ansvaret ikke kan flyttes væk fra landbruget, er det ifølge Erik uforståeligt, hvorfor myndighederne kun stiller skarpe krav til den ene part:
– Kommunerne skal også stå på mål for det, de bidrager med. Der er otte kommuner i Danmark, der slet ikke har overløb – men det betyder jo så omvendt, at 90 kommuner har overløb. Nogle af dem har rigtigt meget. Vi kommer ikke i mål, hvis vi ikke får myndighederne til også at tage ansvar for deres del, afslutter Erik.
