Undgå flere ulykker i landbruget

24. oktober 2017

Har du styr på sikkerheden ved gyllearbejdet?

I starten af året kom det igen frem, at landbruget er den branche med flest alvorlige arbejdsulykker, heriblandt også et stigende antal dødsulykker. Og netop nu burde det være tid til at tage sikkerheden på arbejdspladsen til revision, mener Miljøkonsulent Ann Frost fra VKST Miljø.

”Uanset om man skal ud med efterårets gylle nu, eller man er færdig med at så, og det travle arbejde er overstået, er det et perfekt tidspunkt at gå i gang med at gennemgå sikkerheden. Hvert år sker der alvorlige ulykker både ved arbejdet med de store landbrugsmaskiner og omkring gylletanke og i stalden,” siger Ann Frost.

APV giver fokus på sikkerhed

Hun og kollegaen Heidi Ledskov forklarer, at de fleste ulykker dog kan forebygges og undgås, hvis man blot er opmærksom på sikkerheden og overholder de formelle krav. Sammen hjælper de begge årligt flere landmænd med at udarbejde den lovpligtige APV (Arbejdpladsvurdering), hvor der netop er fokus på et sikkert og godt arbejdsmiljø.

”En APV skal opfølges årligt på alle arbejdspladser, og når vi hjælper med at udarbejde rapporten, får vi en lang snak om sikkerhed og om, hvilke ting der skal opdateres eller optimeres i den forbindelse, og vores kunder i landbruget bliver dermed også bedre til at bruge værnemidler og højne sikkerheden,” fortæller miljøkonsulenterne og fortsætter:

”Med os på sidelinjen er du sikret, at alle formelle krav bliver overholdt, at den rigtige information bliver skrevet ind i rapporten, og at det hele bliver nemt og overskueligt at gå til – og vigtigst af alt, at man bliver bedre til at undgå arbejdsulykker og undgår eventuelle bøder.”

Gennemgår hele bedriften

VKST er certificerede arbejdsmiljøkonsulenter og gennemgår sammen med deres kunder hele arbejdspladsen for at skabe et overblik over, om der er forhold, der bør rettes op på i relation til sikkerheden og det generelle arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om APV og om, hvordan VKST kan hjælpe dig med at udarbejder rapporten her.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)