Status på den nye kvælstofregulering

Prognose for kvælstofkvote er nu tilgængelig for hver enkelt bedrift

Af afdelingsleder Carsten Hvelplund Jensen, caj@vkst.dk, tlf. 2381 3881

Som de fleste nok ved, træder der en ny kvælstofregulering i kraft i 2027. Der har været skrevet og talt rigtig meget om det, det seneste halve år. Vi skal alle sætte os ind i nye begreber som kvælstofretention og vandoplande samt forskellen mellem udvaskning af kvælstof og udledning af kvælstof.

Det er reduktion af udledningen af kvælstof til de indre danske farvande, det her handler om. Udledning af kvælstof afhænger af en lang række forhold. Det kan f.eks. være:

• Mængden af gødning der anvendes
• Sædskiftet og andel af marker der ligger urørte
• Jordbehandlingstidspunkt
• Nedbørsmængder helt lokalt
• Kvælstofretentionen i jorden

Kvælstofretention er en beregnet størrelse, der fortæller, hvor stor andelen er af det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, og til det udledes i drænet og løber ud i f.eks. fjorden. Det er en procentandel der er beregnet for alle arealer i hele landet og kan variere meget inden for samme bedrift.

Alle vandoplande (arealer der har afstrømning til f.eks. Indre Isefjord, Køge bugt, Kattegat osv.) får en udledningskvote (hvad kan fjorden tåle). Kort tid før jul blev der indgået en politisk aftale, der fastlægger, hvordan udledningskvoten skal fordeles på baggrund af retentionen. Det er en indviklet beregning, som jeg ikke vil komme ind på her, men det betyder, at vi nu kan komme med et ret godt bud på, hvad den nye kvælstofregulering kommer til at betyde på enkelt bedrift. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) offentliggør først en officiel udledningskvote for alle arealer i september 2026. Det kan vi på ingen måde vente på, fordi markdriften her i 2026 kommer til at påvirke udledningen i 2027.

Seges har lagt tallene ind i et stort regneark, og på landmand.dk kan man få et foreløbigt bud på, hvordan det ser ud på ens egen bedrift. Man finder den boks, der hedder ”Kvoteberegning”, og her taster man sit CVR-nr. Så åbner en ny side, der hedder ”Kvoteberegner (prognose)”.

I tabellen herunder, kan man se et eksempel fra den side:

Eksemplet her er en bedrift som udleder til Roskilde fjord, indre. Arealet er hentet fra Fællesskemaet 2025 (harmoniareal). Kvotemodel hentyder til den politiske aftale for det pågældende kystvand. De næste 2 tal er helt afgørende. Først kvoten for bedriften på 3,8 kg N pr. ha. Derefter kan man se, hvad udledningen på bedriften ville være, hvis man dyrker konventionel vårbyg m. efterafgrøde på hele arealet. I det her tilfælde udleder vårbyg med efterafgrøde lidt mindre end kvoten. Hvis man så ønsker at dyrke en afgrøde, der har større udledning end vårbyg m. efterafgrøde (hvilket er let af finde), skal man have et tilsvarende areal, der næsten intet udleder, f.eks. permanent græs eller brak.

I tabellen er der angivet ”kvote i pct. af vårbyg m. efterafgrøde” (3,8/3,3 x100), som i dette tilfælde giver 116.  Ud fra dette tal giver Seges et bud på hvor hårdt bedriften er reguleret.

I vores markstyringsprogram Mark Online har vi allerede et bud på, hvilken udledning markdriften har i 2026 på den enkelte bedrift. Helt generelt kan vi sige, at den økologiske produktion ikke bliver nær så hårdt ramt som den konventionelle produktion. Det skyldes primært, at der bruges mindre gødning, og rigtig mange har kløvergræs eller permanent græs i markplanen, som i sig selv udleder meget lidt. Udfordringen opstår, når man pløjer kløvergræs for at så en kornafgrøde. Her skal vi i endnu højere grad anvende efterafgrøder for at holde på kvælstoffet.

Det har været kendt, at vandoplandet til Isefjord og Roskilde fjord ville blive hårdt reguleret, men det der overrasker os mest er, at vandoplandet til ”Kattegat, Nordsjælland” også reguleres hårdt, og det samme gælder ”Jammerland Bugt og Musholm Bugt”, dvs. arealer hvor vandet løber i Storebælt.

Det skal der ske frem mod sommerferien
Lige om lidt skal vi i gang med at indsende skemaer for 2026. I den forbindelse tager vi en snak med hver landmand om, hvad konsekvensen af kvælstofreguleringen vil være for den enkelte bedrift. Det bliver en indledende snak, så man får en idé om, hvilke ændringer man evt. fremadrettet skal lave i markdriften. Men det kan også være, at man skal tale med én af vores udtagningskonsulenter, hvis man overvejer at ansøge om at etablere et minivådområde. Et minivådområde er det mest effektive redskab til af fjerne kvælstof fra drænvandet. Udover at man får penge til at etablere minivådområdet, så vil et minivådområde ændre retentionen for det areal, der afleder drænvand til minivådområdet. Det åbner for nye dyrkningsmuligheder, og på lidt længere sigt vil det hæve værdien af jorden både i forbindelse med handel af jord og forpagtning.

Alt rådgivning om minivådområder, skovrejsning, klima-lavbundsprojekter og lign. er gratis. Skriv en mail til udtagning@vkst.dk og få råd og vejledning på din egen bedrift. Næste ansøgningsfrist for tilskud til etablering af et minivådområde er 10. april.

Hvis du har spørgsmål til din egen bedrift, så ring endelig til os.