VKST taler også din sag i Bruxelles

4. marts 2025

Som landmand træffer du dagligt beslutninger baseret på viden og erfaring. Men mange af de beslutninger, der påvirker din hverdag, bliver også taget langt væk fra marken – blandt andet blandt politikere i Bruxelles. I VKST rådgiver vi ikke kun dig som landmand, men også beslutningstagere, så din stemme bliver hørt dér, hvor den kan gøre en forskel.

Derfor tog vores planteavlskonsulent, Ole Schou, for nylig turen til Bruxelles for at give politikerne et indblik i de udfordringer, du står med i marken. Han var inviteret som uvildig ekspert til et møde for politikerne, hvor temaet var: Har vi de rette værktøjer til at sikre en robust planteproduktion i EU?

Fakta skal sikre bedre landbrugspolitik

EU-parlamentet har 720 medlemmer, og omkring dem arbejder ca. 15.000 lobbyister, der anses som en vigtig kilde til faglig information.

De færreste politikere har indgående kendskab til landbrugets udfordringer. Derfor er det afgørende, at de får præcis og faglig viden, så de kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Ole Schou var inviteret med til mødet for at forklare landbrugsordførere samt repræsentanter og lobbyister fra en lang række organisationer på tværs af lande- og faggrænser, hvorfor udviklingen af nye plantesorter og planteværnsmidler bør gå hånd i hånd – og hvordan det sikrer en mere bæredygtig produktion med et lavere forbrug af planteværnsmidler, som samtidig bliver mere og mere effektive og skånsomme.

Min opgave var at give dem et realistisk billede af konsekvenserne – og vigtigheden af løsninger

– Mange politikere ved ikke, hvor galt det kan gå, hvis vi fx ikke kan bekæmpe svampe eller insekter i afgrøderne. Min opgave var at give dem et realistisk billede af konsekvenserne – og vigtigheden af løsninger, fortæller Ole Schou om sit besøg i Bruxelles.

Udvikling skal sikre en bæredygtig fremtid

Planterne i markerne er konstant under pres fra vejrforhold, ukrudt, plantesygdomme og insekter. Derfor pegede Ole Schou på vigtigheden af udvikling af nye plantesorter og planteværnsmidler:

  • Plantesygdomme udvikler sig konstant. Det bedste værn mod udbyttetab er, at der hvert år introduceres nye sorter. Det er hele grundlaget for en sund planteproduktion, som kan klare sig med minimal brug af fungicider. Et eksempel er meldug i vårbyg, som indtil for 20 år siden blev bekæmpet med fungicider, men hvor vi i dag har sorter, der er fuldt resistente. På samme måde kan gulrust i hvede, som er en ødelæggende sygdom, undgås ved en konstant introduktion af nye sorter. De nyeste hvedesorter nu tilsvarende en robusthed over for septoria.
    Samtidig har vi nu også sorter, der er resistente over for virus, som overføres med lus. Disse lus har vi ofte behandlet med insekticider. Med udviklingen af nye sorter er dette ikke længere nødvendigt.
  • Effektive ukrudtsmidler er nødvendige. Udviklingen mod mere positionsspecifikt landbrug går hurtigt. Det bliver formentligt muligt at bruge ukrudtsmidlerne præcis dér, hvor ukrudtet findes i markerne. Men det kræver stadig, at vi fortsat udvikler effektive produkter. Mekanisk bekæmpelse er mulig i nogle afgrøder, men er stadig dyrt og ikke tilstrækkeligt i de store afgrøder.

Det kræver politisk opbakning at sikre, at landbruget har adgang til de bedste værktøjer

– Det kræver politisk opbakning at sikre, at landbruget har adgang til de bedste værktøjer – både i form af konstant udvikling af nye plantesorter og moderne planteværnsmidler. Hvis vi ikke bekæmper skadegørere eller ikke bruger de nyeste sorter, kan de tab, der ses i afgrøderne, være enorme. Det vil være det modsatte af en ”robust planteproduktion”, afslutter Ole Schou.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Planteavl

8. april 2025

Sådan holder du gårdspladsen fri for ukrudt – uden brug af glyphosat

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)