PLG-tilsagn: Disse overvejelser bør du gøre dig inden du fornyer dine tilsagn

7. august 2024

Af økologikonsulent: Josefine Adler

Ansøgningsrunden for at søge tilsagn om ”Pleje af græs- og naturarealer” (PLG) er åben nu, og lukker d. 26/9. Tilsagnet er 5-årigt, og derfor er det vigtigt at du kan leve op til forpligtelserne i hele perioden.

Du kan, som ved tidligere år, søge to forskellige typer tilsagn med eller uden grundbetaling: Et der skal opfyldes med afgræsning og et der opfyldes ved at tage slæt.

Tabel 1. Satserne til PLG:

Kr./ha/årMed GrundbetalingUden Grundbetaling
Afgræsning1.6502.600
Slæt8501.050

Hvis du vælger at søge et tilsagn, skal du være sikker på at du enten har lyst til at have dyr i 5 år, eller har mulighed for at leje dyr i hele perioden. Ellers risikerer du et tilbagebetalingskrav.

For ordningen med slæt er ikke nok at lave en afpudsning. Du skal være sikker på, at du enten selv kan bruge græsset til vinterfodring, eller at det har en kvalitet der kan sælges, da du hvert år i perioden 21/6 til 15/9 skal tage mindst et slæt på arealerne.

Fælles forpligtigelser for PLG-tilsagn med afgræsning eller slæt

  • De må ikke slås fra 1/5 til 20/6
  • De må ikke omlægges i hele tilsagnsperioden
  • De må ikke tilføres gødning eller sprøjtemidler

Tilsagn med slæt

Laver vi et regneeksempel på udgifterne til at lave fx wrap-baller, kan vi se hvornår det giver mening at søge tilsagn med slæt:

I eksemplet går vi ud fra at en mark med PLG-tilsagn/miljøgræs ca. producerer 1500 FE/ha. Vi regner desuden med at der er 100 FE i en balle, og dermed bliver der produceret 15 baller/ha.

Kr./ha/årIndtægterUdgifter
Grundbetaling1.900 
PLG-tilsagn850 
Skårlægning -550
Rivning x 2 -380
Presning+plastik, min.150 kr./stk. -2.250
I alt2.750-3.180

Hvis du som et alternativ kun vælger at søge grundbetaling, så er kravet at der skal foretages en afpudsning inden 25. oktober. Det koster ca. 400 kr. pr. ha. Her er således et plus på 1.500 kr. pr. ha. Forskellen mellem en afpudsning og fremstilling af 10 wrapballer er således 1.930 kr./ha. Så hvis et PLG-tilsagn med slæt skal give overskud, skal ballerne kunne sælges til mindst 200 kr. pr. stk.

Det er således vigtigt at græsset har en kvalitet der gør at det kan sælges til en fornuftig pris, der kan retfærdiggøre maskinomkostningerne.

Tilsagn med afgræsning

Regnestykket for PLG-tilsagn med afgræsning er lidt sværere at stille op. Der er selvfølgelig indtægterne på grundbetaling og PLG-tilsagn (i alt 3.550kr), og derudover er der den foderværdi som afgræsningen har. Foderværdien er meget afhængig af kvaliteten af græsset, samt beliggenheden af arealet.

Det er derfor vigtigt at gøre sig overvejelser om:

  • Foderværdi
  • Beliggenhed – er det nemt at komme til dyrene?
  • Har jeg selv dyr de næste 5 år?
  • Har jeg mulighed for at leje dyr de næste 5 år?
  • Er arealet allerede hegnet eller er der en udgift til hegning?

Det er i flere tilfælde muligt at søge om tilskud til hegning. Det kan du læse mere om her: Nu kan du få tilskud til hegning uden for natura 2000-områder – VKST

Prisen for at få en dyreejer til at afgræsse arealerne med sine dyr er meget variabel. Er arealerne besværlige at komme til og uden den store foderværdi, bør PLG-tilskuddet gå til dyreholderen for at ”udføre arbejdet”. Tilbage har man grundbetalingen uden udgift til afpudsning.

Er det i stedet nogle gode reelle arealer med gode tilkørselsforhold, vil dyreejerne ofte afgræsse dem gratis.

 Tre forskellige måder at opfylde forpligtelsen til afgræsning

  • Synligt afgræsset: Arealerne skal fremstå synligt afgræsset den 15/9.
  • Ekstensiv græsning: arealet skal græsses i løbet af perioden 1/1 til 30/11, så det kan ses på billeddokumentation i november. Billederne skal sendes ind via Landbrugsstyrelsens app.
  • Fast græsningstryk: Arealerne skal afgræsses med mindst 0,3 storkreaturer pr. ha i perioden 1/6 til 31/8. Fast græsningstryk kan ikke kombineres med grundbetaling.

Mest læste nyheder

Se de fem mest læste nyheder og få konkrete råd, tips og tricks

Skat

16. maj 2018

Biler på hvide plader – skat og moms

Planteavl

23. august 2022

4% ikke-produktive arealer i 2023 er nu en realitet! Her er reglerne

Politik

24. juni 2024

Huse og marker ramt af for høj vandstand i Tissø og vandløb

Politik

15. april 2024

VKST: Ulovligt vandløbsregulativ i Ringsted kommune skal ændres

Politik

11. marts 2024

Tiden er løbet fra den kommunale vandløbsforvaltning

Tilmeld dig her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Bestil Virksomhedsprofil her

"*" indikerer påkrævede felter

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn
Adresse
Søge eller udleje?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Udfyld formularen og kom med på listen:

Navn:
Adresse
Afsætte eller modtage?
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Tilmeld din medarbejder her

Deltageroplysninger*

Navn(Påkrævet)

Arbejdsgiveroplysninger

Navn(Påkrævet)
Adresse(Påkrævet)

Bliv medlem af VKST

– Vi er landbrugets stærke politiske stemme

Vælg din medlemsform:

"*" indikerer påkrævede felter

Bedriftsmedlem

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*

"*" indikerer påkrævede felter

Andre medlemskaber

Dine oplysninger

Dit navn*
Adresse*