VKST taler også din sag i Bruxelles

Som landmand træffer du dagligt beslutninger baseret på viden og erfaring. Men mange af de beslutninger, der påvirker din hverdag, bliver også taget langt væk fra marken – blandt andet blandt politikere i Bruxelles. I VKST rådgiver vi ikke kun dig som landmand, men også beslutningstagere, så din stemme bliver hørt dér, hvor den kan gøre en forskel.

Derfor tog vores planteavlskonsulent, Ole Schou, for nylig turen til Bruxelles for at give politikerne et indblik i de udfordringer, du står med i marken. Han var inviteret som uvildig ekspert til et møde for politikerne, hvor temaet var: Har vi de rette værktøjer til at sikre en robust planteproduktion i EU?

Fakta skal sikre bedre landbrugspolitik

EU-parlamentet har 720 medlemmer, og omkring dem arbejder ca. 15.000 lobbyister, der anses som en vigtig kilde til faglig information.

De færreste politikere har indgående kendskab til landbrugets udfordringer. Derfor er det afgørende, at de får præcis og faglig viden, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Ole Schou var inviteret med til mødet for at forklare landbrugsordførere samt repræsentanter og lobbyister fra en lang række organisationer på tværs af lande- og faggrænser, hvorfor udviklingen af nye plantesorter og planteværnsmidler bør gå hånd i hånd – og hvordan det sikrer en mere bæredygtig produktion med et lavere forbrug af planteværnsmidler, som samtidig bliver mere og mere effektive og skånsomme.

Min opgave var at give dem et realistisk billede af konsekvenserne – og vigtigheden af løsninger

– Mange politikere ved ikke, hvor galt det kan gå, hvis vi fx ikke kan bekæmpe svampe eller insekter i afgrøderne. Min opgave var at give dem et realistisk billede af konsekvenserne – og vigtigheden af løsninger, fortæller Ole Schou om sit besøg i Bruxelles.

Udvikling skal sikre en bæredygtig fremtid

Planterne i markerne er konstant under pres fra vejrforhold, ukrudt, plantesygdomme og insekter. Derfor pegede Ole Schou på vigtigheden af udvikling af nye plantesorter og planteværnsmidler:

• Plantesygdomme udvikler sig konstant. Det bedste værn mod udbyttetab er, at der hvert år introduceres nye sorter. Det er hele grundlaget for en sund planteproduktion, som kan klare sig med minimal brug af fungicider. Et eksempel er meldug i vårbyg, som indtil for 20 år siden blev bekæmpet med fungicider, men hvor vi i dag har sorter, der er fuldt resistente. På samme måde kan gulrust i hvede, som er en ødelæggende sygdom, undgås ved en konstant introduktion af nye sorter. De nyeste hvedesorter nu tilsvarende en robusthed over for septoria.
  Samtidig har vi nu også sorter, der er resistente over for virus, som overføres med lus. Disse lus har vi ofte behandlet med insekticider. Med udviklingen af nye sorter er dette ikke længere nødvendigt.
  
• Effektive ukrudtsmidler er nødvendige. Udviklingen mod mere positionsspecifikt landbrug går hurtigt. Det bliver formentligt muligt at bruge ukrudtsmidlerne præcis dér, hvor ukrudtet findes i markerne. Men det kræver stadig, at vi fortsat udvikler effektive produkter. Mekanisk bekæmpelse er mulig i nogle afgrøder, men er stadig dyrt og ikke tilstrækkeligt i de store afgrøder.

Det kræver politisk opbakning at sikre, at landbruget har adgang til de bedste værktøjer

– Det kræver politisk opbakning at sikre, at landbruget har adgang til de bedste værktøjer – både i form af konstant udvikling af nye plantesorter og moderne planteværnsmidler. Hvis vi ikke bekæmper skadegørere eller ikke bruger de nyeste sorter, kan de tab, der ses i afgrøderne, være enorme. Det vil være det modsatte af en ”robust planteproduktion”, afslutter Ole Schou.