Flere landmænd kan forvente besøg: Undersøgelser af punktkildeforurening på landejendomme

20. april 2026

Region Sjælland er i gang med at undersøge mulige punktkildeforureninger på landbrugsejendomme. Her kan du læse, hvad det betyder for dig.

Region Sjælland er i gang med en større indsats for at finde og håndtere pesticidforurening, der kan true grundvandet. Som en del af arbejdet bliver landbrugsejendomme undersøgt for såkaldt punktkildeforurening – især på steder, hvor der tidligere kan være fyldt og/eller vasket sprøjter eller opbevaret sprøjtemidler.

Hos VKST oplever vi, at flere landmænd allerede er blevet kontaktet om besøg på deres landbrugsejendom.

Så har du ikke selv haft besøg endnu, kan det meget vel komme.

Hvad er en punktkildeforurening?

– En punktkildeforurening er et sted, hvor der gennem mange år har været en koncentreret håndtering af pesticider. Det kan for eksempel være samme sted på gårdspladsen eller i marken, hvor sprøjten er blevet fyldt eller skyllet, forklarer erhvervspolitisk konsulent i VKST, Erik Hansen Blegmand.

Det er altså ikke selve markdriften (fladeforurening), der er i fokus i regionens undersøgelser, men derimod de steder, hvor midlerne er blevet håndteret koncentreret og gentagne gange.

Kan du sige nej til et besøg?

Det korte svar er nej.

Regionens undersøgelser sker efter Jordforureningsloven, og som grundejer kan du derfor ikke afvise, at regionen kommer og får adgang til dine ejendomme og udenomsarealer.

Undersøgelserne foregår ved, at en boreentreprenør etablerer boringer på udvalgte steder, hvorfra der tages grundvandsprøver og eventuelt jordprøver.

Det hele foregår i dialog med regionen, og vi anbefaler, at du som grundejer går konstruktivt ind i både dialogen og processen. Besøget er ikke til forhandling, og de fysiske gener er som regel begrænsede.

Hvad viser undersøgelserne?

De foreløbige resultater fra ca. 400 pesticidundersøgelser viser, at der i ca. 10 % af sagerne ses pesticidforurening, der udgør en risiko for grundvandet.

Det betyder også, at langt de fleste ejendomme bliver afsluttet uden, at ejendommen bliver kortlagt som forurenet.

I Region Sjælland er indsatsen frem til 2030 prioriteret i de områder, hvor grundvandet dannes i hver kommune:

Hvem betaler?

Det spørgsmål fylder naturligvis.

Og her er det afgørende, om forureningen skyldes gamle eller nye forhold.

– Hvis det er fortidens håndtering, hvor man har fulgt de regler, som var gældende dengang, man lavede forureningen, så kan man ikke gøre den enkelte forurener ansvarlig. I det tilfælde er det regionen, der skal betale for oprydningen. Men hvis det er noget, der er sket i strid med gældende regler i dag, så kan regningen ende hos landmanden selv, siger Erik Hansen Blegmand.

Et eksempel er Roundup, som har været brugt siden 1970’erne. Her kan det være næsten umuligt at afgøre, om et fund stammer fra noget, der er sket for 40 år siden eller for nylig.

Finder man derimod nye pesticider, peger pilen typisk på, at forureningen er sket for nylig, og så kan regningen ende med at lande hos landmanden.

Og det er ikke småpenge.

En boring kan koste op mod 100.000 kr., og på en ejendom starter de typisk med 4-5 boringer. Finder de noget, sætter de flere. Og det er bare for at undersøge det. Hvis der også skal renses op, begynder det at blive rigtig dyrt.

Det er altså noget, du som landmand skal tage alvorligt.

Hvis du ikke allerede har en vaske- og fyldeplads, er det en rigtig god idé at etablere en, så du på den måde undgår risikoen for punktkildeforurening.

Læs mere om fordelene ved en vaske- og fyldeplads her