VKST opretter indsamling til Ukraine og starter med 50.000 kr. – Opfordrer landmændene til at donere

9. marts 2022

Situationen i Ukraine berører alle i landbruget på den ene eller anden måde, og derfor har VKST valgt at oprette en indsamling ved Røde Kors til støtte for den ukrainske befolkning, hvor VKST har doneret de første 50.000 og opfordrer landmændene til at støtte med deres bidrag også.

-Situationen i Ukraine berører os alle dybt. Rigtig mange danske landmænd har ukrainske ansatte, der lige nu frygter for fremtiden for deres familier og hjemland. Og som fødevareproducenter har vi også samhandel med Ukraine. Derfor skal vi gøre noget.

Sådan lyder meldingen fra direktør i VKST, Mads Birk Kristoffersen, der har taget beslutningen om at oprette en indsamling, som landmænd også kan være med til at støtte.

-Vi vil gerne gøre vores for at hjælpe de mennesker, der netop nu befinder sig i den forfærdelige situation. Der er især mangel på fødevarer, medicin, tæpper og vand. VKST har derfor oprettet en indsamling ved Røde Kors, og vi bidrager med de første 50.000 kr. til at kickstarte indsamlingen, siger Mads Birk Kristoffersen.

Alle landmænd kan støtte og donere til indsamlingen

Indsamlingen er oprettet som en offentlig indsamling hos Røde Kors, hvor de landmændene – og andre både private og virksomheder – kan støtte den ukrainske befolkning ved at donere et beløb. Uanset om der er tale om 20 kroner eller 2.000 kroner.

-Vi håber, at landmændene vil hjælpe os med at støtte den ukrainske befolkning, så hvedemarkerne i Ukraine snart igen kan erstatte slagmarkerne, siger direktøren.

Pengene fra indsamlingen går til det omfattende hjælpearbejde, som Røde Kors yder blandt de mennesker, der desperat flygter fra de voldsomme krigshandlinger og angreb og sikrer den livsvigtige nødhjælp.

Du kan støtte og donere til VKST’ indsamling ved at klikke på dette link, der går til indsamlingen hos Røde Kors.


Yderligere information, kontakt Mads Birk Kristoffersen på telefon 3054 1070

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Politik

7. august 2023

Bombe under vandløbsvedlige-holdelsen: kommunerne kan stoppe vedligeholdelsen af miljøhensyn

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

7. august 2023

Landmand om årets frøhøst: Jeg kan ikke huske, at det har været så besværligt i 20 år

Planteavl

4. september 2023

Status på høst 2023: Lille, dyr og besværlig høst

Tilmeld dig
Nyt fra VKST

Bliv opdateret på de seneste nyheder, arrangementer og gode tilbud med VKST Nyhedsbrev. Tilmeld dig her:

Navn(Påkrævet)