Undersåede efterafgrøder – hvornår og hvordan

11. februar 2026

Vi får mest ud af vores efterafgrøder, når de etableres tidligt. Derfor er det en fordel at underså efterafgrøder, når det er muligt. Læs her vores råd til hvornår og hvordan, du skal etablere undersåede efterafgrøder, samt gode råd til valg af arter.   

Af juniorkonsulent Maia Vial

• Hvis hovedafgrøden først forventes høstet efter d. 10. august, bør undersåede efterafgrøder prioriteres.
• Du opnår den bedste etablering ved at så efterafgrøden sammen med eller kort tid efter hovedafgrøden. Det alt afgørende er, at jorden forbliver fugtig ved såning.
• Afstem konkurrenceforhold mellem dæksæd og efterafgrøde. En svagt gødet vårhvede eller en vårbyg giver mere plads til udlægget i forhold til havre eller en veletableret vintersæd.
• Brug som udgangspunkt en blanding med 3-6 arter, som indeholder både græsser, bælgplanter og urter med dybe rødder.
• Resultaterne fra Landsforsøgene ”Efterafgrøder for optimal plantemasse” viser, at det i 2025 var muligt at så udlæg i 2,5 cm dybde med vårbyg og blindstrigle uden, at det gik ud over etableringen af efterafgrøden eller hovedafgrøden.
• Det er muligt at så efterafgrøder med maks. 25 % bælgplantefrø som pligtige efterafgrøder, men overvej om du i stedet har råd til et fuld træk i kvoten, så du kan have en større andel bælgplanter end 25 %.  

Rettidig såning og valg af strategi
Når efterafgrødestrategien skal lægges, er der mange hensyn:

• Jordens kvælstofstatus
• Hovedafgrødens høsttidspunkt
• Den efterfølgende afgrødes behov
• Behovet for pligtige efterafgrøder
• Håndtering af ukrudt
• Sædskiftesygdomme

Det stiller i høj grad krav til etablering samt artsvalg.

En veletableret efterafgrøde giver ukrudtet konkurrence, forbedrer jordens frugtbarhed og kan give en eftervirkning på 50-100 kg N/ha. Omvendt har efterafgrøder en ringe effekt, hvis de ikke sås rettidigt. Det er både spild af tid, penge og potentiale.  

Derfor bør du vælge en undersået efterafgrøde, hvis hovedafgrøden først forventes høstet efter d. 10. august. Vårhvede er f.eks. en oplagt afgrøde at så udlæg i, da den er relativt åben og høstes senere end de øvrige kornarter.

Efter høst er det en god ide at slå stubben af med det samme, så den undersåede efterafgrøde får maksimalt lys.

Ved at underså efterafgrøder, når det er muligt, fjernes noget af presset fra efteråret, hvilket er en stor fordel. I høsten bør marker, hvor der er planlagt såning af efterafgrøder efter høst, prioriteres.

Ved problemer med tidsler eller andet rodukrudt skal du ikke vælge en undersået efterafgrøde. Pløjning lige efter høst efterfulgt af en kraftig efterafgrøde og en forårspløjning forud for vårsæd er en velafprøvet og effektiv strategi imod tidsler. Det er kun ved store problemer med kvik, at det kan være nødvendigt at droppe efterafgrøden og harve gentagne gange om efteråret.

Etablering af undersåede arter
Der kan spares tid og penge på at etablere en undersået efterafgrøde, som ikke kræver ekstra såbedstilberedning. Undersåede efterafgrøder får en længere vækstperiode, hvilket giver mulighed for at vælge andre arter og potentialet for biomasseproduktion, rodlængde og kvælstoffiksering er højere.

Du opnår en god etablering i vårsæd ved at så efterafgrøden sammen med eller kort tid efter hovedafgrøden. Ved at så efterafgrøden forskudt af vårsæden har du mulighed for ukrudtsbekæmpelse. Du skal være opmærksom på, at jo længere du venter, des dårligere har etableringen det med at blive.

I vintersæd er det muligt at så udlæg i foråret, inden vintersæden lukker rækkerne. Det er vigtigt at så efterafgrøden så tidligt som muligt, da vintersæd – især rug – hurtigt lukker rækkerne og dermed kan risikere at udkonkurrere udlægget.

Det er afgørende, at jorden forbliver fugtig i den dybde, som efterafgrøden skal sås i. Derfor anbefaler vi at så hovedafgrøden og efterafgrøden samtidig. Den bedste fremspiring får du ved at så de småfrøede arter øverligt og resten i samme dybde som hovedafgrøden. Er det ikke teknisk muligt for dig, kan du kompensere ved at så lidt mere ud af de småfrøede arter.

Etableringsstrategi, der muliggør bekæmpelse af frøukrudt ved strigling eller radrensning:

1. Så efterafgrødeblandingen i 1,5 cm dybde lige efter sidste ukrudtsbehandling.
   • Udfordring: Der er risiko for, at jorden tørrer ud ved forskudt etablering.
2. Så efterafgrødeblandingen i samme dybde som hovedafgrøden (2,5-3 cm dybde).
   • Udfordring: Du risikerer lavere fremspiring af småfrøede arter som cikorie og kløver.

Valg af arter og blandinger med fokus på rødder og diversitet
Nyere forskning peger på, at det er optimalt at blande 3-6 arter fra forskellige plantegrupper – herunder græsser, bælgplanter og urter med dybe og anderledes rodsystemer. Disse plantegrupper repræsenterer forskellige funktionelle egenskaber, når det gælder rodudvikling, kulstoflagring og næringsstofoptag:

• Græsser udvikler en stor rodbiomasse i de øverste jordlag, som bidrager til kulstofpuljen og optag af næringsstoffer i de øverste 100 cm.
• Bælgplanter fikserer kvælstof, har et lavt C/N forhold og giver ofte en god eftervirkning. De er også gode til at mobilisere andre næringsstoffer, herunder Mangan, og øger dannelsen af stabilt kulstof.
• Urter med dybe rødder, herunder også korsblomstrede, kan øge næringsstofoptaget, kulstoflagring samt jordløsning i dybden.

De fleste græsser, flerårige kløverarter og en lang række urter egner sig godt til undersåning. 

Artsvalg – afstem konkurrenceforholdet
Det er vigtigt at afstemme konkurrenceforholdet mellem hovedafgrøden og efterafgrødearterne. En undersået efterafgrøde skal kunne udvikle sig under hovedafgrøden uden at begrænse afgrødens vækst betydeligt. Det kan være en udfordring at afstemme konkurrenceforholdet, og en ubalance kan føre til høstbesvær og nedsat udbytte.  

Dæksædskonkurrence:

Lille	Svagt gødet vårhvede, vårbyg, hestebønne, ærter og lupin
Stor	Havre, veletableret vintersæd og vinterraps

• Et kraftigt udlæg med f.eks. rødkløver, alexandrinekløver eller blodkløver vil være egnet til at så ud i de konkurrencestærke afgrøder.
• Et mindre kraftigt udlæg med hvidkløver eller kællingetand bør anvendes til de mindre konkurrencestærke afgrøder.
• Hvidkløver er dog stadig egnet til undersåning i f.eks. havre eller vinterhvede. Her kan rødkløver godt blive for kraftig.
• Undersået kløver kan også anvendes som mellemafgrøde forud for vintersæd.
• I bælgsæd kan undersåning af f.eks. rajgræs være med til at holde på kvælstoffet efter høst.

Hvis din mark har meget overskud af kvælstof, er det en prioritet at fastholde det og derfor så en blanding med græs og urter med dybe rødder.

Vinterrybs kan også anvendes som en undersået efterafgrøde. Den egner sig dog bedst til forskudt såning i 1,5 cm dybde i foråret eller såning efter radrensning. Ligesom andre korsblomstrede arter, er den god til at samle kvælstof op fra dybere jordlag. Den har en forgrenet pælerod, som går dybt ved tidlig etablering. Derudover er den vinterfast ved såning før 1. september.

Forslag til blandinger:

Jordens N status	Lille konkurrence fra hovedafgrøde	Stor konkurrence fra hovedafgrøde
Lav N status	4 kg Rajgræs 2 kg Hvidkløver 1 kg Cikorie og/eller 0,5 kg Vejbred	4 kg Rajgræs 2 kg Rødkløver eller 6 kg Alexandrinerkløver 1 kg Cikorie og/eller 0,5 kg vejbred
Høj N status	5 kg Rajgræs 1 kg Cikorie og/eller 0,5 kg Vejbred	5 kg Rajgræs 1 kg Cikorie og/eller 0,5 kg Vejbred 2,5 kg Vinterrybs

Valg af arter og sædskifte
Vi anbefaler ikke at bruge kvælstoffikserende arter og kløvergræs forud for bælgsæd. Derfor er det tit oplagt at placere en pligtig efterårssået efterafgrøde med f.eks. vinterrug, olieræddike og honningurt forud for bælgsæd. Det vil også være med til at forebygge opformering af tidsler.

Det er i det hele taget vigtigt at indtænke sædskiftet, når du vælger efterafgrødearter. Oversigten nedenfor (Figur 1) er udarbejdet af økologikonsulent Ninna Boesen på baggrund af data fra Best4soil databasen, der har til formål at forebygge sædskiftesygdomme – herunder rodbrand, knoldbægersvamp og kålbrand.

Figur 1. Udarbejdet af økologirådgiver Ninna Boesen på baggrund af data fra best4soil database: Best4Soil – A network of practioners, for sharing knowledge on prevention and reduction of soil borne diseases.

Undersåede pligtige efterafgrøder
Efterafgrødeblandinger, som indeholder op til 25 % bælgplantefrø, kan indgå som pligtige efterafgrøder. Det skal være indkøbte økologiske blandinger, hvor bælgplanteandelen kan dokumenteres, og alle arter skal være godkendte. Det er dog værd at overveje, om du har råd til et træk i kvælstofkvoten, så du har mulighed for at så nogle mere potente frivillige efterafgrøder.

Følgende vinterhårdføre kvælstoffikserende arter må indgå i blandingen:

1. Alsikkekløver (Trifolium hybridum)
2. Blodkløver (Trifolium incarnatum)
3. Esparsette (Onobrychis viciifolia)
4. Gul rundbælg (Anthyllis vulneraria)
5. Gul stenkløver (Melilotus officinalis)
6. Hvidkløver (Trifolium repens)
7. Hvid stenkløver (Melilotus alba)
8. Kællingetand (Lotus corniculatus)
9. Lucerne (Medicago sativa)
10. Rødkløver (Trifolium pratense)
11. Vintervikke (Vicia villosa)

Ved iblanding af kvælstoffikserende arter er den tidligste dato for destruktion den 1. februar, og du vil få et lidt store fradrag i din kvælstofkvote for eftervirkningen sammenlignet med en almindelig pligtig efterafgrøde.

Eksempler på blandinger med bælgplanter, som kan anvendes som pligtige efterafgrøder: Ø24, Ø26, DLF Biodiversitet, Ø36, Ø55, Ø56.

Konkret erfaring fra de Økologiske Landsforsøg 2023-2025 (12 forsøg)
I forsøget ”Efterafgrøder for optimal plantemasse” er forskellige strategier for etablering af undersåede efterafgrøder med og uden ukrudtsbekæmpelse blevet undersøgt i vårbyg.

• Samsåning i 4 cm dybde efterfulgt af blindstrigling
• Samsåning i 2,5 cm dybde uden blindstrigling
• Såning efter blindstrigling i 1,5 cm dybde
• Såning efter radrensning i 1,5 cm dybde (dobbelt rækkeafstand)

Følgende fire blandinger blev anvendt til forsøget:

Blanding 1	Blanding 2	Blanding 3	Blanding 4
3 kg alm. rajgræs 3 kg bibernelle 1,5 kg rødkløver 1 kg cikorie	3 kg bibernelle 1,5 kg lancet vejbred 1 kg cikorie 2 kg humlesneglebælg	1,5 kg rødkløver 2,5 kg katost 2 kg kællingetand 2 kg humlesneglebælg	3 kg alm. rajgræs 1,5 kg lancet vejbred 2,5 kg vinterrybs 6 kg alexandrinekløver
C/N forhold: 23*	C/N forhold: 23*	C/N forhold: 19*	C/N forhold: 21*

* Målt i oktober 2025

For at sikre en god efterafgrødedækning er udsædsmængderne sat højt. De samme blandinger er også testet i halv udsædsmængde. På billedet nedenfor ses blanding 2 sået i fuld udsædsmængde (parcel til venstre) og halv udsædsmængde (parcel til højre).

Billede 1: Parcel med blanding 2 sået i vårbyg i 1.5 cm dybde efter blindstrigling med fuld udsædsmængde til venstre og halv udsædsmængde til højre. Vårbyggen blev sået d. 10/4 og høstet d. 25/8. Stubben er slået af og efterafgrøden har fået lys og luft til at vokse. Billede af Maia Vial d. 30/9/2025.

Opsummering af resultater fra forsøgsserien:

• Etablering af de undersået efterafgrøder har ikke påvirket udbyttet af hovedafgrøden vårbyg signifikant.
• Højeste C/N-forhold og laveste kvælstofudbytte blev målt i blanding 2, ellers var der ikke signifikante forskelle i udbytterne mellem efterafgrødeblandingerne (udbytte i tørstof og kvælstofudbytte).
• Afgrødedækningen var 6-11 procentpoint lavere i oktober i parceller med halv udsædsmængde sammenlignet med fuld udsædsmængde (gennemsnit af 4 forsøg i 2025).
• Tilførsel af fiberfraktion fra biogas havde ingen dokumenterbar effekt på hverken efterafgrøden eller hovedafgrøden.
• Afgrødedækningen var lavere ved samsåning af blanding 1 og 2 med kornet i 4 cm dybde sammenlignet med de samme blandinger sået efter blindstrigling i 1,5 cm dybde (ca. 5 dage efter).
• Der var ikke signifikant forskel i manganindholdet i de forskellige blandinger.
• Vinterrybs i renbestand havde det højeste indhold af fosfor i procent, og der var tendens til højere total fosfor i blandingen med vinterrybs.

Alle arter forekom i oktober, men nogle var mere dominerende end andre. Her er nogle billeder fra forsøget udlagt ved Borup fra d. 30/9 2025. Vi har fuldt forsøget og efterafgrødernes udvikling fra før høst frem til oktober.

Billede 2: Samsåning i 2,5 cm dybde efterfulgt af blindstrigling gav et godt resultat (her blanding 2). Vejbred dominerede meget i blandingerne og udsædsmængden skal nok sættes ned. Billede af Maia Vial d. 30/9/2025.

Billede 3: Blanding 3 var domineret af katost, som blev meget høj og satte frø inden høst i de forsøgsled, hvor det var samsået eller sået efter blindstrigling. Derfor skal man være påpasselig med at bruge katost ved tidlig såning. Billede af Maia Vial d. 30/9/2025.

Billede 4: Blanding 4 (halv udsædsmængde). Blandingen var domineret af vejbred. Vinterrybsen og aleksandrinekløveren var også godt etableret og ret kraftig inden høst. Billede af Maia Vial d. 30/9/2025.

Billede 5: Blanding 4 undersået i 1,5 cm dybde efter blindstrigling kort tid inden høst. Vinterrybsen kan ses et stykke op i afgrøden. Billede af Maia Vial d. 6/8/2025.