VKST-rådgivere bidrager til fjernelse af 8,7 ton kvælstof fra vandmiljøet

9. oktober 2024

Der kan på sigt være tale om næsten ni ton kvælstof, der er blevet fjernet fra vandmiljøet, hvis VKSTs udtagningskonsulenters projekter med minivådområder i 2024 alle bliver godkendt af myndighederne.

Igen i år har der været stort fokus på udtagning af jord i landbruget til fordel for at nedbringe udledningen af kvælstof og reducere drivhusgasserne. Faktisk så stort fokus, at udtagningskonsulenterne fra VKST kan melde ud om et rekordstort antal ansøgninger.

– Vi har i år søgt om 26 minivådområder alene her i VKST, og i sammenligning med, at der sidste år blev ansøgt om 38 projekter på landsplan, er det en ret stor indsats, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe fra VKST.

Han er afdelingsleder i afdelingen for Natur og miljø i VKST og er også en ud af tre udtagningskonsulenter fra VKST, der hvert år hjælper lodsejere med at ansøge om bl.a. minivådområder.

Den ambitiøse indsats kan føre til en fjernelse af 8,7 ton kvælstof fra vandmiljøet

-Den ambitiøse indsats kan, hvis alle projekter godkendes af myndighederne, føre til en fjernelse af 8,7 ton kvælstof fra vandmiljøet, forklarer udtagningskonsulenten.

En effektiv og naturlig måde at reducere kvælstofudledningen

Minivådområderne er en effektiv og naturlig metode til at reducere udledningen af kvælstof fra landbrugsjord til nærliggende vandløb og fjorde. Og i takt med den stigende fokus på klima og miljø, er minivådområder blevet en af de mest attraktive løsninger for landmænd, der ønsker at bidrage til et sundere vandmiljø og samtidig forbedre deres drift.

Ud over minivådområder arbejder VKST’s rådgivere også med større vådområder og udtagning af lavbundsjord.

De tiltag hjælper ikke kun med at reducere kvælstof i vandmiljøet, men de bidrager også til at mindske CO₂-udledningerne og skabe vigtige levesteder for biodiversitet. Udtagning af lavbundsjord har særligt fokus på at tage den mest sårbare landbrugsjord ud af drift og lade naturen genoprette balancen.

Mange fordele ved udtagning af landbrugsjord

For landmændene har udviklingen mod et grønnere landbrug flere fordele.

-Ud over den positive miljøeffekt, er der økonomiske tilskud og støtteordninger, der gør det mere attraktivt at være en del af den grønne omstilling, fortæller Mikael Kirkhoff Samsøe, der opremser en række fordele ved udtagningen af landbrugsjorden:

  • Bedre arrondering via jordfordeling
  • Økonomisk gevinst ved at slippe for dyrkning af lavbundsarealer med dårlig indtjening
  • Miljømæssige og klimamæssige fordele, hvor du gør en indsats for naturen
  • Forbedrede jagtmuligheder på dine arealer
  • Klimaregnskabet styrkes, hvilket kan bidrage positivt til din bedrift
  • Goodwill fra samfundet, naboer og kollegaer som en aktiv bidragsyder til en bæredygtig fremtid

Stor efterspørgsel: Landmænd byder ind på frivillige tiltag

Der er også generelt en større interesse fra de danske landmænd i at gøre en ekstra indsats for miljøet. VKST kunne tidligere berette om massiv henvendelse fra landmænd, der byder ind på frivillige tiltag i forbindelse med CO2-reduktion, biodiversitet og kvælstof.

-Den store efterspørgsel maner en pæl i jorden på påstande om, at landbruget ikke byder ind på løsninger og frivillige tiltag, lød det fra formanden i VKST, Torben Hansen.

-Og nu kan vi melde om rekordstor ansøgning til minivådområder – Det er jo fantastisk, siger Mikael Kirkhoff Samsøe.

Med ekspertrådgivning fra udtagningskonsulenterne er landmænd sikret den nyeste viden og den mest effektive vejledning til at søge om støtte og få etableret minivådområder og vådområder på deres jord.

Ansøgningsfristen for minivådområder lukkede d. 1. oktober, men ønsker du hjælp og vejledning til minivådområde i 2025, så kontakt udtagningskonsulenterne i VKST. Rådgivningen er gratis, og der er 100 procent tilskud til projektet.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*