Vil du vide, hvad jorden er værd i dit område?
21. januar 2025Overvejer du at købe, sælge eller refinansiere og ønsker at stå stærkere i dine forhandlinger? Så er JordprisTjek noget for dig.
Vi har oplevet efterspørgsel fra flere af vores kunder, som ønsker et systematisk og realistisk overblik over jordværdien i deres område – specielt efter at jordpriserne de seneste år er steget væsentligt med store lokale udsving. Værdien af jord er desuden et aktuelt emne i en tid, hvor landbruget står overfor både økonomiske og miljømæssige forandringer – især med Grøn Trepart og de mange omstillinger, der præger sektoren.
Økonomirådgiver Isabella Høj Christensen fra VKST fortæller:
– Jordpriser betyder rigtig meget for din økonomi og fremtidige muligheder. I VKST tilbyder vi nu et JordprisTjek, hvor du får en objektiv vurdering af jordpriserne i dit lokalområde – baseret på data fra offentlige kilder kombineret med lokal indsigt.
Med et JordprisTjek hjælper vi dig med at forstå markedet, så du kan træffe de bedste beslutninger for din landbrugsvirksomhed. Foruden et overblik over jordens værdi, får du med vores JordprisTjek også overblik over dataregistreringer på ejendommen vedrørende:
- Jordbonitet
- BNBO-arealer
- Beskyttede natur
- Råstofområder
- Drikkevandsinteresser.
Isabella Høj Christensen har allerede udarbejdet de første JordprisTjek. Hun har bl.a. lavet JordprisTjek for en landmand, der forpagter jord, og som ønsker at købe på sigt, og for en landmand, der bruger det til værdiansættelse i hans årsregnskab, så han sikrer, at jordprisen er reel i regnskabet. Isabella har også udarbejdet et JordprisTjek til en landmand, som er i dialog med sin bank, og som bruger det i forhandlingen om, hvad hans jord er værd.
Det kan give dig en stor økonomisk fordel, hvis du kender værdien af din egen jord og jorden i dit lokalområde
– Det kan give dig en stor økonomisk fordel, hvis du kender værdien af din egen jord og jorden i dit lokalområde. Det kan give dig et stærkere grundlag for at optimere din finansiering, en stærkere forhandlingsposition og en optimering af dine fremtidige investeringer, forklarer Isabella Høj Christensen.
JordprisTjek er relevant for dig, der:
Hvad får du med et JordprisTjek?
- Estimat af jordpris: Et dokumenteret estimat af jordens værdi i dit lokalområde, som giver dig et konkret og stærkt grundlag for fremtidige forhandlinger med finansieringsinstitutter. Derudover får du overblik over jordbonitet, BNBO- og naturbeskyttede arealer, råstofområder og drikkevandsinteresser. Det betyder, at hvis du overvejer at opkøbe jord nær dig, så får du også kendskab til den omkringliggende jord, inden du investerer.
Vores JordprisTjek giver et visuelt overblik via landkort, som er nemme at overskue og forstå. - Information om referencehandler: Du får indsigt i, hvad lignende jorder er blevet handlet til, så du får en bedre forståelse af markedets priser og dynamikker.
- Opfølgningsmøde: Vi tilbyder et telefonisk eller fysisk møde hos VKST, hvor vi sammen gennemgår resultaterne af vurderingen.
Bestil dit JordprisTjek i dag!
Et JordprisTjek koster lige nu 3.800 kr. til kampagnepris.
Kontakt vores økonomirådgiver Isabella Høj Christensen på tlf. 2124 4075 for at høre mere eller bestille dit JordprisTjek.
En objektiv markedsindsigt
Med et JordprisTjek får du ikke bare en vilkårlig talværdi – du får en grundig analyse, der giver dig en dybere forståelse af markedet omkring din jord.
Vores analyse baserer sig på offentligt tilgængelige data kombineret med lokal indsigt. Trods data er offentligt tilgængeligt kræver det et stort arbejde selv at indsamle og analysere det – men vi kan gøre arbejdet for dig! Så bliver det både hurtigt, nemt og overskueligt for dig at tilgå – og du får nemt et klart billede af de aktuelle jordpriser i dit nærområde ud fra en objektiv analyse, som eksperter i VKST står bag.