Frist for ansøgning om etableringsstøtte til unge landbrugere forlænget til 12. juni
26. april 2024Unge landbrugere har nu syv ekstra uger til at søge om etableringsstøtte for 2024, idet ansøgningsfristen er forlænget til den 12. juni. SÅ har du endnu ikke haft mulighed for at søge, skal du gøre det nu.
Det melder Landbrugsstyrelsen ud i en artikel, som du kan læse her.
Til trods for den ekstra forlængelse, forventer Landbrugsstyrelsen dog stadig at kunne udbetale tilskuddene til efteråret som planlagt, uden forsinkelser for ansøgerne.
Forlængelsen skyldes mindre tekniske justeringer i ordningen.
Om Etableringsstøtteordningen
Den EU-finansierede støtteordning med et årligt budget på 193 millioner kr. fra 2023-2027, er designet til at styrke unge landbrugeres muligheder for etablering inden for deres fag.
Muligheder for tilskud
Tilskud er tilgængelige for unge købere under 41 år, der har indgået en bindende købsaftale eller gennemført en tinglyst handel, samtidig med at de opfylder alle relevante krav fra Landbrugsstyrelsen. Støtten gælder for landbrug, der involverer både husdyrhold og planteavl.
For en fuldtids landbrugsvirksomhed er tilskuddet sat til 745.000 kr., mens en deltidsvirksomhed kan modtage op til 372.500 kr. Størrelsen af tilskuddet afhænger af virksomhedens behov for arbejdskraft, hvilket beregnes baseret på standardiserede normtider for arbejdsindsatsen.
Du kan læse mer eom kraven, du skal opfylde i vores artikel her.
Har du brug for hjælp til at ansøge om etableringsstøtte, så tag fat i økonomirådgiver Casper Elkjær Christensen på telefon 4042 1611 – Han har allerede hjulpet 21 unge landmænd i år med at ansøge.